Kontakt
Baggrund
Den første version af SØM blev offentliggjort i januar 2018. Denne udgave af modellen var først og fremmest rettet imod at regne på økonomien i sociale indsatser over for målgrupper blandt udsatte voksne og voksne med handicap. Derfor indeholder vidensdatabasen i den hidtidige model kun målgrupper, økonomiske konsekvenser og effektoversigt for disse grupper. På baggrund af et politisk ønske om også at kunne bruge SØM til at regne på indsatser over for udsatte børn og unge bad Socialstyrelsen VIVE og Incentive om at udbygge modellen med målgrupper inden for udsatte børn og unge.
Modellen består af to dele:
En beregningsramme, der bruges til at beregne de sociale indsatsers omkostninger og budgetøkonomiske konsekvenser. Her skal brugeren indtaste de tal, som beregningen skal baseres på. Det er først og fremmest tal om indsatsens omkostninger og dens effekt på deltagerne. Herudover kan brugeren fra vidensdatabasen vælge de økonomiske konsekvenser for det offentlige samt priser på de offentlige ydelser, der skal indgå i beregningen. Det kan for eksempel være sundhedsydelser eller udgifter til uddannelse. Beregningsrammens funktion i modellen er i store træk uændret fra tidligere, men der er dog tilføjet en funktion, hvor kommunerne får mulighed for at beregne de økonomiske konsekvenser fordelt på de kommunale forvaltninger.
En vidensdatabase, der indeholder en oversigt over effekter af sociale indsatser og estimater til at beregne de økonomiske konsekvenser for forskellige målgrupper. Disse estimater giver et bud på, hvor lang tid den økonomiske konsekvens varer, og viser den tidsmæssige profil.
Det nye i modellen er en udvidelse af vidensdatabasen med børne- og ungemålgrupper, dvs. økonomiske konsekvenser og effektstudier for socialt udsatte børn og unge. Der er tale om i alt syv målgrupper for børn og unge for to forskellige alderstrin. De økonomiske konsekvenser inkluderer udgifter til grundskole inklusive specialundervisning samt ungdomsuddannelse og sociale foranstaltninger for børn og unge inklusive efterværn.
For børne- og ungemålgrupperne rækker disse beregninger i nogle tilfælde ind i voksenlivet. Derfor medtager modellen også konsekvenser for eksempelvis indkomstoverførsler, der kun tilfalder voksne.
Vidensdatabasen er tænkt som inspiration og hjælp, når der skal vælges, hvilke forudsætninger beregningen skal bygge på. Brugeren har dog altid mulighed for at vælge sine egne værdier, hvis det ønskes.
Brug af modellen: Når kommuner og andre brugere anvender SØM, så er det deres eget ansvar, at beregningen bygger på de korrekte forudsætninger for den konkrete indsats i den konkrete kontekst. For det er altid brugeren, der har viden om den konkrete indsats, som SØM skal regne på. Derfor er det påkrævet, at brugeren svarer bekræftende på to centrale spørgsmål for at kunne anvende estimaterne i SØMs vidensdatabase. De to spørgsmål er 1) Ligner målgruppen for indsatsen den målgruppe, der er i SØMs vidensdatabase? og 2) Ligner effektmålet for indsatsen det succesmål, der er anvendt i estimationen af SØMs estimater?
Metode
Metoden til udvidelsen af SØM følger den, der blev anvendt i den oprindelige model. Metoden består i at identificere individer i målgruppen for sociale indsatser ved hjælp af registeroplysinger og herefter se på, hvilke af disse individer der opnår en forbedret situation. De konsekvenser, der indgår i SØMs vidensdatabase, er grundlæggende målt som forskellen imellem det gennemsnitlige forbrug af ydelser hos dem, der har opnået en forbedring, og dem, der ikke har opnået en forbedring – dog korrigeret for en række baggrundsforhold.
Om denne udgivelse
Socialstyrelsen
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Mere fra samme undersøgelse
- Nyhed
Social Investments in the Nordic Countries
- Nyhed
Kursus i sundhedsøkonomi oktober 2023
- Nyhed
Vægtstatus og trivsel hos børn og unge
- Rapport
Kønsforskelle i timeløn i den private sektor – med særligt fokus på funktionærer
- Blogindlæg
Økonomiaftale efterlader givetvis kommunerne med en flad fornemmelse
- Nyhed
Slutevaluering af Engineering i Skolen
- Rapport
Der er potentiale for at udvide Den Socialøkonomiske Investeringsmodel til også at omfatte ældreområdet
- Debatindlæg
Økonomisk straf for skolefravær rammer de mest sårbare elever
- Nyhed
Playing the system
- Nyhed
Restricted Childhood, Interrupted Youth