Digitalt mediebrugs betydning for sociale relationer, fællesskaber og stress blandt unge

Digitale medier har vundet indpas som en central del af unges hverdag. De unge anvender medierne til kommunikation, til at planlægge begivenheder, dele viden og oplevelser, hente information og til underholdning. Konsekvenserne af digitalt mediebrug for unges sociale liv og psykiske trivsel er hyppigt til debat. I denne sammenhæng har Sundhedsstyrelsen efterspurgt et overblik over den eksisterende viden om digitalt mediebrugs betydning for unges sociale relationer, fællesskaber og stress.

Resultater

Sammenhæng mellem digitalt mediebrug og offline venskaber

Overordnet set tyder litteraturen på, at der for de fleste unge er en gensidig positiv sammenhæng mellem brug af digitale medier og offline venskaber. For mange unge er online kommunikation nemlig baseret på fællesskaber, som de har etableret offline. Litteraturen peger desuden på, at digitalt mediebrug kan have en positiv betydning for unge, som er udfordret socialt, da online kommunikation kan være med til at etablere, udvikle og opretholde relationer til venner.

Digitalt mediebrug i fællesskaber – positive og negative konsekvenser

Litteraturgennemgangen viser, at digitalt mediebrug er et vigtigt element i unges sociale fællesskaber, men peger også på, at mediebruget kan have både positive og negative konsekvenser for de unge, som deltager i det online fællesskab. Deling af fotos, små videoer og udveksling af beskeder ser for eksempel ud til at kunne styrke fællesskaberne, hvorimod intensiv brug af selviscenesættende kommunikation, blandt andet via sociale medier, kan være forbundet med en usikkerhed og en følelse af ikke at passe ind i fællesskabet.

Digitalt mediebrug knyttet til FOMO, sammenligning og stress

Brug af sociale medier er knyttet til en frygt for at gå glip af attraktive begivenheder i vennegruppen (også kaldet FOMO – Fear of missing out). Et højt forbrug af sociale medier ser således ud til at øge risikoen for FOMO og desuden forstærke tendensen til, at unge sammenligner sig selv med andre. Samlet set øger det risikoen for lavt selvværd, kropsutilfredshed og dårligere mental sundhed. Dog kan sammenhængen afhænge af måden, de sociale medier bruges på – både i forhold til, hvilket medie der er tale om, og om mediet bruges aktivt eller passivt. Endelig peger litteraturgennemgangen på, at digitalt mediebrug kan være stressende – særligt blandt unge, som oplever afhængighed af digitale medier

Metode

Litteraturgennemgangen er baseret på to systematiske litteratursøgninger om digitalt mediebrug og A) sociale relationer og fællesskab eller B) stress blandt unge i alderen 10-24 år. For tema A (sociale relationer og fælleskab) er der screenet 13.637 videnskabelige artikler, hvoraf 34 artikler blev inkluderet. For tema B (stress) er der screenet 12.134 videnskabelige artikler, hvoraf 52 artikler blev inkluderet.

Søgningen er gennemført i fem udvalgte databaser og omfatter videnskabelige artikler publiceret i internationale tidskrifter i perioden 2015-2022. Herudover er der fremsøgt ”grå litteratur” – dvs. rapporter og undersøgelser, der ikke er publiceret i tidsskrifter. Alle publikationer er blevet screenet i to trin ud fra en række på forhånd fastlagte inklusions- og eksklusionskriterier. Alle inkluderede videnskabelige artikler er desuden blevet kvalitetsvurderet.

Kvalitetsmæssigt varierer studierne i denne litteraturgennemgang fra svag til stærk kvalitet. Kvalitetsvurderingerne er dog generelt lave, da flertallet af studierne er baseret på tværsnitsstudier, hvilket begrænser muligheden for at vurdere retningen på en årsagssammenhæng.