Denne undersøgelse er en del af en større evaluering af de nationale test, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) under Børne- og Undervisningsministeriet har bedt VIVE om at gennemføre.
VIVEs samlede evaluering analyserer både brugen af nationale test og giver viden om, hvordan nationale test kan bruges og udvikles fremadrettet.
Evalueringen danner derfor også grundlag for den rådgivningsgruppe, som ministeriet har nedsat til at komme med anbefalinger omkring de nationale test.
VIVEs evaluering belyser både styrker og svagheder i indholdet og brugen af de nationale test i folkeskolen. Evalueringen udmønter sig i fem delrapporter og en tværgående evalueringsrapport. Denne rapport indgår som delrapport 4 af 5.
Delrapport 4 har til formål at undersøge sammenhængen mellem indholdet i de nationale test og fagenes formål. Konkret har vi undersøgt, hvordan testopgaverne i det enkelte fag hænger sammen med fagets Fælles Mål – altså de nationale mål for, hvad eleverne skal lære.
Analysen bidrager til at synliggøre, hvilke konkrete dele af de enkelte fag der bliver testet i de nationale test – men ikke, om disse dele er de mest relevante, eller om opgaverne har en tilstrækkelig kvalitet.
Resultater
De nationale test skal teste eleverne i centrale dele af faget, ikke i hele faget. Overordnet viser analysen, at store og centrale dele af fagene i varierende grad ikke er dækket af de nationale test. Mens to af de fire obligatoriske test – dansk (læsning) og engelsk – dækker de Fælles Mål relativt snævert og går i dybden med få, udvalgte områder, så dækker de to øvrige test – matematik og fysik/kemi – større dele af fagenes Fælles Mål og er således bredere og mindre fokuserede.
- Testen i dansk er alene en læsetest og måler kun inden for et afgrænset område af faget, navnlig de tre profilområder: afkodning, sprogforståelse og tekstforståelse. Her er sammenhængen til gengæld stærk.
- Testen i matematik dækker bredt og varieret på tværs af store dele af fagets Fælles Mål, dog er der flere områder, der i lav grad eller slet ikke er dækket.
- Testen i engelsk tages i 4. og 7. klasse, og der er forskelle mellem de to test. I 7. klasse er fagets Fælles Mål enten dækket af mange eller ingen opgaver. I 4. klasse er testen bredere, hvor opgaverne er mere spredte.
- Testen i fysik/kemi er en meget bred test, hvor antallet af opgaver dog varierer væsentligt på tværs af fagets Fælles Mål. Testen er udfordret af, at den tester de samlede Fælles Mål for udskolingen, mens testen gennemføres på 8. klassetrin. Det betyder, at eleverne kan få testopgaver, der relaterer sig til områder af faget, som eleverne endnu ikke er undervist i.
For testene i matematik, engelsk og fysik/kemi gælder det desuden, at der er mange opgaver knyttet til dele af områderne eller målene i fagenes Fælles Mål, mens der er langt færre eller slet ingen opgaver inden for andre områder og mål. Det skyldes ifølge de kommissioner, der har ansvar for opgaverne i de nationale test, blandt andet, at testformatet (for eksempel at testene er it-baserede og multiple choice) ikke egner sig til at teste kompetencer og kun i nogen grad færdigheder. Disse dele af fagene dækkes derfor enten slet ikke eller i lav grad af testene. Det drejer sig eksempelvis om områder som ”Kommunikation” og ”Modellering”.
Metode
Analysen bygger på et datasæt over de 10.965 opgaver, som var aktive under de obligatoriske nationale test i foråret 2019. Opgaverne i datasættet er koblet til fagets Fælles Mål via skøn af opgavekommissionerne (fagpersonerne, der udvikler testopgaverne). Dog er omkring fem procent af opgaverne udeladt fra analysen, da de ikke er koblet til Fælles Mål. Selve dataanalysen er gennemført ved at fordele opgaverne i tilhørende tabeller over Fælles Mål. Resultaterne illustreres i rapporten grafisk i såkaldte ’heatmaps’.
Ud over opgavedata baserer analysen sig på rammedokumenterne for Fælles Mål og workshops med opgavekommissionerne, der udvikler opgaverne til de nationale test i de fire obligatoriske testfag: dansk (læsning), matematik, engelsk og fysik/kemi.
Om denne udgivelse
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK)
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd