VIVE gennemfører en del registerbaserede analyser, som ser på effekten af en given indsats, intervention eller handling i forhold til ungdomsuddannelse. Det handler om effekter i forhold til dels at påbegynde, dels at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Som eksempel har VIVE i 2020 undersøgt betydningen af hyppig læsning for udsatte unges muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. VIVEs rapport viser, at anbragte unge, som læser hyppigt som teenagere i højere grad er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, når de er fyldt 19 år. Denne sammenhæng gælder, selvom analysen tager højde for nogle af de forhold, vi på forhånd ved adskiller læsere og ikke-læsere.

Et andet eksempel er en analyse af, hvordan elever med særlige behov klarer sig efter et skift fra specialtilbud til undervisning i en almindelig folkeskoleklasse. Rapporten fra 2020 viser, at elever med særlige behov i højere grad gennemfører en ungdomsuddannelse, hvis de i udskolingen skifter fra specialtilbud til almindelige klasser. En af grundene til dette er, at skiftet til en almindelig klasse får flere af eleverne til at bestå folkeskolens afgangsprøve.

Det tidl. KORA har i 2016 afdækket effekten af kommunale 10. klassetilbud for påbegyndelse og færdiggørelse af en ungdomsuddannelse. Analysen er foretaget for Danmarks Evalueringsinstitut EVA, KORA har udgivet en teknisk baggrundsrapport, der perspektiverer resultaterne i EVAs rapport 'Effekten af kommunale 10.-klassetilbud'. Rapporten redegør for tre delanalyser, som alle peger i samme retning og grundlæggende finder, at kommunale 10. klasse-tilbud:

ikke ændrer sandsynligheden for, at eleven påbegynder, fastholdes i eller færdiggør en erhvervsuddannelse
ikke ændrer eller endog mindsker sandsynligheden for, at eleven påbegynder, fastholdes i og gennemfører en gymnasial uddannelse
øger sandsynligheden for, at eleven ikke påbegynder en ungdomsuddannelse, både umiddelbart efter grundskolens afslutning og henholdsvis et og fire år efter.

Det tidl. SFI har gennemført en forskningsoversigt, som afdækker, hvilke skolerettede indsatser over for elever med svag socioøkonomisk baggrund, som virker i forhold til at forbedre standardiserede testresultater, karaktergennemsnit og overgangen til ungdomsuddannelse. Oversigten over effektstudier peger på, at der er tre indsatstyper, som er særligt lovende: tutoring, feedback og monitorering og cooperative learning.

Budgetprocessens betydelse för god ekonomisk hushållning

Om denne udgivelse