Effekten af Feedback-Informed Treatment i bostøtteindsatsen

Baggrund:

Den særlige feedback-metode Feedback-Informed Treatment (FIT) har til formål at skabe den bedst mulige relation mellem behandler og klient. Metoden er oprindeligt udviklet til at evaluere og forbedre terapeutisk behandling og går ud på, at behandleren bruger klientens feedback til at tilpasse terapien. Metoden er imidlertid blevet mere og mere udbredt i danske kommuner til at forbedre samarbejdet mellem borger og medarbejder i forbindelse med sociale indsatser. Tidligere studier har vist, at FIT kan forebygge frafald inden for terapeutisk behandling og kan være med til forbedre resultatet af behandlingen. Imidlertid var der også en række svagheder ved disse studier.
Ser man specifikt på brugen af FIT i bostøtteindsatser, så fandtes der ingen forskning på det område.
Socialforvaltningen i Københavns Kommune har derfor sammen med VIVE fået støtte fra Tryg-Fonden til at afprøve FIT i bostøtteindsatsen i Forvaltningen.

Forsøgsperioden løb over 15 måneder fra maj 2015 til september 2016 og omfattede bostøtte til udsatte voksne borgere, der har brug for socialpædagogisk og praktisk støtte for at kunne opretholde en tilværelse i eget hjem. Relationen mellem medarbejder og borger er et bærende element i bostøtteindsatsen og hypotesen var, at FIT kunne være med til at forbedre relationen. Dermed kunne man også forbedre bostøtteindsatsen, så borgeren i højere grad var i stand til at opretholde en tilværelse i egen bolig.

Socialforvaltningen har stået for at implementere FIT, mens VIVE har stået for at evaluere effekten.

VIVE har desuden foretaget et systematisk review af den internationale forskning omkring FIT.

Konklusion:

Vi har ikke fundet nogen effekt af FIT på de valgte effektmål i løbet af den 15 måneder lange forsøgsperiode. FIT havde således ingen effekt på borgernes trivsel, helbred, fysiske livskvalitet eller sociale relationer. FIT havde ingen effekt på, om man nåede målet med bostøtteindsatsen. Vi undersøgte desuden, om FIT kunne mindske frafald, og om FIT havde effekt på, hvor længe der var behov for indsatsen, men heller ikke her fandt vi nogen effekt. Desuden undersøgte vi, hvorvidt FIT havde effekt på, om borgeren fik en varsling om boligudsættelse, og om FIT var med til at ændre på borgerens arbejdsmarkedsstatus i forsøgsperioden. Heller ikke for disse effektmål fandt vi nogen effekt.

I det systematiske review fandt vi ingen effekt af FIT på klienternes trivsel. Derimod fandt vi en lille effekt af FIT på frafald fra den terapeutiske behandling i de inkluderede studier. Således viste meta-analysen, at klienter, der modtog FIT, deltog i flere sessioner end klienter, der ikke gjorde.

Metode:

Effektstudiet blev udført som et cluster-randomiseret kontrolleret forsøg, hvor der blev trukket lod om, hvilke medarbejdere der skulle anvende FIT, og hvilke medarbejdere der skulle arbejde som de plejede og fungere som kontrolgruppe. I alt 80 medarbejdere har deltaget i forsøget. 42 af dem anvendte FIT, mens 38 var i kontrolgruppen. De 80 medarbejdere lavede bostøtte-indsatser over for i alt 1.020 borgere i løbet af forsøgsperioden.
Vi har anvendt analyser baseret på ’intention to treat’ for alle udfaldsmål – bortset fra spørgs-målene omkring trivsel, livskvalitet og helbred, da disse mål var afhængige af, at spørgeskema-et blev besvaret.
Analyserne af borgernes trivsel og livskvalitet er baseret på de 455 borgere, som havde svaret på spørgeskemaet både ved forsøgets start og ved afslutningen. Vi har i de statistiske analyser taget hensyn til den organisatoriske struktur i forsøgsdesignet ved brug af multilevel analyser.

I det systematiske review blev der identificeret 11 randomiserede kontrollerede forsøg, som havde undersøgt effekten af FIT. På baggrund af de 11 studier har vi foretaget meta-analyser på effektmål omkring klienternes trivsel og antal sessioner, de deltog i.

 

Denne version af rapporten er let opdateret i januar 2019.