Børn og unges uddannelseschancer - De boligsociale indsatsers bidrag

Baggrund

Landsbyggefonden har i perioden 2011-14 uddelt 1,76 mia. kr. til udsatte boligområder, hvor midlerne er gået til boligsociale indsatser og huslejestøtte. Uddelingen af midler er sket på baggrund af en boligaftale, der blev indgået i 2010 mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Formålet med boligaftalen var dels at styrke indsatsen i de såkaldte ghettoområder med henblik på at forbedre de sociale vilkår i de almene boligområder, dels at forebygge en negativ udviklingsspiral i udsatte boligområder.

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Rambøll Management Consulting og Naboskaber står for evalueringen af Landsbyggefondens 2011-14-midler. Evalueringen har til formål at tilvejebringe viden om boligsociale aktiviteters effekter og resultater inden for følgende fire temaer:

• Forbedret skole og uddannelse
• Forøget beskæftigelse og aktiviteter, der flytter ledige tættere på arbejdsmarkedet
• Kriminalitetsforebyggelse
• Forbedrede forældrekompetencer og forøgelse af børns trivsel.

Konklusion/resultater:
Hovedresultatet i denne forskningsrapport er, at boligsociale indsatser kan bidrage til at kvalificere og forbedre den samlede velfærdsmæssige opgaveløsning i forhold til skole og uddannelse for børn og unge i udsatte boligområder. De boligsociale indsatser har både et positivt bidrag i forhold til at hjælpe børn og unge videre med skole og uddannelse og i forhold til organisering og samarbejde mellem de forskellige centrale aktører på skole- og uddannelsesområdet. Indsatserne fungerer som løftestang for øget tværsektorielt samarbejde og bringer forskellige fagligheder og metoder i spil i forhold til børn og unge.

Centrale aktører på skole- og uddannelsesområdet vurderer på tværs af samtlige boligsociale indsatser finansieret af Landsbyggefondens 2011-14-midler, at indsatserne har en positiv virkning på børns og unges motivation for uddannelse, deres selvtillid og deres sociale relationer. De oplever også at få skabt en mere helhedsorienteret indsats omkring målgruppen. Endelig er der en oplevelse af, at de boligsociale indsatser både har bidraget til en tidligere opsporing af børn og unge, der har brug for en indsats, og en stærkere fastholdelse af børn og unge i konkrete forløb og aktiviteter.

Anbefalinger

På baggrund af de analytiske resultater, der er fremkommet i denne undersøgelse af de boligsociale skole- og uddannelsesrettede aktiviteter, præsenterer vi fem anbefalinger til den fremadrettede indsats for at styrke børn og unges uddannelseschancer. Anbefalingerne tager afsæt i, at kommunerne
bærer det primære ansvar for, at børn og unge fuldfører en skolegang og et uddannelsesforløb, og at det boligsociale arbejde kan bidrage til denne opgaveløsning.

Større bevidsthed om målgruppe for en aktivitet:

Denne anbefaling henvender sig til primært til boligsociale projektledere og medarbejdere og har fokus på en større bevidsthed om, hvilke typer af børn og unge der kan håndteres inden for den konkrete aktivitet. Det vil sige en tydelighed af kriterier for inklusion og eksklusion for de konkrete aktiviteter og en større tydelighed om, hvornår der er behov for at inddrage øvrige samarbejdsaktører,
fx kommunale parter. Kriterier for, hvem der kan rummes inden for aktiviteter, vil skabe mulighed for en mere målrettet opsporing af målgruppen og for det bedst mulige match af medarbejderkompetencer til gennemførelse af den konkrete aktivitet.

Opspore og fastholde unge, der er færdige med grundskolen:

Denne anbefaling er målrettet kommunerne, skolerne og boligsociale aktører. Der er markante tegn på, at der er en gruppe af unge, der er færdige med grundskolen, og som ikke påbegynder efterfølgende uddannelse eller beskæftigelse. Der er behov for en koordineret indsats mellem det kommunale
niveau, skolen og helhedsplanen i forhold til at forebygge, at unge slipper grebet om uddannelse og beskæftigelse efter grundskolen, og i forhold til at få fat i de unge, der har sluppet taget. I en koordineret indsats er der behov for et tæt samarbejde om at opspore de unge, der er i risiko for at slippe grebet, og et tæt samarbejde om at udvikle aktiviteter, der kan lede de unge på vej ind i uddannelse og beskæftigelse.

Opmærksomhed på fravær blandt børn og unge:

Denne anbefaling er både målrettet de boligsociale projektledere og medarbejdere samt medarbejdere på skoler. Anbefalingen er at bidrage til at styrke opmærksomheden og fokusset på elevernes fravær. Børn og unge i de udsatte boligområder har et højt skolefravær, og der er en klar sammenhæng mellem højt fravær og lavt karaktergennemsnit. Fravær i skole hænger typisk sammen med en række andre problemstillinger. I de boligsociale aktiviteter er der fokus på fravær; ofte som en forventet positivt afledt effekt af at deltage i konkrete aktiviteter; men der er brug for et endnu stærkere fokus på, at fraværet bliver nedbragt. Det skal ikke nødvendigvis ske i målrettede skolefraværsaktiviteter, men kan være et forhold, der bliver arbejdet konkret med i allerede eksisterende aktiviteter.

Metodebevidsthed og fokus på det boligsociale arbejdes særlige potentiale:

Denne anbefaling er målrettet både bevillingsgivere og de boligsociale projektledere og medarbejdere. Et særligt potentiale i det boligsociale arbejde er den lokale og tillidsfulde relation mellem beboere og medarbejdere samt en vis grad af metodefrihed og mulighed for at tilpasse aktiviteterne til den lokale kontekst og den enkelte beboers specifikke udfordringer og situation. Derfor er anbefalingen, at aktiviteterne fremadrettet i størst mulig grad er vidensbaserede og bygger på metodebevidsthed og refleksion over metodevalg, og at metodefrihed til en vis grad bevares, samtidig med at rammer for metodisk refleksion og faglig udvikling blandt medarbejdere prioriteres og udvikles.

Styrkelse af den formelle organisering af samarbejdet i styre- og koordinationsgrupper:

Denne anbefaling er målrettet både kommuner, bevillingsgivere og de boligsociale projektledere og rettet mod at styrke det boligsociale bidrag på skole- og uddannelsesområdet ved at øge formaliseringen af samarbejdet mellem de forskellige aktører. Det anbefales således, at der etableres formelle samarbejder, der ikke kun er formaliseret i en dokumenteret aftale, men også udmøntes i koordinationsgrupper, der er ’tæt på praksis’. Herunder at lokale skoleledere og/eller udvalgte skolelærere kan deltage i organiserede samarbejdsmøder med boligsociale medarbejdere for at sikre, at drøftelser i styregrupper også udmøntes i praksis.

Metode

Denne rapport er baseret på en omfattende analyse af de helhedsplaner, der arbejder med, at børn og unge fastholdes i en skolegang og gennemfører et uddannelsesforløb. Datagrundlaget består i registerdata, der beskriver karakteristika ved børn og unge og deres udvikling i forhold til skole og uddannelse fra 2004 og frem, spørgeskemadata til 103 centrale aktører, der arbejder med skole og uddannelse og det boligsociale område, samt kvalitative data fra interview med 42 boligsociale projektledere og medarbejdere, 40 samarbejdspartnere og 62 beboere, der deltager i boligsociale aktiviteter, der har fokus på skole og uddannelse.