Digital kommunikation mellem anbragte børn og unge og deres sagsbehandler

Et femårigt udviklings- og forskningsprojekt har arbejdet med at udvikle nye former for digital kommunikation mellem anbragte børn og unge og deres sagsbehandler. Den nye kommunikationsform viser potentialer til at forbedre dialoger, relationer og inddragelse af de anbragte børn og unge i sagsbehandlingen. Forskningsprojektet er et samarbejde mellem VIVE, Informationsvidenskab på Aarhus Universitet og syv kommuner: Herning, Horsens, København, Norddjurs, Randers, Silkeborg og Aarhus. Projektet er støttet af VELUX-fonden.

I projektet har anbragte børn og unge og sagsbehandlere i de syv kommuner eksperimenteret med at kommunikere digitalt med hinanden. De har fx eksperimenteret med SMS, chat og videosamtaler. De anbragte børn og unge, der har deltaget i projektet, er blevet tilbudt at være med, ud fra at deres sagsbehandler vurderede, at de ville kunne få gensidigt udbytte af digital kommunikation.

Konklusion

VIVEs evaluering viser, at de nye former for digital kommunikation kan bidrage til at kvalificere sagsbehandlernes beslutningsgrundlag og til at øge kvaliteten af både børnesamtaler og netværksmøder, hvor de unge og børnenes stemmer er inddraget gennem længere tids samtaler og derfor kan stå stærkere.

Evalueringen peger også på, at de digitale dialoger både kan styrke samarbejdet mellem aktørerne omkring den unge og barnet, men at de også kan skabe mistro mellem parterne, hvis der er usikkerhed omkring sagsbehandlernes brug af digital kommunikation.

Når den digitale kommunikation lykkes, kan udbyttet være stort for både de anbragte børn og unge og deres sagsbehandlere. Der var glæde hos mange af de deltagende børn og unge over at blive set og hørt af deres sagsbehandler, og en oplevelse hos mange af, at videoen støtter dem i deres kommunikation med sagsbehandleren. Det er en vigtig pointe, at dialogerne i mange tilfælde gav en hyppigere kontakt og direkte dialog mellem sagsbehandlerne og de unge og børnene.

Dette betød, at sagsbehandlerne bedre kunne høre de unges/børnenes stemme uden medierende mellemled, samt at der blev opbygget en bedre relation, hvor de unge og børnene fik en større grad af tillid til deres sagsbehandler. Sagsbehandlerne oplevede, at dialogerne gav dem bedre viden om de unge og børnene, deres situation og ønsker.

Evalueringen viser, at det kan være vanskeligt at få skabt de rette rammer for, at Teledialog kan fungere, og peger på, at det kræver bred opbakning og koordination at få etableret den nødvendige tekniske, organisatoriske og socialfaglige infrastruktur.

Anbefalinger

På baggrund af erfaringerne i projektet og centrale pointer fra analyserne er der udarbejdet et koncept for Teledialog, som præsenteres i evalueringsrapporten, samt et særskilt inspirationshæfte.

I rapporten anbefales det, at kommunerne forholder sig samlet til alle konceptets elementer, der angår: 1) kommunens strategi, 2) organisering, 3) teknisk setup, 4) strukturer for dialog, 5) målgrupper, 6) kontekster, 7) formål og potentielt udbytte og 8) lokal tilpasning og løbende erfaringsopsamling.

I inspirationshæftet giver vi mere konkrete ideer til, hvordan kommunerne kan komme i gang med at kommunikere digitalt med de anbragte børn og unge.

Metode

Evalueringen byger på data om kommunernes organisatoriske implementering af teledialog samt de gennemførte forløb med teledialog. Disse data er indsamlet ved brug af kvalitative metoder, såsom: Møder med ledere og medarbejdere, besøg og interview med de medvirkende sagsbehandlere på deres arbejdsplads, interview med ledere og medarbejdere fra it-afdelingerne, besøg og interview med de medvirkende anbragte børn og unge ved opstart og afslutning af deres forløb med teledialog og workshops.