Effekter og resultater af de boligsociale indsatser

Landsbyggefonden uddelte i perioden 2011-2014 1,76 mia. kr. til huslejestøtte og boligsociale indsatser i udsatte boligområder. Indsatserne havde til formål at forbedre de sociale vilkår for beboerne i de almene boligområder og forebygge negative udviklingsspiraler i områderne.

VIVE, Rambøll Management Consulting og Naboskaber har for Landsbyggefonden evalueret de boligsociale indsatser, der blev igangsat i 2011-2014. Evalueringen har haft til formål skabe viden om indsatsernes virkninger inden for fire temaer: Forbedret skolegang og uddannelse, Forøget beskæftigelse og aktiviteter, der flytter ledige tættere på arbejdsmarkedet, Kriminalitetsforebyggelse og Forbedrede forældrekompetencer og forøgelse af børns trivsel.

Indsatserne er blevet systematisk evalueret siden 2014. To rapporter samler som afslutning på evalueringen alle resultater og erfaringer ved de boligsociale indsatser i perioden 2012-2019.

Børn og unge hjælpes i fritidsjob

En af de meget udbredte indsatser i de udsatte boligområder er fritidsjobindsatsen. Det er en indsats, der hjælper børn og unge mellem 13-17 år i fritidsjob. De unge lærer at skrive en jobansøgning, gå til jobsamtale, får hjælp til at afklare deres kompetencer og viden om, hvor de kan søge et job.

Børn og unge, der har deltaget i en fritidsjobindsats, har tre gange så stor chance for at få et fritidsjob, end de, der ikke har. Deltagernes øgede chance for et fritidsjob indtræffer allerede det år, de deltager i indsatsen, og mange fastholder det året efter indsatsen. Blandt piger fastholdes effekten i op til 2 år efter deres deltagelse. Det vil sige, at de 2 år efter indsatsen fortsat har bedre chance for at have et fritidsjob end piger, der ikke har deltaget i indsatsen.

Netværk får kvinder til at påbegynde uddannelse

En anden indsats, der viser gode resultater, er Netværksmødre. Indsatsen har til formål at styrke kvindernes selvtillid og give dem redskaber til at klare hverdagens udfordringer. Netværksmødrene gennemgår et uddannelsesforløb, så de kan hjælpe andre kvinder med at tilegne sig viden om samfundet, og hvordan de manøvrerer i en hverdag med mange forpligtigelser og ansvar. Kvinderne er i gennemsnit 42 år. 84 procent af dem har en ikke-vestlig oprindelse, og godt 4 ud af 10 kvinder bor alene med deres børn.

Evalueringen viser, at netværksmødrene har næsten fire gange så stor chance for at være i uddannelse 2 år efter, at de har deltaget i indsatsen.

Indsats har lille, positiv effekt på skolefravær

Evalueringen viser, at børn og unge-indsatsen, der er en samlet betegnelse for indsatser målrettet børn og unge, har svag positiv effekt på skolefravær. Allerede året efter deres deltagelse har børnene og de unge mindre fravær. Der er dog først tale om en signifikant effekt 2 år efter deres deltagelse.

Andre væsentlige resultater fra evalueringen

• Børn og unge i de udsatte områder har en svagere social baggrund end alle børn og unge i de almene boligområder. Vi kan se, at børn med forældre i arbejdsstyrken – uanset om man bor i et udsat område eller ej – generelt præsterer bedre i skole- og uddannelsessystemet end andre børn.
  
  
• Der er en særlig positiv udvikling i kriminel aktivitet blandt 10-14-årige i de udsatte boligområder. Der er færre 10-14-årige, der bliver registreret for en handling, der ville medføre en sigtelse, hvis de var over den kriminelle lavalder. Det kan skyldes, at de boligsociale indsatser har et stærkt fokus på at arbejde med at forebygge, at børn stifter bekendtskab med kriminalitet, og på, at børn og unge støttes ved hjælp af blandt andet boligsociale aktiviteter til at vælge en anden vej end en kriminel løbebane.
  
  
• Andelen, som tager uddannelse efter grundskolen, er lavere i de udsatte områder end i befolkningen; der er dog markante forskelle på kvinder og mænd med etnisk dansk og ikke-vestlig baggrund. I 2016 er andelen af 17-20-årige mænd med dansk oprindelse, som er i gang med uddannelse, 57 pct. i de udsatte boligområder og ca. 70 pct. i befolkningen. Samme år er andelen af 17-20-årige mænd med ikke-vestlig oprindelse, der er under uddannelse, ca. 65 pct. i både de udsatte boligområder og i befolkningen. For kvinder med ikke-vestlig baggrund er andelen i 2016 ca. 70 pct. – både i de udsatte boligområder og i befolkningen. For kvinder med dansk baggrund er andelen i de udsatte boligområder 56 pct. og i befolkningen 70 pct.
  
  
• Generelt er der relativt flere 16-24-årige i befolkningen, der påbegynder en uddannelse, end i de udsatte boligområder. Fra 2008 gælder det dog, at der sker en hurtigere stigning af antallet af studerende blandt 16-24-årige i de udsatte boligområder end i befolkningen. Det tyder på, at uddannelsesgabet mellem unge i befolkningen og i de udsatte boligområder bliver mindre.
  
  
• Hver femte unge i alderen 16-24 år er i NEET-gruppen i de udsatte boligområder; den tilsvarende andel er hver tiende i befolkningen. Disse andele har ligget stabilt i perioden 2008-2016.
  
  
• Samarbejdsaktørerne i helhedsplanerne vurderer, at den boligsociale indsats har bidraget til at styrke det tværsektorielle samarbejde mellem aktørerne i de udsatte boligområder.
  
  
• Samarbejdsaktørerne i helhedsplanerne har en oplevelse af, at den boligsociale indsats har bidraget til en styrket rolle- og ansvarsfordeling. Den styrkede ansvarsfordeling bliver beskrevet som en følge af, at der i større grad er sket en formalisering af arbejdet i de udsatte boligområder.
  
  
• Samarbejdsaktørerne i helhedsplanerne oplever, at den boligsociale indsats har udvidet deres muligheder for at trække på aktører i indsatsen, der har en anden faglighed end dem selv.

Metode

Evalueringen er baseret på en omfattende analyse af de indsatser, der har fået støtte fra Landsbyggefondens 2011-14-midler. Data til analyserne kommer fra:

• Oplysninger fra helhedsplanerne om aktiviteter, samarbejde og organisering
• Registerdata, der beskriver karakteristika ved beboerne
• Spørgeskemadata til centrale aktører, der arbejder med småbørnsområdet og det boligsociale område
• 14 casestudier af aktiviteterne i fritidsjobindsatsen, børn og unge-indsatsen samt netværksmødre-indsatsen. I casestudierne er boligsociale medarbejdere, deltagere og øvrige professionelle aktører interviewet.