Evaluering af rammeforsøg med prøver i innovative kompetencer

Et forsøg med at indføre prøver i innovative kompetencer i gymnasiet har givet erfaringer med at inkorporere innovation i den faglige undervisning og som en del af de afsluttende prøver i 12 forskellige gymnasiale fag.

Denne rapport evaluerer et rammeforsøg med prøver i innovative kompetencer, der blev sat i værk som et led i den politiske aftale om styrkede gymnasiale uddannelser fra 3. juni 2016. Evalueringen er bestilt af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Rammeforsøget har haft til formål at skabe erfaringer med bedømmelse af elevernes innovative kompetencer, og hvordan der kan skabes bedre sammenhæng mellem arbejdsformerne i den daglige undervisning og prøveformer. Forsøget blev sat i gang i august 2017 og fortsatte til og med sommerterminen 2020. I alt 28 gymnasiehold fordelt på 12 fag deltog i rammeforsøget.

De deltagende hold gennemførte i forsøget mindst tre innovationsprojekter som led i undervisningen i faget, herunder et afsluttende eksamensprojekt, der skulle inddrages i eksaminationen af eleven, såfremt faget blev udtrukket til prøve. Eleverne skulle sammenfattende dokumentere deres arbejde i portfolier og arbejde med eksterne parter på mindst ét projekt. Faget blev afsluttet med en individuel mundtlig prøve i fagets kernestof, supplerende stof og eksaminandens eksamensprojekt (dokumenteret i synopsis), såfremt faget blev udtaget til prøve.

Selve innovationsbegrebet er uklart

Innovation er et uklart begreb, og der findes mange definitioner og forståelser af begrebet. Dette afspejles også i evalueringen som tilsvarende viser, at innovation ikke er et begreb, som de deltagende undervisere har en fælles forståelse af . Manglen på et fælles innovationsbegreb gør det vanskeligt at vurdere potentialet for undervisning og prøver i innovative kompetencer. Det giver også konkrete udfordringer for underviserne, der mangler et fælles grundlag at tale ud fra med elever, andre undervisere og censorer.

Innovationsprojekterne blev i overvejende grad gennemført, mens arbejdet med portfolio og eksterne parter i mindre grad blev gennemført

Evalueringen viser, at rammeforsøgets forskellige dele er blevet gennemført i varierende omfang.
De fleste hold gennemførte de tre krævede innovationsprojekter som en del af undervisningen tilrettelagt med udgangspunkt i fagets faglige mål. Til gengæld blev der i varierende grad arbejdet systematisk med portfolio og eksterne parter i forbindelse med projekterne.

Innovationsprojekterne var med til at øge elevernes innovative kompetencer…

Overordnet vurderer underviserne, at arbejdet med innovation er med til at øge elevernes motivation og innovative kompetencer. Men elevernes tilegnelse af fagligheden i faget øges ikke væsentligt. Der er således i nogen grad tale om udvikling af nye kompetencer separat fra og ikke i symbiose med fagets øvrige kernestof. Det til trods vurderer underviserne, at innovation er en central del af elevernes kompetencer.

… men prøveformen var ikke optimal

Prøveformen er udfordret af flere elementer. For det første vurderer underviserne, at det er vanskeligt at bedømme elevernes innovative kompetencer , hvilket både hænger sammen med det uklare begreb og at undervisernes og de tillknyttede censorers erfaring med denne form for bedømmelse er begrænset. For det andet efterlader vægtningen af innovation relativt kort tid til vurdering af elevens faglige niveau i selve faget. Omvendt vurderer underviserne, at eleverne selv havde en positiv oplevelse i forbindelse med prøverne.

Lokale forhold spiller en rolle

Underviserens og elevernes motivation spiller en rolle for, om rammeforsøget opleves positivt eller negativt. Og den lokale kontekst så som ledelsesopbakning, ressourcer og underviserens kompetencer inden for innovation forventes også at spille en rolle i rammeforsøgets succes lokalt.

Metode

Evalueringen er baseret på en kombination af kvantitative og kvalitative data, der understøtter evalueringens analyser og resultater:

• Spørgeskemaundersøgelse blandt alle deltagende undervisere fra de 28 tilmeldte hold (n=22, svarende til en svarprocent på 71)
• Kvalitative interview med fire undervisere fra fire forskellige uddannelsesinstitutioner, hvoraf tre havde afsluttet deres forløb med en prøve.

Evalueringens datagrundlag er begrænset i omfang og påvirket af både rammeforsøgets form og indhold samt situationen med covid-19 i Danmark. Nedlukningen af ungdomsuddannelsesinstitutioner og aflysning af prøver i foråret 2020 har medført, at erfaringsgrundlaget vedrørende afholdelse af prøver i innovative kompetencer er yderst begrænset. Dette sætter begrænsninger for, hvilke analyser der kan foretages, samt for soliditeten af og muligheder for generaliseringer ud fra rapportens resultater. Af denne grund skal evalueringens resultater læses med forbehold for, at de ikke kan generaliseres til at være dækkende for andre uddannelsesinstitutioner eller som sammenligning mellem de enkelte fag. Det er datagrundlaget ikke stærkt nok til.