Konklusion
Formålet med campusdannelse er typisk at skabe og sikre attraktive ungdomsuddannelsesmiljøer, der kan tiltrække elever. Det ses som en investering for uddannelserne og kommunerne. Campusdannelse skaber dog ikke automatisk et forankret, tværgående samarbejde. Det faglige samarbejde om eksempelvis undervisning eller kompetenceudvikling er sparsomt. Studiemiljø og trivsel anses ligeledes primært som et ansvar, der hører den enkelte uddannelse til, og ikke som et fælles ansvar i campusregi.
Enkelte steder har man dog gjort sig gode erfaringer, og flere forventer, at erhvervsuddannelsesreformen vil betyde yderligere samarbejde på tværs af gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser.
Flere campusser har gode erfaringer med at oprette fælles vejledningscentre og samarbejde om brobygning, overgange og vejledning i forbindelse med frafaldstruede elever. En fælles tilgang til vejledning er med til at give eleverne en mere tværgående og helheldsorienteret vejledning.
Ikke overraskende ses den største integration mellem uddannelserne i fusionscampusser, hvor uddannelserne er lagt organisatorisk sammen. Men her, som i de øvrige campustyper, kan etableringen af fællesområder og planlægning stå i vejen for initiativer på tværs af uddannelserne.
Anbefalinger
Med afsæt i analysen har KORA indsamlet konkrete anbefalinger rettet mod henholdsvis uddannelserne, kommunen og ressortministeriet. Nogle af de mest centrale anbefalinger er:
- Det er afgørende, at de involverede uddannelsesinstitutioner i fællesskab er tydelige om deres formål, vision og mission med campusdannelsen. Det bidrager til en klar ansvarsdeling, tydeliggørelse af interessante fælles projekter og områder, som ikke har fælles interesse.
- Hvis kommunerne ønsker at understøtte et campussamarbejde, kan man med fordel udpege en campuskoordinator, der ikke har interessekonflikter, og som kan give campus en fælles stemme. Kommunerne kan ligeledes indgå konstruktivt i dialogen omkring emner som offentlig transport, sagsbehandling af byggesager og områder af fælles interesse.
- Der efterspørges en klar politik på campusområdet fra ressortministeriet samt bedre muligheder for at leje og udleje lokaler, som kan bruges på tværs af selvstændige uddannelser.
Baggrund
Uddannelsessystemet er ramt af en reformbølge, hvilket skaber nye forhold, som institutionerne må forholde sig til. Institutionslandskabet er under forandring med nye samarbejdsrelationer, fusioner og fælles byggeprojekter. På området for ungdomsuddannelser har dette givet plads til et øget fokus på campusdannelse.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har bedt KORA evaluere området for at skabe ny viden på campusområdet ved blandt andet at afdække fordele og ulemper ved campusdannelser.
Evalueringen danner grundlag for konkrete anbefalinger, som er relevante at tage i betragtning fremadrettet for at skabe de bedst mulige forudsætninger for en succesfuld campusdannelse.
Metode
Campusevalueringen bygger på casestudier gennemført i slutningen af 2014 og begyndelsen af 2015 af seks udvalgte campusdannelser i Lemvig, Køge, Tønder, Grindsted, Næstved og på Bornholm. Konklusionerne er draget på baggrund af kvalitative interview med 38 kommunale nøglepersoner, uddannelsesledere og undervisere på de forskellige campusser og ud fra dokumentstudier og registerdata.
Campusserne er udvalgt for at sikre variation med hensyn til, hvor længe campus har eksisteret, geografi samt campustype (fusionscampus, samlokaliserende campus og by-campus).
Om denne udgivelse
KORA