Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren

Ni kommuner har i perioden 2016-2020 gennemført frikommuneforsøget ”Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren”. Her har kommunerne eksperimenteret med at gøre samarbejdet med udsatte borgere enklere og give borgerne en mere koordineret indsats, hvor de ikke skal forholde sig til lige så mange afdelinger, personer og handleplaner i kommunen.

Forsøget har været opdelt i tre klynger af indsatser for henholdsvis voksne, unge og familier. De ni kommuner har været fritaget fra at skulle udarbejde sektoropdelte planer. De har heller ikke skullet strukturere deres samarbejde med borgerne ud fra procesmål om fx aktivering og faste møder.

Denne slutevaluerings formål er at informere og inspirere det videre arbejde med at understøtte helhedsorienterede indsatser for udsatte borgere. Evalueringen identificerer derfor virksomme elementer og potentielle barrierer for kommunernes helhedsorienterede arbejde.

Slutevalueringen er udarbejdet for Social- og Indenrigsministeriet.

Forsøg giver bedre samarbejde med borgerne

Størstedelen af de borgere, der har deltaget i frikommuneforsøget, oplever at have fået et markant bedre samarbejde med kommunen. De har under forsøget haft en god relation til deres kontaktperson og oplever at have fået støtte til at opnå en bedre hverdag. Det har blandt andet skabt overskud til at komme i beskæftigelse og bidraget til bedre trivsel i familien. Støtten har blandt flere borgere under 30 år fået dem i gang med en uddannelse. Evalueringen konkluderer derfor, at forsøget har skabt en positiv forskel i borgernes liv.

Der er dog også borgere, der i forsøgsperioden ikke oplever at have fået et bedre samarbejde med kommunen. De oplever ikke at have været del af en helhedsorienteret indsats, men i stedet at samarbejdet har manglet kontinuitet og vedholdenhed fra kommunens side. Borgernes utilfredshed går med andre ord ikke på den helhedsorienterede tilgang, men på manglen på samme.

Handlekraft spiller hovedrolle

Mest progression er der i de forløb, hvor det lykkes at skabe kontinuitet, god koordination og et tillidsfuldt samarbejde. Det skaber med andre ord positiv fremgang for borgeren, når kommunen støtter aktivt op om borgernes handlekraft. Kommunen kan både støtte via borgerinddragende metoder og ved selv at udvise handlekraft, være vedholdende og følge op på, om borgeren når sine mål i forløbet.

Uagtet borgernes udfordringer og diagnoser har mangel på handlekraft hos borgeren og et dårligt forhold borger og kommune imellem en negativ indflydelse på mulighederne for at gøre fremskridt. Mangel på handlekraft fra kommunen kommer især til udtryk ved fravær, sagsbehandlerskifte og langsom sagsbehandling.

Evalueringen viser derfor, at handlekraft har en hovedrolle i forhold til at lykkes med at skabe fremgang hos udsatte borgere. Frikommuneforsøget ’Én sammenhængende plan’ handler derfor ikke kun om, at der er koordineret på tværs af kommunale sektorer. Det handler om at finde én bæredygtig plan med én stabil indgang og relation borger og kommune imellem.

Barrierer for en helhedsorienteret indsats

Evalueringen peger på to indbyggede dilemmaer ved kommunernes implementering af helhedsorienterede indsatser – selv med de fritagelser, forsøget har haft:

1. Helhedsorienterede indsatser implementeres ved siden af den almindelige drift i kommunen. Dette giver anledning til diskussioner af fordeling af ressourcer, serviceniveauer og fagligheder. De koordinationsbarrierer, der i den forbindelse kan dukke op i kommunen, skal håndteres på ledelsesniveau.
   
   
2. I en helhedsorienteret tilgang forsøger man at bygge ovenpå og styrke de ressourcer, drømme og handlekompetencer, borgerne har. Områdets lovhjemler er omvendt bygget op om mangler. Det er således borgerens mangler, diagnoser eller handikap, der udløser kommunale midler til støtte. Arbejdet med at opbygge ressourcer er vanskeligt, da det kan være svært at finde lovhjemler til de løsninger, der vil hjælpe borgeren bedst.

Metode

Undersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere, der har deltaget i forsøget samt en analyse af 98 casebeskrivelser af borgerforløb.