Kontakt
Der er stor interesse for, hvordan og hvorvidt den nederlandske Buurtzorg-model kan anvendes som afsæt for udvikling af den danske ældrepleje. I dette notat beskriver vi, hvordan Buurtzorg-modellen er bygget op omkring:
- finansierings- og styringskonteksten, som Buurtzorg-modellen indgår i
- lovgivningsmæssige rammer for ældreområdet samt de reformer, der er gennemført på området de seneste år
- konkrete rammer, der regulerer udbud og adgang til sundheds- og ældreområdets ydelser
- forskelle og opmærksomhedspunkter, som den nederlandske kontekst giver for arbejdet med Buurtzorg-modellen i en dansk kontekst.
Resultater
Notatet giver detaljeret viden om den organisatoriske og økonomiske kontekst, som Buurtzorg-modellen fungerer i, og belyser de forskelle, der er i forhold til at få Buurtzorg-modellen til at fungere i en dansk kontekst.
Notatet indgår i den serie af notater, som VIVE har udgivet om den hollandske Buurtzorg-model for derved at understøtte arbejdet med faste, tværfaglige og selvstyrende teams i Danmark.
Anbefalinger
VIVE anbefaler at afsøge de perspektiver, der kan ligge i Buurtzorg-modellen i forhold til at imødekomme ældreplejens udfordringer.
Metode
VIVE har igennem en årrække interesseret sig for og studeret den nederlandske Buurtzorg-model. Vi har udgivet en rapport om Buurtzorg-modellen, været på studietur til Holland og deltaget i diverse møder og samtaler med nøglepersoner i Buurtzorg med henblik på at afklare og forstå, hvordan modellen fungerer i praksis, og hvordan den kan ”oversættes” til en offentlig drevet dansk ældrepleje.
Dette notat er udarbejdet i forlængelse af VIVEs studietur hos Buurtzorg i november 2021. Det trækker samtidig på en række af de møder og korrespondancer, vi har haft med nøglepersoner fra Buurtzorg som del af projektet Kaffe først – mennesket før bureaukratiet i Haderslev Kommune.
Hør Jakob Kjellberg fortælle om den økonomiske grundmodel for sundheds- og ældrepleje.
Om denne udgivelse
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Mere fra samme undersøgelse
- Nyhed
Kursus i sundhedsøkonomi oktober 2023
- Nyhed
Kortlægning af udviklingen på plejehjemsområdet
- Rapport
Kønsforskelle i timeløn i den private sektor – med særligt fokus på funktionærer
- Blogindlæg
Økonomiaftale efterlader givetvis kommunerne med en flad fornemmelse
- Rapport
Der er potentiale for at udvide Den Socialøkonomiske Investeringsmodel til også at omfatte ældreområdet
- Guide
Guide giver råd til sikker brug af tryghedsskabende velfærdsteknologi på plejehjem
- Kommunetal
Kommunerne overskrider igen budgetterne for udsatte grupper
- Nyhed
Webinar: Brug tryghedsskabende velfærdsteknologi sikkert i arbejdet med borgere med demens
- Blogindlæg
Paragraforganisering og andre kilder til bureaukrati i ældreplejen
- Undersøgelse i gang
Hvordan oplever SOSU-elever og SOSU-medarbejdere med migrantbaggrund arbejdet i ældreplejen?