Eksplorativ forundersøgelse om lærernes arbejdstid

Lærerkommissionen blev nedsat af Lærernes Centralorganisation (LC) og Kommunernes Landsforening (KL) som et resultat af overenskomstforhandlingerne i foråret 2018. Kommissionen skal afdække, analysere og undersøge lærernes arbejdstid og andre forhold med betydning for kvalitet i undervisningen, arbejdsmiljø og professionel kapital.

Lærerkommissionen har bedt VIVE om en forundersøgelse, der eksplorativt undersøger, hvordan den lokale forvaltning af arbejdstidsreglerne påvirker den professionelle kapital på skolerne, arbejdsmiljøet og lærernes forudsætninger for at udføre undervisning af høj faglig kvalitet.

Undersøgelsen skal desuden formulere hypoteser om, hvilke forhold der har positiv og negativ indvirkning på kvalitet i undervisningen, et godt arbejdsmiljø og professionel kapital.

Lærerne er (fortsat) motiverede for at gøre en forskel for eleverne

Lærerne brænder generelt for deres arbejde, og de er især optaget af at gøre en forskel for eleverne og for samfundet. De motiveres af at bidrage til elevernes faglige, sociale og personlige udvikling samt at forberede dem til deres ”videre vej” som gode samfundsborgere. Desuden spiller det en rolle for lærernes motivation at levere kreativ undervisning af høj faglig kvalitet inden for fleksible og frie rammer. Det indebærer en velforberedt, velstruktureret og varieret undervisning, undervisningsdifferentiering med fokus på den enkelte elevs progression og et helhedsorienteret syn på læring og den enkelte elev.

Lærerne oplever fordele ved fast arbejdstid, men mangler tid til faglig kvalitet

Lærerne oplever, at arbejdstidsreglerne har givet dem en fast arbejdstid med de fordele, det giver i forhold til at kunne holde aftener og weekender fri. Arbejdstidsreglerne skaber imidlertid ifølge skoleledere, tillidsrepræsentanter og lærerne en række udfordringer for at kunne levere faglig kvalitet i undervisningen:

• manglende tid til forberedelse
• usammenhængende forberedelsestid
• uhensigtsmæssig skemalægning
• uklare opgaveoversigter
• sociale og pædagogiske opgaver, der tager tid fra undervisningen.

Samtidig savner en række lærere mere plads til de kreative aspekter af deres arbejde og bedre muligheder for at udføre arbejdet på en måde, der opleves som fagligt tilfredsstillende, så de lykkes med at gøre ’en forskel’ for eleverne.

Det er en udfordring at omsætte fælles forberedelse til individuel undervisning

Mange skoler har efter 2014 skemalagt den fælles forberedelse og samarbejdet mellem lærere. Det oplever skoleledere, tillidsrepræsentanter og lærere generelt som positivt. Dog oplever mange lærere det som en udfordring at omsætte den fælles forberedelse til individuel undervisning. De vurderer, at elever og klasser er forskellige og har behov for at tilpasse undervisningen til eleverne og gøre materialet til ”deres eget”. Flere skoleledere er på samme vis optaget af, hvordan de kan understøtte lærerne i at omsætte den fælles forberedelse til individuel undervisning, herunder at sikre, at samarbejdet mellem lærerne har et fagligt fokus.

Lokalaftale skaber tryghed og respekt, men der er også behov for ledelsesmæssig fleksibilitet til at forvalte arbejdstidsreglerne og sætte en retning for skolen

Overordnet er både skoleledere, tillidsrepræsentanter og lærere positive over for, at kommunen har indgået en aftale med Danmarks Lærerforening om lærernes arbejdstid. Det signalerer respekt og tillid til læreres professionalisme og kan ifølge lærerne være et værn mod, hvad de oplever som for mange undervisningstimer. Aftaler om et ”fornuftigt” øvre antal undervisningstimer bidrager til øget tryghed blandt lærerne, og at lærere føler sig retfærdigt behandlet.

Undersøgelsen peger imidlertid på, at skoleledelser skal have frihed og fleksibilitet til at forvalte arbejdstidsreglerne. Lærere og tillidsrepræsentanter udviser således generelt stor tillid til, at skoleledelsen forvalter arbejdstidsreglerne, så det giver bedst mulig mening for skolen. På mange skoler forvaltes arbejdstidsreglerne fleksibelt, og der er lempet på blandt andet tilstedeværelseskrav. Dette påskønnes generelt af lærerne, der betragter fleksibilitet omkring arbejdstid og -sted som en tillidserklæring. Desuden vurderer skolelederne, at fleksibiliteten og tilliden til lærerne er en forudsætning for et godt samarbejde samt for lærernes motivation for at gøre et godt og professionelt arbejde.

Metode

Undersøgelsen er gennemført som et komparativt casestudie af 10 udvalgte skoler. På alle skoler har vi systematisk interviewet skoleledere, tillidsrepræsentanter og skolelærere, hvilket i alt giver 30 interview. Udvælgelsen af skoler har taget højde for forskelle i skolestørrelse, socioøkonomiske grundvilkår, kommunale rammevilkår og geografisk spredning.