Elevernes oplevelser af skolen i folkeskolereformens fjerde år

Baggrund

I forbindelse med folkeskolereformen igangsatte Undervisningsministeriet et omfattende evaluerings- og følgeforskningsprogram. Programmet skal løbende videreformidle erfaringerne med implementeringen og de umiddelbare virkninger af reformen til skolerne, kommunerne, politikerne og andre interessenter.

Følgeforskningen bygger på systematisk dataindsamling blandt elever, lærere, pædagoger, skoleledere, forældre og skolebestyrelsesformænd på udvalgte skoler samt forvaltning og udvalgs-formænd i alle kommuner.

Denne rapport er en del af følgeforskningsprogrammet, og formålet med rapporten er at undersøge elevernes oplevelse af skolen i folkeskolereformens fjerde år. Rapporten er den sidste statusrapport ud af fire, der er udkommet siden 2015.

Konklusion/resultater

De overordnede resultater af undersøgelsen er:

• Langt de fleste elever i 2. klasse er glade for at gå i skole, de kan godt lide skolearbejdet, og de har nogen at lege med i frikvartererne.
• Overordnet set trives de fleste af eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen også godt i skolen. Udviklingen i elevernes trivsel i skolen er overordnet set præget af stabilitet i perioden 2014-2018 med få og små udsving.
• Eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen udviser et forholdsvist højt niveau af faglig deltagelse og interesse. Også dette mål har været ret stabilt i perioden 2014-2018.
• Forstyrrende uro synes at være et problem for hver femte elev i 2. klasse. De oplever, at der ikke er ro, når de skal arbejde i dansk eller matematik. I udskolingen oplever hver femte elev også, at de bliver forstyrret af larm i timerne ”for det meste” eller ”altid”, mens det samme gælder for hver fjerde elev på mellemtrinnet. Der er dog en svag tendens til, at færre elever i udskolingen føler sig forstyrrede af larm i timerne end før.
• Eleverne trives bedre og er mere fagligt interesserede og deltagende, når de har en god relation til lærerne og oplever, at undervisningen er tilrettelagt på en god måde. Det vil sige, når læreren sørger for ro i klassen, giver dem spændende opgaver, tydeliggør, hvad opgaverne i gruppearbejde går ud på, og viser dem, hvad dansk eller matematik kan bruges til i hverdagen.
• Sådanne positive oplevelser af undervisningen er relativt set vigtigst for elever med anden etnisk baggrund end dansk, elever fra uddannelsesfremmede hjem, elever, som ikke bor med begge forældre, og sårbare elever. Disse elevgrupper trives også bedre og er mere fagligt interesserede, når de oplever tydelige og klare mål i undervisningen.
• I 2018 er der en anelse færre elever end tidligere, som er kritiske over for skoledagens længde. Men det er stadig sådan, at to ud af tre elever på mellemtrinnet og otte ud af ti elever i udskolingen mener, at skoledagen er for lang. Elever, som synes, at skoledagen er for lang, trives mindre godt end elever, som synes, at den er passende. Det er dog ikke ensbetydende med, at eleverne mistrives. Trivslen blandt elever, der synes, at skoledagen er for lang, ligger stadig på et ganske højt niveau – det gælder både før og efter reformen. 
• Hver fjerde udskolingselev vurderer i 2018, at han eller hun er fysisk aktiv i mindre end 15 minutter om dagen. Det er flere end for fire år siden, hvor kun hver femte elev i udskolingen svarede sådan. På mellemtrinnet er det kun hver tyvende elev, der fortæller, at de kun er fysisk aktive i mindre end et kvarter om dagen i skoletiden.

Metode 

Konklusionerne i denne rapport bygger på spørgeskemaundersøgelser blandt elever på 4., 6., 8. og 9. klassetrin. Spørgeskemaundersøgelsen er blevet gentaget i 2014, 2016 og 2018. Dette giver mulighed for at sammenligne øjebliksbilleder af elevernes oplevelse af skoledagen over tid. I 2018 har elever i 2. klasse også deltaget i undersøgelsen. Analyserne af sammenhængen mellem elevernes oplevelser af undervisningen på den ene side og deres trivsel samt faglige deltagelse og interesse på den anden side bygger på skole-klassetrin-fixed effects-modeller.