Baggrund

Da folkeskolereformen blev indført i 2014, fik alle elever adgang til lektiehjælp og faglig fordybelse i skoletiden. I det første år var det frivilligt for eleverne at deltage, mens deltagelse blev obligatorisk fra skoleåret 2015/2016.

To af de centrale mål med reformen er, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, samt at betydningen af familiebaggrund for elevernes faglige præstationer skal reduceres. Her spiller lektiehjælpen potentielt en helt særlig rolle. Tidligere analyser har nemlig påvist, at der er stor forskel på, hvor meget hjælp eleverne kan få til lektierne derhjemme, og at familiens sociale baggrund spiller en vigtig rolle for, hvordan børnene klarer sig i skolen.

I denne rapport har vi derfor et særligt fokus på de elever, som ikke oplever en høj grad af forældrestøtte til lektierne – det gælder for cirka 20 procent af eleverne. Samtidig er der således cirka 80 procent af eleverne, som svarer positivt på spørgsmålet, om de kan få hjælp til lektierne af forældrene.

Undersøgelsen er en del af det evaluerings- og følgeforskningsprogram, som følger implementeringen og effekterne af folkeskolereformen.

Resultater

Her er en række af de overordnede konklusioner fra analysen:

En tredjedel af skolerne er i foråret 2017 nået langt med at implementere lektiehjælp og faglig fordybelse. Det er en stigning siden 2016. Over samme periode er der 18 procent af skolerne, som har omorganiseret lektiehjælpen fra at være særlige blokke til at være en integreret del af undervisningen. De fleste skoler har dog stadig lektiehjælp som en særskilt aktivitet i skemaet.
Tendensen fra 2014 til 2017 er, at eleverne generelt får færre lektier for, og de bruger mindre tid på lektier uden for skolen. Det synes at være i tråd med, at eleverne har fået adgang til mere lektiehjælp i skoletiden, men kan også afspejle en mere generel tendens i samme periode.
Indførelsen af lektiehjælp og faglig fordybelse repræsenter et skift i ansvaret for lektielæsningen fra forældrene til skolen. Men analyserne viser, at forældrene stadig spiller en vigtig rolle i forhold til generelt at støtte op om og interessere sig for deres børns trivsel og læring i skolen.
De elever, som oplever, at de ikke kan få hjælp af deres forældre til lektierne, ser ud til i højere grad at have gavn af lektiehjælpen end andre elever. Det viser sig ved, at der for disse elever er en større (og signifikant) sammenhæng mellem deltagelse i den frivillige lektiehjælp, som den så ud i reformens første år, og deres faglige resultater i dansk og matematik ved folkeskolens prøver i 9. klasse.
De elever, der deltog hyppigt i den frivillige lektiehjælp, er kendetegnet ved at være lidt mere fagligt engagerede, og de har bedre relationer til deres lærere end de elever, som fravalgte den frivillige lektiehjælp.

I det følgende uddybes de overordnede resultater:

Implementering af lektiehjælp og faglig fordybelse
I foråret 2017 vurderede en tredjedel af skolelederne, at de var nået langt med implementeringen af lektiehjælp og faglig fordybelse på deres skoler. Der er tale om en stigning i forhold til året før, hvor andelen var cirka 28 procent. Vi ser samtidig, at der i foråret 2017 er flere skoler, som organiserer lektiehjælp og faglig fordybelse som en integreret del af undervisningen i stedet for som særskilte moduler.

Elever, som har behov for et ekstra fokus
I rapporten har vi et særligt fokus på elever, som ikke får så meget hjælp til lektierne fra deres forældre. Rapporten viser, at disse elever har lavere faglig selvtillid, de oplever i mindre grad, at deres lærer har høje forventninger til deres faglige præstationer, og de oplever i mindre grad, at de har gode relationer til lærerne.

11 procent af eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen oplever i 2016, at de hverken kan få hjælp til lektierne af deres forældre eller af en voksen i skolens lektiehjælp. Og tal fra 2017 viser, at 10 procent af udskolingseleverne og 12 procent af eleverne på mellemtrinnet ikke får lavet deres lektier flere gange om ugen, selv om de kan få lektiehjælp i skoletiden. Disse grupper af elevers behov ser altså ikke umiddelbart ud til at blive dækket i den form, lektiehjælp og faglig fordybelse har haft de seneste år.

