Elevernes læring, trivsel og oplevelser af undervisningen i folkeskolen

I juni 2013 indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om en reform af folkeskolen. Aftalen betød, at en længere og mere varieret skoledag for alle elever skulle implementeres fra starten af skoleåret 2014/2015. Reformens overordnede mål er at styrke elevernes læring og trivsel. Undervisningsministeriet igangsatte på baggrund af aftalen et omfattende evaluerings- og følgeforskningsprogram. Det skulle følge folkeskolereformens udmøntning samt løbende videreformidle erfaringerne til skoler, kommuner, politikere og andre interessenter omkring skolen.

Denne undersøgelse indgår som en del af dette følgeforskningsprogram og er derfor én blandt flere af VIVEs rapporter, som evaluerer centrale aspekter af reformen for elevernes læring og trivsel. Disse rapporter undersøger kommunal styring, skoleledelse, den længere og mere varierede skoledag og betydningen af lærernes kompetencedækning efter reformen.

Resultater fra undersøgelsen

Udviklingen i de faglige resultater fra 2012 til 2018 har været ens for elever i folkeskolen og elever på de frie grundskoler
Udviklingen i elevernes resultater ved afgangsprøverne i 9. klasse har været ens for elever i folkeskolen og for elever i de frie grundskoler i perioden 2012 til 2018. Det betyder, at niveauforskellen i de faglige resultater mellem de to skolesektorer hverken er blevet større eller mindre i perioden efter reformens ikrafttræden. Denne stabilitet skal ses i lyset af, at de frie grundskoler er forpligtet til at levere en undervisning, der står mål med de krav, der stilles til folkeskolen, mens de ikke er forpligtet til at implementere folkeskolereformens konkrete elementer som fx den længere skoledag. Folkeskolereformen har ført til øget undervisningstid for elever på alle klassetrin for at give plads til både flere fagopdelte timer, men også nye undervisningsformer og tiltag som fx daglig motion og bevægelse, lektiehjælp og understøttende undervisning.

Resultater fra de nationale test i 6. klasse viser tegn på fremgang i matematik, men tilbagegang i dansk 
Målt ud fra udviklingen i de nationale test fra 2012-2018, så falder elevernes gennemsnitlige faglige resultater i 6. klasse i dansk med 0,36 point, mens de stiger med 0,42 point i matematik. Disse ændringer kan dog ikke med sikkerhed tilskrives reformen, da de også delvis kan skyldes andre samtidige skolepolitiske forandringer og tilpasninger, som påvirker skolerne.

Elevernes engagement i undervisningen har været stabilt henover reformårene
Elevernes engagement, som er en vigtig forudsætning for deres læring, har været stabilt henover perioden 2014-2018 på både mellemtrinnet og i udskolingen. Udskolingselevernes deltagelse i klassediskussioner er imidlertid blevet mindre. Det samme gælder deres aktive deltagelse i gruppearbejde, om end niveauet her fortsat er højt, idet otte ud af ti udskolingselever deltager meget i gruppearbejde i 2018.

Elevernes trivsel daler i samme periode – især blandt udskolingseleverne, hvor andelen med en høj grad af trivsel er faldet med 3 procentpoint. Den tilsvarende andel er faldet med 2 procentpoint blandt eleverne på mellemtrinnet.

Endnu ingen tendenser til fagligt løft af de mere udfordrede elevgrupper
Det er endnu ikke lykkedes at give de mere udfordrede elevgrupper et fagligt løft i løbet af reformårene 2014-2018. For de elever, som man traditionelt har blikket rettet mod, hvad angår social baggrund – det vil her sige børn af ufaglærte forældre og etniske minoritetselever – har der ikke været nogen udvikling i dansk- og matematikresultaterne, hverken ved de nationale test i 6. klasse eller ved afgangsprøverne i 9. klasse. Undersøgelsen giver heller ikke belæg for, at betydningen af social baggrund for elevernes faglige resultater skulle være blevet mindre henover reformårene 2014-2018.

