Kontakt
Red Barnet har i samarbejde med Fredericia Kommune udviklet projekt ’Børnenes Brobygger’. Projektet skal understøtte udsatte børn og unges positive udvikling og styrke den tidligt forebyggende indsats. Det skal ske ved at etablere et tæt og koordineret samarbejde mellem kommunen og civilsamfundet, for eksempel de lokale sportsklubber eller frivillige sociale tilbud.
Tanken bag brobyggerfunktionen er at skabe værdi og sammenhæng for de udsatte børn og unge ved at kombinere den kommunale tilbudsvifte med civilsamfundets mange tilbud. VIVE evaluerer udviklingsprojektet, og dette notat er en baselinemåling af samarbejdet mellem kommune og civilsamfund ved projektets start. Baselinemålingen skal danne grundlag for at måle den udvikling, som brobyggerfunktionen skaber i samarbejdet mellem kommune og civilsamfund.
Resultater
Målingen viser, at kommunale aktører som for eksempel familiekonsulenter og socialrådgivere i højere grad inddrager løsninger fra civilsamfundet, når de møder børn og unge i en udsat position, end medarbejdere i skoler gør. Flere af de kommunale aktører har henvist børn og unge, og dem, der har henvist, har også henvist flere. Det gælder både i forhold til tilbud bredt i civilsamfundet og til fritidsaktiviteter gennem Fritidspas, der er et team, der yder fritidsvejledning og samarbejder med sportsklubber, spejderforeninger, rollespilsklubber og den kreative skole i kommunen. Samtidig vurderer lærere og pædagoger på skolerne, at de ville henvise flere børn og unge, hvis de havde mere tid og viden om civilsamfundets tilbud. Baselinemålingen viser altså, at der tilsyneladende er et potentiale for at styrke samarbejdet mellem civilsamfundet og lærer og pædagoger på skolerne
Metode
Baselinemålingen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 455 kommunale aktører og 96 repræsentanter fra civilsamfundet i Fredericia Kommune.
Om denne udgivelse
Red Barnet
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
- Nyhed
Social Investments in the Nordic Countries
- Nyhed
Vægtstatus og trivsel hos børn og unge
- Blogindlæg
Økonomiaftale efterlader givetvis kommunerne med en flad fornemmelse
- Nyhed
Slutevaluering af Engineering i Skolen
- Debatindlæg
Tværfaglig støtte og egnede boliger er afgørende for en vellykket hjemløsereform
- Rapport
Kvinder på krisecenter for æresrelaterede konflikter er ekstra udsatte
- Kommunetal
Sygefraværet i kommunerne er på himmelflugt
- Rapport
Der er potentiale for at udvide Den Socialøkonomiske Investeringsmodel til også at omfatte ældreområdet
- Debatindlæg
Økonomisk straf for skolefravær rammer de mest sårbare elever
- Videnskabelig artikel
Samskabte recovery-kurser: hvorfor falder nogen fra? Eksterne, relationelle og kursusrelaterede faktorer for frafald