Rapporten indeholder:
- En oversigt over, hvor mange unge der er i anbringelse og dermed kan være i målgruppen for at modtage efterværn, når de runder 18 år, samt andelen af unge, der reelt modtager efterværn.
- En beskrivelse af tendenserne i national og international forskning omkring udfordringer og problemstillinger ved arbejdet med efterværn.
- Udvalgte danske kommuners erfaringer med efterværn.
- En sammenfattende analyse af eksisterende viden og erfaringer på efterværnsområdet.
Hensigten med denne rapport er at fremhæve tendenser og udfordringer i arbejdet med efterværn, så praktikere og fagfolk på alle niveauer har et afsæt for at diskutere, hvordan efterværnsarbejdet i Danmark bedst muligt kan tilrettelægges.
Videns- og erfaringsopsamlingen er den første SFI-rapport udgivet i forbindelse med den såkaldte efterværnspakke, der er en række initiativer, der har til formål at forbedre tidligere anbragte unges overgang til voksenlivet. Initiativerne er finansieret af satspuljeaftalen 2011-2014 og igangsat af Socialstyrelsen.
Om denne udgivelse
SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd