Bedre sammenhæng for børn og unge

Baggrund

Børn og unge møder i løbet af deres opvækst mange forskellige fagprofessionelle i de offentlige tilbud. Det gælder ikke mindst børn og unge i udsatte positioner eller med særlige behov. Hvis det enkelte barn og den enkelte unge skal opleve en sammenhæng i de forskellige tilbud og forløb, er der behov for, at de fagprofessionelle koordinerer og deler viden med hinanden. Kommuner og ungdomsuddannelsesinstitutioner har et udbredt fokus på at skabe disse sammenhænge. Der opstår dog også i nogle tilfælde udfordringer i arbejdet.

KL har på den baggrund bedt VIVE om at undersøge, hvilke udfordringer og behov kommunerne oplever i arbejdet med at skabe sammenhæng i børn og unges overgange dels fra dagtilbud til grundskole, og dels fra grundskole til ungdomsuddannelse. Undersøgelsen har blandt andet fokus på tematikker, der er relevante for det fremadrettede arbejde med at skabe digitale løsninger til at understøtte sammenhængen.

Ud over rapporten har VIVE også udarbejdet to pjecer med hovedkonklusionerne fra rapporten - en pjece om overgangen fra dagtilbud til grundskole og en pjece om overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse.

Resultater

Undersøgelsens konklusioner i forhold til fagprofessionelles samarbejde om børn og unges overgange bygger på interview med relevante aktører i otte kommuner. En række af konklusionerne gælder både overgangen fra dagtilbud til grundskole og fra grundskole til ungdomsuddannelse:

• Fagprofessionelle oplever et behov for at dele viden om temaer, der ikke i dag foregår videndeling om, og for at få mere kendskab til hinandens praksis i afgivende og modtagende institutioner. De oplever et behov for at supplere skriftlig overlevering af information og viden med mundtlig dialog.
• Koordinering og samarbejde om børn og unges overgange på tværs af organisatoriske skel og fagligheder synes ikke i alle tilfælde at foregå systematisk, men er til en vis grad båret af enkeltpersoner.
• Når det gælder børn og unge med behov for støtte, peger undersøgelsen på, at der kan være udfordringer i forhold til at sikre, at støtten bliver etableret i den modtagende institution, så barnet eller den unge ikke oplever overgangen som et brud.
• Intern videndeling foregår ikke altid systematisk i den modtagende institution. Derfor bliver relevant viden ikke i alle tilfælde fastholdt og formidlet videre til de fagprofessionelle, der er i kontakt med børnene og de unge.
• Forældre giver ofte samtykke til, at fagprofessionelle kan dele viden. Men når de ikke giver samtykke, opleves det som en udfordring at skabe en god overgang for barnet eller den unge.
• Ressourcemæssige rammer kan være en udfordring for samarbejdet. Det drejer sig dels om tidsmæssige ressourcer, dels om de digitale ressourcer, der er til rådighed.
• Aktører fra forskellige institutioner anvender forskellige digitale systemer, og det kan vanskeliggøre kommunikationen. Antallet af digitale løsninger og løsningernes brugervenlighed opleves af nogle som en udfordring.
• Det kan være en udfordring for nogle borgere at anvende de digitale løsninger. Det gælder særligt udsatte grupper og grupper, der ikke har dansk som modersmål.

Metode

Analysen er baseret på 42 telefoninterview og 4 workshops med i alt 98 fagprofessionelle fordelt på otte forskellige kommuner. De fagprofessionelle tæller bl.a. skole- og dagtilbudsledere, lærere, pædagoger, UU-vejledere, medarbejdere på produktionsskoler og VUC, ledere og medarbejdere fra ungdomsuddannelser, medarbejdere fra kommunale skole- og dagtilbudsforvaltninger, sundhedspleje, familieafdeling, PPR, ungeenhed/jobcenter.

Derudover er der gennemført to workshops med centrale interessenter på området samt desk research og interview med centrale videnspersoner på det digitale område.