Boliger til unge i hjemløshed – muligheder og barrierer

Undersøgelsen blev igangsat i starten af 2019, hvor den tog afsæt i den kraftige stigning i hjemløsheden blandt unge på landsplan. Stigningen var sket over en længere årrække i perioden fra 2009 og frem. I 2017 viste den nationale kortlægning af hjemløshed, at hjemløsheden blandt unge var blevet fordoblet på blot otte år.

Denne rapport har VIVE udarbejdet for Realdania, og vi ser på, hvordan man lokalt kan arbejde med at etablere boligløsninger til unge, samt hvilke muligheder og barrierer kommunerne støder på i den forbindelse. Undersøgelsen tager udgangspunkt i tre casekommuner; Esbjerg, Odense og Aarhus, som har stillet deres viden og lokale erfaringer til rådighed.

Kommunernes erfaringer læner sig op ad Housing First-tilgangen, der betoner vigtigheden af både at etablere en boligløsning og samtidig give en intensiv og fleksibel social støtte ud fra den unges behov.

Kort før udgivelsen af denne rapport blev den seneste kortlægning af hjemløshed med tal fra 2019 offentliggjort. Resultaterne viste et fald i hjemløsheden blandt unge, hvilket er første gang i den periode, kortlægningerne har været gennemført. Opgørelserne i rapporten er blevet opdateret med resultaterne fra den seneste kortlægning, der anvendes til at perspektivere fundene fra case-undersøgelsen.

Resultater

Erfaringerne fra de tre kommuner viser, at det kræver et samspil mellem boligrettede tiltag og de sociale indsatser, hvis kommunerne skal forebygge og afhjælpe hjemløshed blandt unge. Hovedparten af de hjemløse unge har behov for at blive anvist til en almen ungdomsbolig eller en almen familiebolig.

Her spiller det en væsentlig rolle, om kommunen har systematiske procedurer for at tildele boliger til de unge. Det kan være et allokeringssystem med brug af kommunal boliganvisning – altså at kommunen gennem systematiske procedurer anviser små almene familieboliger eller almene ungdomsboliger til unge i hjemløshed. Det kan også ske gennem en samarbejdsaftale mellem kommunen og boligorganisationerne om at stille boliger til rådighed for indsatsen.

Ud over den konkrete hjælp med at finde en bolig, så har de hjemløse unge samtidig behov for en individuel social støtte. Her har alle tre kommuner gode erfaringer med specialiserede og fleksible bostøtteindsatser. Tilgængeligheden af en tilstrækkeligt intensiv og fleksibel social støtte er vigtig for at kunne anvise unge med komplekse støttebehov til en bolig.

Når boligdelen og den sociale del spiller sammen, er der basis for at afhjælpe hjemløsheden blandt unge, og undgå, at de får lange ophold i midlertidige tilbud.

Anbefalinger

Undersøgelsen peger på vigtigheden af, at kommunerne har systematiske procedurer til at skaffe boliger til unge i hjemløshed, og at der samtidig er sociale støtteindsatser med den fornødne intensitet og fleksibilitet til at give unge med komplekse støttebehov mulighed for at bo i egen bolig.

Metode

Konklusionerne er draget på baggrund af en case-undersøgelse i de tre kommuner Odense, Esbjerg og Aarhus, der blev gennemført i løbet af vinteren/foråret 2019. Undersøgelsen bygger på kvalitative interview med ledere og medarbejdere i de kommunale forvaltninger og på sociale tilbud for unge i de tre kommuner. Der er også foretaget interview med nøglepersoner i de almene boligorganisationer og civilsamfundets organisationer. Der er i alt interviewet 36 lokale nøglepersoner som led i undersøgelsen.

Interviewmaterialet er suppleret med kvantitativt materiale, for eksempel informationer om udbuddet af almene boliger med lav husleje, da disse er en væsentlig forudsætning for at kunne etablere boligløsninger til unge i hjemløshed. Sidst, men ikke mindst, er der inddraget opgørelser fra de nationale kortlægninger af hjemløshed til at sætte rammerne for undersøgelsen og den lokale kontekst i de tre kommuner.