Doing peer work in mental health services: Unpacking different enactments of lived experiences

”Det hele var åbent, hvilket er super fedt, men også helt vildt angstprovokerende, fordi du skal lære at bruge dine egne erfaringer – og lige præcis dér, og du har ikke nogen definerede arbejdsopgaver, og det er ikke nemt, når man starter på en arbejdsplads. Normalt, jamen så har vi en eller anden rutine. Klokken 11 skal der gøres det, og 12 så er der det. Det har man ikke som peer-medarbejder”.

Sådan fortæller Caroline, der er peer-medarbejder i psykiatrien. Hun er en af de 22 peer-medarbejdere, som ph.d.-studerende i VIVE Malene Lue Kessing har interviewet. I en ny artikel undersøger hun, hvordan peer-medarbejderne oplever de overordnede rammer for deres arbejde, og hvordan de udfører arbejdet i praksis.

Inden for de seneste år har flere psykiatriske institutioner ansat tidligere patienter som peer-medarbejdere. Ordet ’peer’ understreger, at disse medarbejdere – ligesom patienterne – har erfaringer med psykisk sygdom. Peer-medarbejderne bruger disse erfaringer i deres arbejde med at skabe en ligeværdig, tillidsfuld og fortrolig relation til patienterne. Helt konkret taler de med patienterne om, hvordan de kan få en meningsfuld hverdag, planlægger sociale aktiviteter på de psykiatriske afdelinger og fungerer som brobygger til pårørende, kommunale tilbud og det sundhedsfaglige personale.

Mange peer-medarbejdere – som Caroline – oplever, at der ikke er klare rammer for arbejdet. Hvilke aktiviteter skal peer-medarbejderne sætte i gang? Hvor meget skal de tale med patienterne, og hvordan skal de tale med dem? Peer-medarbejderne oplever i høj grad, at de selv skal forme stillingen.

Samtidig kan de blive mødt med flere – til tider modstridende – forventninger. En peer-medarbejder fortæller for eksempel, at han forsøgte at få en patient i bedre humør ved at tage ham med ud og købe en energidrik, som patienten længe havde haft lyst til. Tilbage på afdelingen konfiskerer en sundhedsfaglig medarbejder energidrikken, fordi den betragtes som en form for stimulerede stof. Peer-medarbejderen forsøgte at opfylde patientens ønsker, men kom altså til at handle imod afdelingen og de øvrige kollegaers regler.

Peer-medarbejderne italesætter, at de ikke har samme fagprofessionalisme som deres sundhedsfaglige kollegaer, og de former derfor arbejdet med udgangspunkt i deres egne erfaringer. Disse knytter sig ikke udelukkende til psykisk sygdom, men for eksempel også til tidligere uddannelser, arbejde og hobbier.

Patienternes repræsentant, teammedlem eller ekspert?

De åbne rammer for stillingen og peer-medarbejdernes forskelligartede erfaringer resulterer i forskellige måder at være peer-medarbejder på. I artiklen identificeres tre forskellige kategorier af peer-medarbejdere:

• Som ”repræsentant for patienternes livsverden”:
  Disse peer-medarbejdere identificerer sig i høj grad med patienterne. De betragter deres egen tilgang som mere anerkendende og mindre stigmatiserede end de sundhedsfaglige medarbejderes tilgang.
• Som ”del af et tværfagligt team”:
  Dette er peer-medarbejdere, som i høj grad identificerer sig med det øvrige personale. De beskriver hvordan de – sammen med deres kollegaer – forsøger at møde og behandle patienterne som ’hele’ mennesker.
• Som ”erfaringsekspert”:
  Disse peer-medarbejdere ser sig selv som en ekspert positioneret mellem patienter eller personale. De betragter deres egne erfaringer som en (ny) ekspertviden, der kan hjælpe både patienter og det sundhedsfaglige personale til at finde årsagen til og forberede selve behandlingen af psykisk sygdom.

Resultaterne fra artiklen kan danne grundlag for at reflektere over, hvordan organisatoriske forhold og peer-medarbejdernes egen ønsker skal spille sammen i fremtidens peer-indsatser.