Mere ro i undervisningen i udskolingsklasserne afspejler sig i prøveresultaterne
I løbet af reformårene 2014-2018 er der kommet flere klasser i udskolingen, hvor eleverne generelt oplever, at deres dansk- og matematiklærere er gode til at skabe ro i timerne (6 procentpoint flere i 2018 end i 2014). Udskolingselever, der går i klasser, hvor læreren sørger for ro i klassen, klarer sig endvidere påviseligt bedre ved folkeskolens afgangsprøver.

De fleste elever har fortsat gode relationer til lærerne, og ifølge elevernes egne udsagn har det betydning for deres motivation for læring
Langt de fleste elever har gode relationer til lærerne, og i løbet af reformårene 2014-2018 er dette billede fastholdt. Betydningen af gode relationer til lærerne afspejler sig også i de faglige resultater for udskolingseleverne ved afgangsprøverne. Elever i alle aldre og fra skoler med forskelligt elevgrundlag fortæller endvidere, at gode relationer til lærerne har stor betydning for deres motivation for at lære og at deltage aktivt i undervisningen.

I store træk ingen ændringer at spore i lærernes brug af undervisningsdifferentiering
Ifølge elevernes vurdering af lærernes differentiering af undervisningen, er der i store træk ikke nogen ændringer at spore, når vi sammenligner perioden før reformen med efter. De kvantitative analyser viser dog, at elever i udskolingen i mindre grad end tidligere oplever at få opgaver, der passer til deres niveau. Denne udvikling kan der være god grund til at følge, fordi de kvantitative analyser samtidig viser, at når lærerne sikrer passende faglige opgaver til eleverne, så bliver eleverne mere engagerede, de oplever i højere grad, at opgaverne er spændende, og de deltager mere aktivt i undervisningen. I vores interview med eleverne, er det tydeligt, at det især er de elever, som italesætter sig selv som fagligt dygtige, der fremhæver, at undervisningsdifferentiering er vigtig for deres motivation i undervisningen.

Vi ser samtidig et mindre fald over tid, når det drejer sig om elevernes oplevelse af feedback fra undervisningen. I interviewene fortæller eleverne, at de generelt får en tilstrækkelig og konstruktiv feedback fra lærerne og at de kan få hjælp, hvis de har brug for det. I de tilfælde, hvor eleverne fremhæver, at de ikke får tilstrækkelig med feedback på deres skolearbejde, giver eleverne udtryk for at de oplever, at det skyldes lærernes manglende tid.

Perspektivering

Tidligere undersøgelser fremhæver, at det ofte tager op til mellem 5 og 15 år at implementere og se effekterne af store reformer som folkeskolereformen. Én af grundene til, at det tager lang tid, er, at forudsætningerne for succesfuld implementering sjældent er optimale. Den danske folkeskolereform blev til i kølvandet på en historisk konflikt omkring lærernes arbejdsvilkår. Reformen indførtes tilmed forholdsvis kort tid efter den såkaldte omstilling i 2012 til øget inklusion. Samtidig har der været en lang række lukninger og sammenlægninger af skoler i flere kommuner. Disse forhold taget i betragtning må forventninger om at se markante positive udviklinger i elevernes læring og trivsel blot 4 år efter reformens ikrafttræden være forholdsvis lave.

Metode 

Undersøgelsens kvantitative analyser bygger primært på spørgeskemabesvarelser indsamlet blandt elever på mellemtrinnet og udskolingen fra ca. 200 skoler i perioden 2014-2018 kombineret med en række registerbaserede data fra Danmarks Statistisk og Styrelsen fra It og Læring. Rapportens kvalitative analyser bygger på 50 fokusgruppeinterview blandt 230 elever og deres lærere fordelt på 5 folkeskoler. Vi har her fulgt elever fra hhv. 6. og 8. klasse i foråret 2018 frem til 7. og 9. klasse et halvt år senere på de samme skoler.