De nye gamle

Omkring 1970 kom mange arbejdsmigranter til Danmark fra lande som Tyrkiet, Pakistan og Marokko, og i årene derefter kom et stigende antal flygtninge blandt andet fra lande i Mellemøsten. Flere og flere af disse indvandrere og flygtninge når pensionsalderen og udgør en gruppe af ”nye gamle”, som vi har begrænset viden om. Forskning viser, at ældre fra ikke-vestlige lande, som er bosat i Europa, er fattigere og har et dårligere helbred end den ældre befolkning generelt.

Denne artikel bygger på  registerdata fra Danmarks Statistik og giver viden om disse ældres situation i Danmark. Fokus er på tre grupper af ældre. Dels ældre med oprindelse i henholdsvis Tyrkiet og Pakistan – to lande, som mange migrantarbejdere dengang kom fra. Den tredje gruppe er ældre flygtninge fra de arabisktalende lande Libanon, Irak, Syrien og Jordan. Artiklen beskriver situationen for de 65-til-74-årige fra disse grupper af indvandrere og flygtninge og sammenligner den med andre ældre – både den danske majoritetsbefolkning generelt og med gruppen af majoritetsdanske ældre, der kun har syv års skolegang bag sig. Den sidstnævnte gruppe har uddannelsesmæssigt fællesstræk med de ældre indvandrere og flygtninge, som ofte er meget dårligt uddannede.

Konklusioner

Analyserne viser, at de etniske minoritetsældre er klart dårligere stillede end de majoritetsdanske ældre – også end de majoritetsdanskere, som kun har en kort skolegang bag sig. For eksempel er de etniske minoritetsældre langt oftere fattige. Dette kan forklares ved, at deres tilknytning til arbejdsmarkedet har været svag, og at en del af dem har været for kort tid i Danmark til at have ret til fuld folkepension.

Den dårlige økonomi kan – sammen med de ældres kulturelle præferencer – være med til at forklare, hvorfor ganske mange ældre fra etniske minoriteter bor i storfamilier, hvor de deler bolig med børn og børnebørn. Mens kun 3 procent af de majoritetsdanske ældre bor på den måde, gælder det 14 procent af de arabiske ældre, 22 procent af de ældre fra Tyrkiet og hele 41 procent af de ældre fra Pakistan.

Analyserne viser også, at der er betragtelige forskelle imellem kvinder og mænd. Sammenlignet med mændene fra de samme etniske grupper er kvinderne fattigere, har boet kortere tid i Danmark og har haft en klart dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet. I forhold til de tre grupper af etniske minoriteter viser analyserne, at de ældre flygtninge fra arabisktalende lande overordnet set er dårligst stillet. 

Anbefalinger

Denne artikel bidrager med viden om de ganske store udfordringer, som det stigende antal ældre med indvandrer- og flygtningebaggrund kan have i deres liv. Det etablerede offentlige system kan have vanskeligt ved at hjælpe disse ældre, blandt andet fordi en del af dem taler meget lidt eller slet intet dansk. De sproglige udfordringer kan også medføre, at de ældres voksne børn oplever at bære en ganske tung omsorgsbyrde. Derfor er der allerede i dag grund til at overveje, hvad både de danske myndigheder, de ældres familier og de ældre selv kan gøre for bedst muligt at håndtere udfordringerne i forhold til de ”nye gamle”.