Evaluering af Undervisningsministeriets læringskonsulentforløb og -aktiviteter

Undervisningsministeriets læringskonsulenter blev etableret på folkeskole-, gymnasie- og erhvervsuddannelsesområdet i 2014. Det oprindelige formål var at understøtte implementeringen af reformerne på folkeskole- og erhvervsuddannelsesområdet samt at understøtte et kvalitetsløft i forbindelse med overenskomsten OK 13 på gymnasieområdet. Desuden skulle læringskonsulenterne på folkeskoleområdet varetage fagkonsulentfunktionen og rådgive i fagene.

VIVE har i samarbejde med EVA udfærdiget denne rapport for det daværende Undervisningsministerium. Rapporten evaluerer læringskonsulenternes vejledningsindsatser og kommer med anbefalinger til, hvordan læringskonsulenterne bedre kan understøtte og styrke den lokale udvikling af undervisning og kvalitet.

Læringskonsulenterne bidrager til fokus, vedholdenhed, fremdrift og systematik – særligt ved længere vejledningsforløb

Deltagerne i læringskonsulenternes indsatser er mere positive over for længerevarende og intensive rådgivningsindsatser end for indsatser af kortere varighed som for eksempel temadage. Ved de længerevarende forløb vurderer de i højere grad at have fået ny viden og nye redskaber, at have anvendt deres udbytte, og at deltagelsen har ført til konkrete forandringer på skolen.

Læringskonsulenternes facilitering af skolernes indsatser bidrager her til at skabe fokus, vedholdenhed, fremdrift og systematik. Mange skoler igangsætter mange forskellige initiativer og kan have svært ved at følge alle til dørs. I de forløb, hvor læringskonsulenterne møder skolerne flere gange, har det derfor stor betydning for udbyttet af indsatsen, at læringskonsulenterne bidrager til udvikling af konkrete mål og planer for arbejdet, som giver ledelsen mulighed for at holde fokus og sikre fremdrift. Læringskonsulenterne bidrager samtidig med at prioritere i skolens indsatser og med at skabe en systematik i arbejdet.

Lang vej til ændringer i praksis

Mange af deltagerne i indsatserne anfører, at de på tværs af områder og indsatser oplever, at den enkelte indsats har ført til konkrete forandringer på deres skole. Evalueringen peger dog på, at disse forandringer ofte mere har karakter af at være intentioner eller planer end reelle gennemførte forandringer. Det skyldes i nogle tilfælde, at læringskonsulenternes indsats kun lige er afsluttet eller er tæt på at være afsluttet på evalueringstidspunktet. Forandringerne er desuden ofte mere justeringer eller finpudsning af eksisterende indsatser end gennemgribende ændringer af praksis. Der er således stadig et stykke vej til at opnå de overordnede målsætninger om at styrke elevernes trivsel og faglige resultater. Det hænger dels sammen med, at det kan være svært at realisere de meget brede og ambitiøse mål inden for de nuværende rammer for læringskonsulenternes arbejde, dels at læringskonsulenterne primært er i kontakt med skolerne i forbindelse med indsatsernes opstart og i mindre grad indgår i udbredelse af og opfølgning på indsatserne.

Behov for at forankre indsatserne

Læringskonsulenterne er typisk ikke en del af processen med at gennemføre de planlagte forandringer på skolerne og udbrede indsatserne til en bredere medarbejdergruppe. Læringskonsulenterne kan derfor ofte ikke understøtte skolerne i den proces. Indsatsen skal derfor tilrettelægges, således at skolerne selv er i stand til at gennemføre selve indsatsen og dens forankring, når læringskonsulenterne har afsluttet forløbet. Hvis læringskonsulenternes indsatser skal have betydning på længere sigt, er der således behov for, at indsatserne følges op og understøttes organisatorisk. Ellers risikerer læringskonsulenternes indsats at drukne i mængden af andre projekter, som skolerne indgår i, hvis de ikke får den nødvendige ledelsesmæssige opmærksomhed.

Læringskonsulenterne bør fortsat kombinere forskning og praksisviden, men indsatserne bør tilpasses skolerne

Det er i vid udstrækning lykkedes læringskonsulenterne at kombinere forsknings- og praksisbaseret viden. Skolerne fremhæver især læringskonsulenternes evne til at omsætte teoretisk viden og modeller til praksis samt deres formidling af andre skolers erfaringer som noget, der bidrager til, at skolerne kan arbejde mere vidensbaseret.

Det er imidlertid afgørende for skolernes udbytte og virkningen af indsatserne, at læringskonsulenterne tilpasser og oversætter redskaber og modeller til skolernes konkrete praksis. Evalueringen peger på, at det lykkes i mange tilfælde, men der er også eksempler på skoler, som har oplevet, at redskaber og modeller blev brugt for instrumentelt uden tilpasning til skolens øvrige arbejde. Der er således behov for et vedvarende fokus på at vedligeholde og udvikle læringskonsulenternes kompetencer, så alle læringskonsulenter kan bruge redskaber og metoder fleksibelt.

Metode

Rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse, der er sendt ud til alle de uddannelses- og skoleledere samt medarbejdere på grundskole-, erhvervsuddannelses- og gymnasieområdet, der har deltaget i læringskonsulenternes vejledning i skoleåret 2017/2018. Desuden er der gennemført interview på i alt 26 skoler, som er fordelt på 14 grundskoler, 4 erhvervsskoler og 8 gymnasieskoler.