Børneinddragelse i Familieretshuset

Hvis ikke-samboende forældre har svært ved at samarbejde om deres børn, kan de henvende sig til Familieretshuset, hvor familien for eksempel kan få hjælp til at indgå aftaler eller få en juridisk afgørelse på deres uenigheder. For at sikre, at børns perspektiv inddrages i sagsbehandlingen, blev der i 2019 etableret en særlig børneenhed i Familieretshuset. Denne enhed skal udover at sikre inddragelsen af børns perspektiv også støtte og rådgive børn, der er berørt af familieretlige problemstillinger.

Denne rapport, som VIVE har udarbejdet for Familieretshuset, undersøger, om børn, der møder Familieretshusets børneenhed, oplever at blive støttet og inddraget i familieretlige sager. Det sker ved at sætte fokus på børns oplevelse af at komme til børnesamtale og have en kontaktperson i Familieretshuset.

Resultater

De fleste børn oplever et trygt og forståeligt rum, hvor de kan komme til orde

Langt de fleste børn, der kommer til børnesamtale i Familieretshuset, oplever, at børnesamtalen foregår i et trygt og forståeligt rum, hvor der bliver lyttet til deres synspunkter. De fleste har lyst til at komme til børnesamtale og synes, at samtalerne drejer sig om det, der er vigtigt for dem. De fleste børn forstår også, hvordan indholdet af samtalerne videregives til forældrene, men tre ud af ti børn har dog enten svært ved at forstå, hvad der videregives, og hvordan dette gøres, eller de oplever, at de ikke selv har indflydelse på, hvad der må siges videre. I forhold til Familieretshusets kontaktpersonsordning ved de fleste af de børn, der har en kontaktperson, hvordan de kommer i kontakt med denne. Relativt få har dog selv taget kontakt til kontaktpersonen forud for børnesamtalen.

Alder og forberedelse spiller en vigtig rolle for oplevelsen af børneinddragelsen

Rapporter viser endvidere, at alder spiller en vigtig rolle for oplevelsen af Familieretshusets børneinddragelse, idet de mindste 6-8-årige børn føler sig lidt mindre forberedte og har lidt sværere ved at forstå indholdet, formålet og brugen af børnesamtalerne end de ældre børn. Omvendt ser vi dog også, at de mindre børn i højere grad end de ældre føler sig støttet og hjulpet af både børnesamtalen og kontaktpersonsordningen.

Derudover viser rapporten, at forberedelse spiller en vigtig rolle for oplevelsen af børneinddragelsen, idet børn, der er blevet forberedt på børnesamtalen, har mere lyst til at fortælle om sig selv og finder indholdet af samtalerne vigtigere end børn, der ikke er blevet tilstrækkeligt klædt på til samtalen.

Opmærksomhedspunkter til det videre arbejde

Rapporten lægger op til at videreudvikle praksis omkring forberedelse af børnene ved for eksempel at tydeliggøre for forældrene, hvordan de selv kan forberede barnet eller hjælpe barnet med at komme i kontakt med en kontaktperson i Familieretshuset, som kan hjælpe med at forberede barnet på samtalen.

Derudover lægger rapporten op til et øget fokus på at sikre, at de yngste børn kan komme til orde gennem Familieretshusets børnesamtaler samt et øget fokus på, at sikre, at børnene forstår, hvad der videregives, og hvordan de selv har indflydelse på, hvad der videregives fra samtalerne.

Endelig viser rapporten et behov for at øge forældres og børns forståelse af, hvordan Familieretshusets kontaktperson konkret kan hjælpe barnet gennem den familieretlige proces.

Metode

Rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt 6-17-årige børn, der i april-november 2022 var til børnesamtale i fem afdelinger af Familieretshusets børneenhed. 668 børn ud af 1.161 mulige har deltaget i undersøgelsen. 30 procent af deltagerne er 6-8 år, 44 procent er 9-12 år, mens 26 procent er 13-17 år. Spørgeskemaet er sprogligt og ved hjælp af teknisk højtlæsningsfunktion tilpasset mindre børn. Større børn har kunnet uddybe deres besvarelser i åbne tekstfelter. Dataindsamlingen vil blive gentaget i 2023 med henblik på at følge udviklingen i børns oplevelse af børneinddragelse i Familieretshuset.