At være på kanten af ungdomsuddannelse betegner her unge, som af forskellige årsager hverken er i gang med ungdomsuddannelse eller arbejde. i 2018 befandt ca. 10,4 pct. af unge mellem 16 og 24 år sig uden for uddannelse og beskæftigelse (se Danmarks Statistiks NEET statistik). Blandt de 18-24-årige befandt knap 3 pct. sig uden for uddannelse og beskæftigelse i et helt år (opgjort i 2017).

I en ny rapport sætter VIVE og Pluss Leadership fokus på mindretallet af unge, som opholder sig langvarigt uden for uddannelse og beskæftigelse. Læs om hvad der er særligt udslagsgivende for, om en ung senere i livet oplever at stå varigt uden for arbejde og uddannelse. Og få et kommunalt perspektiv på, hvordan vi skaber en virkningsfuld indsats over for de mest udsatte unge:

Afgrænsningen af hvilke unge vi som samfund bør fokusere på at hjælpe varierer ofte. I en artikel fra 2020 går VIVE i dialog med begrebet NEET, som ofte bruges som en fællesbetegnelse for unge uden for uddannelse og beskæftigelse. Artiklen viser, at det at stå uden for uddannelse og beskæftigelse, som ung, typisk er et kortvarigt fænomen. For en mindre gruppe udvikler det sig imidlertid til et permanent karakteristika for deres ungdomsliv og udgør dermed en risiko for at udvikle sig til en varig mangel på tilknytning. Læs mere her i The temporality of being NEET – a longitudinal study of NEET-occurrences among young adults in Denmark (Bendix Kleif 2020)

Hvor kan vi kan sætte ind for at støtte unge i at påbegynde, fastholde og gennemføre en ungdomsuddannelse? Og hvordan kan vi derigennem understøtte den politiske ambition om at alle 25-årige i 2030 skal have gennemført en ungdomsuddannelse, være i uddannelse eller i beskæftigelse? Det giver VIVE forskellige bud på i en gennemgang af nyere viden om nordiske unge uden uddannelse og beskæftigelse

Hvad sker der, når man dropper ud af en ungdomsuddannelse? Hvordan kan vi forstå denne proces – både set ud fra, hvad der kendetegner de unge, som ikke kommer videre i ungdomsuddannelse, men også hvordan de navigerer efterfølgende og måske kommer tilbage i uddannelse? Det er nogle af de spørgsmål, som VIVEs (tidligere SFIs) store børneforløbsundersøgelse – Årgang 95 - kan svare på. Her er 6000 børn blevet fulgt siden de blev født i 1995. Sidst de blev interviewet til spørgeskemaundersøgelsen var i 18-årsalderen, og her viser en analyse, hvordan skoletrivsel i folkeskolen er helt afgørende for om man kommer videre til en ungdomsuddannelse.
Læs mere her i kapitel 8: Unge på kanten af uddannelsessystemet

Et andet studie, som har fulgt en mindre gruppe af Årgang 95 på baggrund af kvalitative biografiske interviews peger på, hvordan mistrivsel i skolen kan være knyttet til et konglomerat af faktorer, som væves ind i hinanden, herunder mobning – både fra elever, men også lærerne samt ikke mindst risikoadfærd i form af fx tidlig hashrygning. Læs mere her

Prisen for tidlig risikoadfærd er væsentlig højere for unge fra en dårligere stillet baggrund end unge, som kommer fra den højere middelklasse. Sandsynlighed for at ende på kanten af samfundet som konsekvens af tidlig risikoadfærd er således mindre for unge, der kommer fra bedre stillede hjem. Læs kapitlet Mere risikabelt for nogle end for andre. Negative livsbegivenheder hos risikovillige unge i VIVE-rapporten Unge, alkohol og stoffer - et 10-årigt forløbsstudie.

Coordination Incentives, Performance Measurement and Resource Allocation in Public Sector Organizations

Om denne udgivelse