En vej til arbejdsmarkedet med de boligsociale indsatser

Baggrund

Landsbyggefonden har i perioden 2011-14 uddelt 1,76 mia. kr. til udsatte boligområder, hvor midlerne er gået til boligsociale indsatser og huslejestøtte. Uddelingen af midler er sket på baggrund af en boligaftale, der blev indgået i 2010 mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Formålet med boligaftalen var dels at styrke indsatsen i de såkaldte ghettoområder med henblik på at forbedre de sociale vilkår i de almene boligområder, dels at forebygge en negativ udviklingsspiral i udsatte boligområder.

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Rambøll Management Consulting og Naboskaber står for evalueringen af Landsbyggefondens 2011-14-midler. Evalueringen har til formål at tilvejebringe viden om boligsociale aktiviteters effekter og resultater inden for følgende fire temaer:

• Forbedret skole og uddannelse
• Forøget beskæftigelse og aktiviteter, der flytter ledige tættere på arbejdsmarkedet
• Kriminalitetsforebyggelse
• Forbedrede forældrekompetencer og forøgelse af børns trivsel.

Konklusion/resultater

Hovedresultatet i denne forskningsrapport er, at boligsociale indsatser kan være med til at bane vejen ind på arbejdsmarkedet. Flere unge får et fritidsjob og fastholder dette fritidsjob året efter, at de deltog i et lommepengeprojekt eller fritidsjobindsats.

Der er endvidere en tendens til, at flere kvinder med ikke-vestlig baggrund påbegynder en uddannelse, efter at de er blevet uddannet i netværksmødre-aktiviteten.

Centrale aktører på beskæftigelsesområdet vurderer på tværs af samtlige boligsociale indsatser finansieret af Landsbyggefondens 11-14 midler, at de boligsociale indsatser har en positiv virkning på beboernes kendskab til livet på en arbejdsplads, på deres motivation og troen på egne evner. De oplever også, at de boligsociale indsatser bidrager til at bringe nye faglige perspektiver og metoder i spil i forhold til at skabe forandringer for målgruppen.

Endelig er der en oplevelse af, at de boligsociale indsatser har bidraget til et bedre tværsektorielt samarbejde, men at der er behov for en fortsat proces om afklaring af rolle-og ansvarsfordeling mellem de forskellige aktører på beskæftigelsesområdet.

Anbefalinger

På baggrund af de analyseresultater og effekter, der er fremkommet i denne undersøgelse af de boligsociale beskæftigelsesrettede aktiviteter, præsenterer vi fire anbefalinger til den fremadrettede indsats for at få beboere tættere på og ind på arbejdsmarkedet. Anbefalingerne tager afsæt i, at kommunerne bærer det primære ansvar på beskæftigelsesområdet, og at det boligsociale arbejde kan bidrage til denne opgaveløsning.

Opmærksomhed på forankring af deltagernes positive forandringer:

Denne anbefaling er målrettet de boligsociale medarbejdere, og anbefalingen er, at de boligsociale aktører har en opmærksomhed på, at der tænkes i og skabes overgange for deltagere i en aktivitet til en anden for at fastholde og dermed forankre den opnåede positive progression og for at skabe yderligere progression. Med de boligsociale aktiviteter kan forskellige løft opnås afhængig af beboernes udgangssituation, og i tilrettelæggelsen af aktiviteter er det derfor vigtigt at udvikle aktiviteterne, så de kan bygge oven på hinanden til gavn for beboerne.

Prioritering af samarbejde og afklaring af rolle- og ansvarsfordeling mellem helhedsplan, jobcentre og lokale virksomheder:

Denne anbefaling er henvendt til både de boligsociale medarbejdere, kommunale medarbejdere og lokale virksomheder. Anbefalingen er, at såvel boligsociale medarbejdere og kommunale medarbejdere får tildelt ressourcer til at indgå i et samarbejde om at få flere i beskæftigelse. Det kræver tid og engagement at opbygge et tværsektorielt samarbejde på beskæftigelsesområdet; både på det udførende og strategiske niveau. Det kræver ligeledes ressourcer at indgå i et samarbejde med lokale virksomheder. For at samarbejdet skal fungere optimalt, skal de involverede aktører prioritere at sætte sig ind i hinandens organisatoriske rammer og mål. Der skal være klarhed over rolle- og ansvarsfordeling, og alle parter skal fokusere på at skabe betingelserne for, at det boligsociale arbejde kan tænkes som understøttende for de kommunale mål på beskæftigelsesområdet.

Fokus i det strategiske arbejde på, hvem der handler, og hvordan der handles i forhold til at få fat i unge, der ikke er i uddannelse eller i beskæftigelse:

Denne anbefaling er målrettet beslutningskompetente aktører på det strategiske niveau i helhedsplaner og på det kommunale beskæftigelsesområde. Der er en stor gruppe af unge, der slipper taget med uddannelse, når de går ud af grundskolen, og de kommer ikke i beskæftigelse. De er i stor risiko for at forblive i NEET-gruppen; gruppen, der ikke er i uddannelse eller i beskæftigelse. Derfor er der afgørende behov for at gribe disse unge i forbindelse med færdiggørelse af grundskolen og bygge bro til uddannelsessystemet. For at opspore disse unge kræver det, at alle involverede aktører rundt om de unge er opmærksomme på de, der ikke har planer om uddannelse eller beskæftigelse. Det skal afklares, både hvad de har lyst til, og de barrierer, der måtte være for at komme i gang med uddannelse eller beskæftigelse. Det kræver beslutninger på strategisk niveau om rolle- og ansvarsfordeling i forhold til at identificere målgruppen, rekruttere dem til forløb, iværksætte forløb og bygge bro til det ordinære uddannelsessystem og til arbejdsmarkedet.

Metodebevidsthed og fokus på det boligsociale arbejdes særlige potentiale:

Denne anbefaling er målrettet både bevillingsgivere og de boligsociale projektledere og medarbejdere. Den lokale og tillidsfulde relation mellem beboere og medarbejder er et særligt potentiale i det boligsociale arbejde. Det er også særligt, at der er en vis grad af metodefrihed og mulighed for at tilpasse aktiviteterne til den lokale kontekst og den enkelte beboers specifikke udfordringer og situation. Derfor er anbefalingen, at aktiviteterne fremadrettet i størst mulig grad er vidensbaseret og bygger på metodebevidsthed og refleksion over metodevalg. Metodefrihed skal til en vis grad bevares, samtidig med at rammer for metodisk refleksion og faglig udvikling blandt medarbejdere udvikles.

Metode

Denne rapport er baseret på en omfattende analyse af de helhedsplaner, der arbejder med, at beboere får en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet. Datagrundlaget består i registerdata, der beskriver karakteristika ved beboerne og deres udvikling i forhold til beskæftigelse fra 2004 og frem, spørgeskemadata til 57 centrale aktører, der arbejder med beskæftigelse og det boligsociale område, samt kvalitative data fra interview med 47 boligsociale projektledere og medarbejdere, 41 samarbejdspartnere og 69 beboere, der deltager i boligsociale aktiviteter, der har fokus på beskæftigelse.

Der er endvidere foretaget effektmålinger.