Danske unges uddannelsesforventninger

Det kan have stor betydning for resten af ens liv, hvilken uddannelsesvej man vælger som ung. Denne rapport er den anden ud af i alt fire rapporter, der beskæftiger sig med danske unges uddannelsesforventninger fra de er 15 til 26 år gamle. Projektet er finansieret af Lauritzen Fonden, og formålet er at forstå, hvordan unges uddannelsesforventninger etableres og udvikles i takt med, at de unge kommer gennem uddannelsessystemet og bevæger sig ind i voksenlivet.

Resultater

Unge i typiske og lineære uddannelsesforløb, som forsætter direkte efter 9. eller 10. klasse i for eksempel gymnasiet eller på en erhvervsuddannelse, er overordnet set godt på vej mod at få en ungdomsuddannelse. Men billedet er noget mere blandet for de unge, hvis uddannelsesforløb ikke er lineært.

Fire grupper går ikke den lige uddannelsesvej

Vi har identificeret fire, ikke-lineære uddannelsesforløb blandt de 18-19-årige:

1. Uddannelsesafbrud som strategi: Det er unge, der virker til at være relativt godt på vej, men har brug for at gøre sig nogle praktiske erfaringer, inden de lægger sig endeligt fast på deres uddannelsesvalg.
2. Sporskifte: Det er unge, der typisk skifter fra gymnasial ungdomsuddannelse til erhvervsuddannelse. I første omgang har de unge ikke set erhvervsuddannelserne som et attraktivt valg, fordi deres opfattelse er, at uddannelserne har lavere status.
3. Personlige begivenheder: Det er unge, hvor personlige begivenheder i deres liv fører til, at de afbryder deres ungdomsuddannelse. Det kan for eksempel være psykiske udfordringer, misbrug eller uheld.
4. Flere uddannelsesafbrud og manglende plan for uddannelse: Det er ofte unge med lav selvtillid, som er usikre på fremtiden, og som i en alder af 18 år står uden for uddannelsessystemet. Disse unge har svært ved at finde fodfæste i uddannelsessystemet og er ofte faldet fra flere ungdomsuddannelser.

Behov for mentorforløb og fleksibelt uddannelsessystem

De unge, som ikke har taget den lige vej i uddannelsessystemet, er ikke en homogen gruppe, hvilket de fire grupper illustrerer. Denne viden er vigtig i forhold til at målrette indsatser mod de unge, der har udfordringer. Det er tydeligt, at de unge i de fire grupper har brug for forskellig og målrettet støtte. I forlængelse heraf peger undersøgelsens resultater på, at der er behov for et øget fokus på vejlednings- og mentorforløb. Desuden bør der også tænkes i at indrette uddannelsessystemet mere fleksibelt, så det giver bedre muligheder for i højere grad at tilpasse et uddannelsesforløb efter den enkelte unges behov og forudsætninger.

Metode

Konklusionerne er draget på baggrund af 75 kvalitative interviews med 18-19 årige unge, der både har taget den lineære og ikke-lineære vej gennem uddannelsessystemet. De unge er udvalgt, således at alle sociale baggrunde er repræsenteret. Da undersøgelsen er kvalitativ, er dens styrke ikke at dokumentere omfanget af udfordringer, men derimod at identificere de typiske uddannelseshistorier, som de unge fortæller. Det bidrager til en bedre forståelse af den gruppe af unge, som er i fare for ikke at få en ungdomsuddannelse.