Efterværn og støtte set fra de unges perspektiv

Overgangen til voksenlivet kan være brat for anbragte unge. De har oplevelser i bagagen, som kan gøre det vanskeligt at klare sig selv, og de har få ressourcer at trække på i deres netværk.

Aftalepartierne bag reformen Børnene Først er enige om, at der er behov for at nytænke den støtte, udsatte og anbragte unge får i overgangen til voksenlivet. Denne støtte kaldes efterværn.

Denne undersøgelse er en ud af tre undersøgelser af efterværn, som VIVE har udarbejdet. Undersøgelserne skal samlet set bidrage til de politiske forhandlinger om nytænkningen af efterværnsindsatsen.

Undersøgelserne er finansieret af Social- og Ældreministeriet. De samler viden om unges erfaringer med overgangen til voksenlivet og deres behov for støtte. Desuden giver de viden om tiltag, der kan støtte de unge i at få et sted at bo, komme i gang med en uddannelse eller et arbejde og skabe relationer og netværk.

Denne undersøgelse afdækker de unges perspektiv på støtten.

Efterværn og støtte set fra de unges perspektiv

Hvilken støtte, de unge efterspørger, afhænger af deres livsvilkår. For de unge er det afgørende, at støtten tager udgangspunkt i den enkelte unges behov. 10 fokuspunkter viser sig vigtige for, at de unge oplever støtten som en hjælp:

1. Den unge skal kunne se, at støtten faktisk er en hjælp.
2. Tilgængelig. Den unge skal have nem adgang til viden om rettigheder og relevant støtte.
3. Støtten skal løbende kunne tilpasses den unges behov og ønsker i forhold til omfang, indhold og varighed, og at der herunder åbnes op for definitionen af udvikling.
4. Beslutninger om støtte skal være til at forstå for den unge, og den unge skal vide, hvad støtten består af, og hvad der kan forventes af støtten.
5. Støtten skal tilpasses anden hjælp og støtte, som den unge modtager, således at forskellige systemer samarbejder og ikke modarbejder hinanden.
6. Støtten skal have fokus på at skabe og understøtte længerevarende trygge og fortrolige relationer.
7. Støtten skal være tilgængelig, når den unge har behov for hjælp.
8. Langsigtet og processuel. Støtten i overgangen til voksenlivet skal tidligt tænkes og italesættes som en integreret del af barnets/den unges liv.
9. Uden automatisk slutdato. Støtten skal tildeles og tilrettelægges ud fra den unges behov og ønsker og ikke efter bestemte tids- eller aldersintervaller.
10. Den unge skal kunne regne med, at støtten ikke pludselig skifter karakter eller pludselig afsluttes.

Metode

Rapporten bygger på deskriptive kvalitative analyser af interviews med 30 unge i udsatte livssituationer, der som følge heraf har behov for støtte og hjælp i deres overgang til voksenlivet. Der er variation i de unges behov, men alle 30 unge har oplevet, at de i overgangen til voksenlivet har haft brug for hjælp og støtte som følge af deres særlige opvækstvilkår. Størstedelen af de unge har være anbragt uden for hjemmet, enten frem til deres 18 års fødselsdag eller i barndommen. Enkelte af de unge har alene modtaget støtte fra en kontaktperson, mens enkelte ikke har modtaget nogen form for hjælp og støtte til trods for alvorlige sociale problemer i barndommen.