Energi til mere - en fritidsjobindsats

Esbjerg Kommune er blandt de 25 procent af landets kommuner med den højeste andel udsatte 18-24-årige unge, der i mere end et år hverken har været i uddannelse eller beskæftigelse. Som et forsøg på at knække denne kurve har Esbjerg Kommune blandt andet søsat fritidsjobsindsatsen Energi til mere.

Indsatsen er finansieret af Den A.P. Møllerske Støttefond Den er målrettet unge i udsatte positioner og skal give dem erfaringer med at have et fritidsjob, så de kan øge deres chancer for at få en uddannelse og på sigt komme i beskæftigelse.

VIVE har foretaget en evaluering af Energi til mere på opdrag af Esbjerg Kommune og finansieret af Den A.P. Møllerske Støttefond. Formålet med denne første, tidlige evaluering er at levere viden om, hvordan en indsats med fritidsjob kan bidrage til at forbedre unges livschancer og muligheder for uddannelse og beskæftigelse.

Desuden skal evalueringen bidrage med viden om:

• Hvordan unge i indsatsen oplever og vurderer indsatsen, og hvordan de vurderer, at indsatsen bidrager til at hjælpe dem videre i deres liv
• Hvordan aktører i indsatsen organiserer og implementerer indsatsen.

En senere slutevaluering, som forventes færdig 2025 skal desuden bidrage med viden om:

• Hvordan arbejdsgivere indgår i indsatsen, herunder hvilke behov de har for støtte til at fastholde de unge, og hvad deres udbytte er
• Hvilke omkostninger, der er forbundet med indsatsen, så man kan estimere, hvad den vil koste fremover.

Fritidsjobindsatsen blev sat i gang under coronapandemien. Det har haft stor indflydelse på etableringen og implementeringen af indsatsen, på rekrutteringen af unge til indsatsen og på arbejdet med de unge. Der er således blevet rekrutteret færre unge til indsatsen end forventet, og dele af indsatsen kunne i begyndelsen ikke gennemføres, fordi alle var hjemsendt fra skole og arbejde, og fordi man skulle reducere indendørs, fysiske møder og aktiviteter.

Unge i fritidsjobsindsatsen

De foreløbige resultater peger på, at Energi til mere får hjulpet unge i typisk fritidsjob, men også i andre aktiviteter, der passer bedre til de pågældende unge. Tilsvarende viser evalueringen klare tegn på, at fritidsjobindsatsen netop får fat i de unge, der ifølge både de unges egne og de professionelles vurderinger er udsatte i forhold til skole og uddannelse – og i forhold til fritidsliv, fællesskab og livstilfredshed.

Denne tidlige evaluering af fritidsjobindsatsen er baseret på følgende hovedresultater:

• Deltagerne har overvejende positive forventninger til fritidsjobindsatsen, og godt to ud af tre deltagere er enten kommet videre fra indsatsen til et fritidsjob eller til et andet tilbud, der passer den pågældende deltager bedre
• Der ser ud til at være en bred pallette af fritidsjob, som deltagerne kommer ud i, og muligheder for at finde gode match mellem deltagernes efterspørgsel og udbuddet af jobs.
• Fritidsjobindsatsen ser ud til at have godt fat i de 16-18-årige unge, der befinder sig i stærkt udsatte positioner. Når denne gruppe af unge vurderer sig selv, deres hverdag og liv, har relativt mange negative vurderinger af sig selv og oplevelser med at stå uden for fællesskab og samfund.
• Skoleeleverne forekommer også – baseret på deres selvvurdering – at være i udsatte positioner. De er dog mindre udsatte end de 16-18-årige.

Implementering og samarbejde

Trods en udfordrende opstart under coronanedlukningen oplever indsatsens medarbejdere og samarbejdspartnere at være kommet langt med implementeringen, hvor særligt de individuelle forløb og den åbne vejledning fremhæves som vellykkede.

Indsatsens medarbejdere og samarbejdspartnere oplever indsatsen som meningsfuld og vigtig og som et bidrag til at løfte en opgave, som både skolerne og UU-vejlederne har svært ved at løfte. De forholder sig alle positivt til indsatsens organisatoriske setup, nuværende bidrag samt fremadrettede potentiale, omend de hver især fremhæver forskellige potentialer for forbedring samt udfordringer, der fremadrettet påkalder sig løbende opmærksomhed.

Indsatsens medarbejdere og samarbejdspartnere oplever at være i proces med at udvikle og justere indsatsen og forbedre samarbejdet omkring den.

Anbefalinger

Forskellige opmærksomhedspunkter giver anledning til at justere indsatsen fremadrettet. Disse opmærksomhedspunkter arbejder indsatsen allerede med på nuværende tidspunkt. Det drejer sig om indsatsens indlejring i skolerne, valg af kontaktpersoner på skolerne, afgrænsning af målgruppen samt udvidelse af målgruppen til også at omfatte skoleelever i 7. klasse. Der er også fortsat behov for at gøre arbejdsgivere opmærksom på indsatsen og på, hvilke opgaver fritidsjobberne må varetage.

Metode

Data består af kommunale data om den unges uddannelsesforløb før og efter deltagelse i indsatsen, data om skolefravær samt oplysninger om beskæftigelsesgrad (hvis den unge er færdig med skolen).

Derudover består data af indsatsens registreringer af forløb, de unges motivation samt ressourcepersoner. Endelig består datagrundlaget af data om de unges livsmestring.