Den længere og mere varierede skoledag

I juni 2013 indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om en reform af folkeskolen. Aftalen betød, at en længere og mere varieret skoledag for alle elever skulle implementeres fra starten af skoleåret 2014/2015. Reformens overordnede mål er at styrke elevernes læring og trivsel. Undervisningsministeriet igangsatte på baggrund af aftalen et omfattende evaluerings- og følgeforskningsprogram. Det skulle følge folkeskolereformens udmøntning samt løbende videreformidle erfaringerne til skoler, kommuner, politikere og andre interessenter omkring skolen.

Denne undersøgelse indgår som en del af dette følgeforskningsprogram og er derfor én blandt flere af VIVEs rapporter, som evaluerer centrale aspekter af reformen for elevernes læring og trivsel. Disse rapporter undersøger kommunal styring, skoleledelse, elevernes oplevelse af undervisningen og betydningen af lærernes kompetencedækning efter reformen.

Udviklingen i implementering af reformens elementer

En sammenligning med 2016 viser, hvor langt implementeringen af reformens elementer er nået i 2018:

Fremgang i implementeringen af understøttende undervisning og lektiehjælp, men under halvdelen af skolerne er nået langt med implementeringen af (dele af) reformen
Ifølge skolelederne er implementeringen af understøttende undervisning steget med 15 procentpoint fra 2016 til 2018, mens lektiehjælp er steget med 5 procentpoint i samme periode. Implementeringen af bevægelse og Åben Skole har derimod været status quo. Men på trods af fremgang er der samlet set under halvdelen af skolerne, som i høj grad har implementeret reformens elementer.

Lærere og pædagoger er blevet mere positive over for reformelementerne hen over årene, men de mangler tid til at definere det faglige indhold
Sammenlignet med 2016 mener flere lærere og pædagoger i 2018, at reformelementerne kan fremme elevernes læring. Eksempelvis mener 7 procent flere i 2018, at lektiehjælp og faglig fordybelse fremmer elevernes læring. Der synes dermed at være grobund for øget implementering. Samlet set er det dog kun er 42-44 procent af lærerne og pædagogerne, som mener, at understøttende undervisning, bevægelse i undervisningen, Åben Skole eller lektiehjælp og faglige fordybelse i høj grad fremmer elevernes læring.

Lærerne fremhæver i deres vurderinger fordele ved, at fx timer til understøttende undervisning kan anvendes til forskellige formål efter behov. Men samtidig er det en central udfordring, at det tager tid at forberede undervisningen på en måde, så reformens elementer kan understøtte den fagspecifikke læring.

Lærernes og pædagogers frihed til at definere reformelementernes indhold bør understøttes af ledelsesmæssige og organisatoriske rammer
Kommuner og skoler har stor frihed til at definere reformen elementernes indhold og form. Undersøgelsen viser imidlertid, at der er forskel på, i hvilket omfang og hvordan kommuner og skoler rammesætter implementeringen over for lærerne.

Vi finder tegn på, at implementering af reformelementerne understøttes, hvis skolelederne prioriterer det enkelte reformelement og har en klar plan for dets implementering. Lærerne og pædagogerne vurderer samtidig, at det er problematisk, når de står alene med ansvaret for at implementere reformelementerne i undervisningen uden klare retningslinjer fra ledelsen. Hvorvidt og hvordan reformelementet implementeres kan derfor nemt komme til at afhænge af den enkelte lærer eller pædagogs prioriteringer, holdninger og erfaringer med det specifikke reformelement samt de konkrete redskaber, han eller hun har ved hånden, og det kan sætte implementeringen i stå.

Endnu ingen entydige tegn på at reformens elementer samlet har en positiv betydning for elevernes faglige resultater og trivsel
Samlet set finder følgeforskningen endnu ingen tværgående eller generelle tendenser i retning af, at de undersøgte reformelementer har positiv betydning for elevernes faglige resultater. Der er kun enkelte tegn på, at reformelementerne har en positiv betydning for elevernes faglige resultater, men lidt flere tegn på, at reformens elementer har en positiv betydning for elevernes trivsel.

Flere fagtimer i dansk eller matematik gør ingen væsentlig forskel for elevernes faglige resultater efter folkeskolereformen
I årene efter reformen (2016-2018) har én ekstra fagtime om ugen i dansk eller matematik ingen påviselig positiv betydning for elevernes faglige resultater i hverken 6. eller 9. klasse. Det står i kontrast til, hvad vi finder i perioden før reformen (2012-2014), hvor én ekstra fagtime om ugen i dansk eller matematik har en lille, men positiv betydning for elevernes faglige resultater.

Konvertering af understøttende undervisning til to voksen-timer har en lille positiv betydning for elevernes trivsel
Skolerne har med reformen mulighed for at konvertere nogle af de understøttende undervisningstimer til to voksen-timer i den fagspecifikke undervisning. Vores analyser viser, at det generelle fald i elevernes trivsel fra 2016 til 2018 er mindre udtalt for elever på mellemtrinnet på de klassetrin, der anvender denne mulighed. Det resultat genfinder vi blandt etniske minoritetselever og elever, hvis forældre er ufaglærte, men også for elever, hvis forældre har en videregående uddannelse. Der er således tegn på, at to-voksen-undervisning har en særlig positiv betydning både for de mindre og mere ressourcestærke elever på mellemtrinnet. Vi finder ikke tilsvarende sammenhænge for elever i udskolingen, hvor muligheden for at konvertere timer heller ikke har været anvendt i lige så høj grad som på mellemtrinnet.

Anbefalinger

Tidligere undersøgelser peger på, at det varer 5-15 år, før implementeringen af store skolereformer er gennemført, og man kan måle reformernes betydning for eleverne. Der er derfor grund til at væbne sig med tålmodighed for at se, om reformen bærer frugt. Men undersøgelsen tyder imidlertid også på, at implementeringen på nogle skoler ligefrem er gået i stå. Det understreger et behov for et vedvarende (ledelsesmæssigt) fokus på reformen for at sikre en fortsat implementering, herunder at reformen understøttes af klare retningslinjer og de rette kompetencer til implementering.

Metode

Konklusionerne bygger på et solidt grundlag af kvantitative og kvalitative data. Datagrundlaget er hovedsageligt spørgeskemabesvarelser indsamlet på et repræsentativt udsnit af ca. 200 af landets folkeskoler kombineret med registerbaserede oplysninger fra Danmarks Statistik og Styrelsen for It og Læring. I alt anvender vi besvarelser fra omkring 10.800 lærere, 2.300 pædagoger og 1.500 skoleledere, indsamlet i perioden 2014-2018. Disse besvarelser understøttes af interview eller fokusgruppeinterview blandt ca. 30 skoleledere eller mellemledere, 60 lærere og 40 pædagoger og 60 elever fordelt på 20 case-skoler. Analyserne har hovedvægt på mellemtrinnet og udskolingen.