Dokumentationskrav på dagtilbudsområdet

Baggrund

Regler, bureaukratiske procedurer og krav om dokumentation har fyldt meget i debatten om moderniseringen af den offentlige sektor. Det gælder også på dagtilbudsområdet. På den baggrund har KORA gennemført en undersøgelse for Børne- og Socialministeriet om omfanget af dokumentationskrav på dagtilbudsområdet, og hvordan disse opleves af ledere og medarbejdere.

Dokumentationskrav højner kvaliteten

På tværs af dagtilbudschefer, institutionsledere og pædagoger er den dominerende oplevelse, at de forskellige krav om dokumentation er med til at løfte kvaliteten på dagtilbudsområdet. Svarene er ensartede på tværs af kommuner, hvilket vil sige, at det ikke ser ud til at gøre en forskel, om kommunen opstiller mange eller få dokumentationskrav.

Det er ligeledes den fremherskende holdning, at dokumentationskravene medvirker til at understøtte det pædagogiske arbejde. Kravene opleves samtidig som en kontrolforanstaltning, men også som en legitim kontrol.

Undersøgelsen viser også, at dagtilbudschefer, institutionsledere og pædagoger i langt overvejende grad er enige i, at dokumentationskravene har et tydeligt formål.

Krav fra både stat, kommuner og institutionen selv

KORAs undersøgelse viser, at pædagogerne møder dokumentationskrav fra både staten, kommunerne og institutionen selv. Fra staten er der fx krav om læreplaner, sprogvurdering og APV. Fra kommunerne er der imellem 0 og 13 krav, typisk omkring økonomistyring og overholdelse af budgetterne.

Daginstitutionerne opstiller også selv krav til dokumentation, fx måling af børnenes trivsel og udvikling. Blandt de daginstitutioner, som KORA har undersøgt, varierer antallet af dokumentationskrav fra 0 til 7 pr. daginstitution.

Især institutionsledere og pædagoger oplever, at antallet af dokumentationskrav er vokset. Særligt de krav, som kommunerne opstiller.

Dokumentation tager tid

Opfyldelsen af dokumentationskrav tager tid – og oplevelsen hos institutionsledere og pædagoger er, at det kan være vanskeligt at finde tiden, og at den går fra andre aktiviteter og samvær med børnene. Undersøgelsen viser, at implementeringen og organiseringen af de forskellige dokumentationskrav påvirker både tidsforbrug og lederes og medarbejderes opfattelse af dokumentationskravene. Undersøgelsen viser også, at det er meget vanskeligt for medarbejderne at opgøre den tid, der bruges på at opfylde dokumentationskravene.

Anbefalinger

I det fremadrettede arbejde med dokumentationskrav på området bør det være et opmærksomhedspunkt at fastholde klare formål med kravene. Samtidig er det væsentligt at have opmærksomhed på det samlede tidsforbrug på dokumentationskrav, sammenholdt med udbyttet af nye krav. Dokumentationskravs bidrag til kvaliteten sker gennem tilknytningen til den pædagogiske praksis, hvorfor denne kobling bør styrkes.

Metode

Undersøgelsen omfatter gennemgang af lovgivning, spørgeskemaundersøgelse med alle kommunale dagtilbudschefer, spørgeskemaundersøgelse med ledere og pædagoger i daginstitutioner i otte udvalgte kommuner samt casestudier i fire kommuner. Casestudierne omfattede interview med udvalgsformanden for det relevante politiske udvalg, dagtilbudschefen samt ledere, pædagoger og formand for forældrebestyrelsen i to institutioner i hver af kommunerne.