Can leadership training improve organizational effectiveness? Evidence from a randomized field experiment on transformational and transactional leadership

Det er en udbredt opfattelse, at ledelse er vigtig for organisationers performance. Og selvom flere studier viser positive sammenhænge mellem god ledelse og en organisations resultater, er der meget lidt kausal evidens for denne antagelse. De få eksisterende studier er begrænset til meget specifikke brancher og har kun undersøgt en enkelt ledelsesadfærd, hvilket gør det umuligt at sammenligne effekterne af forskellige typer adfærd.

I denne artikel præsenterer vi resultaterne af et randomiseret, kontrolleret forsøg (RCT) blandt 673 ledere fra daginstitutioner, skoler, gymnasier, Skattestyrelsen og banker. Lederne blev tilfældigt placeret i én af tre træningsgrupper eller en kontrolgruppe og fik undervisning i transformations- og/eller transaktionsledelse. Begge ledelsesformer handler om at få medarbejderne til at opnå organisationens målsætninger. Den transaktionelle leder bruger betingede belønninger, mens den transformationelle leder arbejder for, at medarbejderne gør organisationens målsætninger til deres egne ved at udvikle, dele og fastholde organisationens vision.

Ledelsestræning påvirker adfærd

Vores resultater viser, at ledelsestræning påvirker ledelsesadfærden. Særligt de ledere, der modtog den kombinerede ledelsestræning, blev både mere transaktionelle og transformationelle i deres ledelsesstil. Imidlertid ser vi også interessante krydseffekter, hvor ledere, der modtog transformationel ledelsestræning, blev mere transaktionelle, og ledere, der modtog transaktionel ledelsestræning, blev mere transformationelle. Begge typer ledelsesadfærd er målorienterede, og noget tyder derfor på, at netop målorienteringen er central, hvorfor de enkelte ledelsesformer næppe kan stå alene, men kan spille sammen.

Ledelsestræning skal fastholdes

Selvom ledelsesadfærden steg i de grupper, der modtog ledelsestræning, skyldes de signifikante effekter et stort fald i kontrolgruppen. Det tyder altså på, at ledelse er dynamisk, og at ledelsestræning skal fastholdes over tid. Vores undersøgelse viser i den forbindelse tegn på, at der skal arbejdes kontinuerligt med ledelse for at fastholde adfærden.

Man skal holde sig konfliktende målsætninger for øje

For stikprøven af skoleledere undersøger vi effekterne af ledelsestræning på skolernes performance. Her er resultaterne behæftet med en større usikkerhed. Det kan skyldes, at vi måler performance på relativt kort sigt, mens ændringer i ledelsesadfærd sandsynligvis tager længere tid for manifestere sig i den enkelte elevs performance. Derudover arbejder vi med en relativt lille stikprøve af skoler.

Alligevel ser vi tegn på nogle interessante effekter. For eksempel ser transaktionsledelse ud til at forværre elevernes resultater ved 9. klasses afgangseksamen. Samtidig ser vi, at flere elever går til eksamen på de skoler, hvor lederen netop har modtaget den transaktionelle ledelsestræning. Idet det typisk vil være de lavest performende elever, der motiveres fra ikke at tage eksamen til at tage eksamen, kan det betyde, at en skoles gennemsnitlige resultat falder. Det peger på, at det er vigtigt at holde sig de forskellige målsætninger for øje, når man evaluerer effekten af ledelsestræning. Konfliktende målsætninger kan resultere i forfejlede konklusioner – her at træning i transaktionsledelse kan have negativ effekt på performance.

Metode

Undersøgelsen er et RCT, hvor 673 ledere blev tilfældigt fordelt i én ud af tre træningsgrupper eller i en kontrolgruppe. Selve indsatsen bestod i 4 undervisningsdage fordelt fra september 2014 til maj 2015. Før og efter træningsforløbet besvarede medarbejdere i de forskellige organisationer på spørgsmål vedrørende ledelse, motivation og arbejdsmiljø. Disse besvarelser er brugt til at måle ændringerne i ledelsesadfærd. I undersøgelsen af skoleledere kobles information om elevernes performance til Danmarks Statistiks registre på grundskoleområdet. Konkret måler vi performance ved gennemførsel af og resultat ved 9. klasses afgangseksamen og i de nationale tests. Effekterne estimeres ved en regressionsanalyse, hvor vi kontrollerer for relevante baggrundskarakteristikker.