Forældrenes engagement i lektielæsningen
De elever, der kan få lektiehjælp derhjemme, oplever, at deres forældre er mere engagerede end de elever, der ikke kan få hjælp til lektierne derhjemme. Man kunne tro, at lektiehjælp i skoletiden kunne føre til færre konflikter forbundet med lektielæsningen derhjemme. Det finder vi imidlertid intet statistisk belæg for. Der er heller ingen statistisk sammenhæng mellem, hvor hyppigt forældrene oplever, at der er konflikter om lektier derhjemme, og hvor mange lektier lærerne giver for. I stedet finder vi en negativ sammenhæng mellem elevens oplevelse af forældrenes generelle engagement, og hvor hyppigt der er konflikter om lektierne.

Frivillig lektiehjælp og elevernes resultater
I reformens første år var det obligatorisk for skolerne at tilbyde lektiehjælp og faglig fordybelse, mens det var frivilligt for eleverne at deltage. Vi bruger den frivillige lektiehjælp til at sammenligne de elever, som deltog i lektiehjælpen, med de klassekammerater, som i mindre grad eller slet ikke deltog.

Man skal være opmærksom på, at man ikke helt kan sammenligne den frivillige lektiehjælp i 2014/15 med den obligatoriske lektiehjælp, som blev indført i 2015/16. Det var nemlig ikke tilfældigt, hvilke elever som valgte at deltage frivilligt: De elever, der deltog, var mere fagligt engagerede, og de gav udtryk for, at de havde en bedre relation til lærerne end de elever, der ikke deltog.

Lektiehjælp i særskilte moduler er imidlertid stadig den mest udbredte måde at organisere lektiehjælpen på, og elevernes svar på, hvad de bruger tiden i lektiehjælpen til, synes at være ret uændret, efter at den blev obligatorisk. Med dette billede in mente mener vi godt, at vi kan drage en række konklusioner fra analysen, som har relevans også i dag.

Vi finder en positiv sammenhæng mellem hyppig deltagelse i den frivillige lektiehjælp på den ene side og elevernes faglige engagement i skolen og gode lærer/elev-relationer på den anden. Det gælder, når vi fx sammenligner eleverne med deres klassekammerater på samme årgang og skole, og samtidig tager højde for forskelle i elevernes baggrundskarakteristika samt elevernes tidligere faglige engagement. Vi finder til gengæld ikke belæg for nogen generel sammenhæng mellem elevernes deltagelse i den frivillige lektiehjælp og deres faglige præstationer, men det gør vi for nogle særlige elevgrupper.

Der er nemlig nogle elevgrupper, som ser ud til at have haft gavn af tilbuddet om lektiehjælp i skolen: De elever, som i mindre grad oplever at kunne få hjælp af forældrene til lektierne, har i højere grad haft gavn af den frivillige lektiehjælp. Blandt disse elever er der en relativt større (og statistisk signifikant) sammenhæng mellem deltagelse i lektiehjælpen og elevernes faglige resultater i dansk og matematik ved folkeskolens prøver i 9. klasse, når man sammenligner dem med de elever, der både deltog i lektiehjælpen, og som i høj grad oplever, at de kan få hjælp af deres forældre til lektierne.

Metode

Analysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere, pædagogisk personale, elever og forældre blandt et repræsentativt udsnit af landets folkeskoler. Spørgeskemaerne indsamler data til brug for evaluering af folkeskolereformen, og de har primært fokus på eleverne – især på mellemtrinnet og i udskolingen. Samlet set dækker analyserne årene 2014-2017 med hovedvægten lagt på 2016 og 2017. I 2017 har 217 skoler deltaget i undersøgelserne med i alt knap 32.000 børn, knap 3.200 lærere og pædagoger samt cirka 3.200 forældre. Herudover har 850 ud af i alt 1.196 skoleledere i Danmark deltaget.

Experiences of barriers to trans-sectoral treatment of patients with severe mental illness. A qualitative study