Fællesskabsmålingen 2022

Fællesskabsmålingen 2022 er gennemført 5 år efter den første Fællesskabsmåling, der udkom i 2017. Fællesskabsmålingen er en undersøgelse af livsvilkår og social eksklusion i den danske befolkning, som VIVE gennemfører for TrygFonden og Mary Fonden. Undersøgelsen har fokus på deltagelse i samfundet og hverdagslivets fællesskaber og afdækker, hvilke grupper i befolkningen der har en vanskelig livssituation og står uden for de fællesskaber i livet og hverdagen, som de fleste mennesker indgår i.

Fællesskabsmålingen 2017 viste, at befolkningen kan opdeles i tre hovedgrupper. Den første gruppe er majoritetsgruppen, som udgør det store flertal i befolkningen, har generelt få sociale og helbredsmæssige problemer, en høj grad af deltagelse i samfundets fællesskaber og en meget lav grad af eksklusion. Risikogruppen er den anden gruppe og er kendetegnet ved udfordringer på nogle områder af livet, for eksempel i forhold til helbred eller økonomi, og oplever typisk eksklusion på nogle områder af samfundslivet. Den sidste gruppe er eksklusionsgruppen, og denne gruppe er derimod kendetegnet ved et komplekst samspil mellem sociale, helbredsmæssige og økonomiske udfordringer. Personer i denne gruppe oplever typisk en høj grad af eksklusion og står uden for væsentlige fællesskaber i samfundet og hverdagslivet.  

I Fællesskabsmålingen 2022 afdækkes det, hvorvidt de mønstre i befolkningens sociale deltagelse og i omfanget af social eksklusion, som vi fandt i Fællesskabsmålingen 2017, kan genfindes 5 år senere, eller om der er sket forandringer i mønstrene i den mellemliggende periode.

Resultater

Flere personer i risikogruppen

Et væsentligt resultat af Fællesskabsmålingen 2022 er, at risikogruppen er vokset med 6 procentpoint og udgør 24 procent af respondenterne i 2021, mod 18 procent i 2016. Det modsvares af, at majoritetsgruppen er reduceret fra 78 procent i 2016 til 71 procent i 2021. Omfanget af eksklusionsgruppen er derimod nogenlunde uændret med 5 procent i 2021 og 4 procent i 2016. Det peger på, at særligt den del af befolkningen, der oplever udfordringer på nogle områder af livet, uden dog at være ramt af omfattende sociale og helbredsmæssige problemer, er vokset i den mellemliggende periode.

Særligt de ekskluderede er mindre tilfredse med livet

Der er sket et fald i livstilfredsheden fra 2016 til 2021, hvor der for hele gruppen af respondenter under ét er sket et fald i den gennemsnitlige livstilfredshed fra 8,1 i 2016 til 7,8 i 2021 målt på en skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder ’slet ikke tilfreds’ og 10 betyder ’fuldt ud tilfreds’. 

Faldet i livstilfredsheden har dog ikke været ligeligt fordelt i befolkningen. Således er den gennemsnitlige livstilfredshed i eksklusionsgruppen faldet fra 4,1 i 2016 til 3,3 i 2021. I risikogruppen var den gennemsnitlige livstilfredshed derimod stort set uændret med 6,7 i 2016 og 6,5 i 2021, og også i majoritetsgruppen var der stort set ingen forskel i den gennemsnitlige livstilfredshed med et gennemsnit på 8,6 i 2016 og 8,5 i 2021.

Flere i risiko- og eksklusionsgruppen ser ikke optimistisk på fremtiden

Der er også en større andel af respondenterne, der i mindre grad eller slet ikke ser optimistisk på fremtiden. Denne andel er steget fra 6 procent i 2016 til 11 procent i 2021. Det er dog næsten udelukkende i risikogruppen og eksklusionsgruppen, at denne stigende pessimisme i forhold til fremtiden gør sig gældende. I eksklusionsgruppen er denne andel steget fra 44 procent i 2016 til 70 procent i 2021, mens den tilsvarende andel i risikogruppen er steget fra 13 procent til 25 procent. I majoritetsgruppen er det derimod kun 2 procent i 2016 og 3 procent i 2021, der ikke ser optimistisk på fremtiden.

Ensomhed er en stor udfordring i risiko- og eksklusionsgruppen

For en stor del af respondenterne i eksklusionsgruppen og ligeledes en del af risikogruppen giver den vanskelige sociale situation sig udslag i følelsen af ensomhed. Det er en meget udbredt følelse i eksklusionsgruppen, hvor 85 procent i 2021 svarer, at de i høj grad eller i nogen grad føler sig ensomme. Det er en nogenlunde uændret andel sammenlignet med 2016, hvor 83 procent i eksklusionsgruppen i høj eller nogen grad følte sig ensomme. I risikogruppen er denne andel derimod steget fra 34 procent i 2016 til 43 procent i 2021, mens det i majoritetsgruppen kun er meget få, der føler ensomhed med 2 procent i 2016 og 1 procent i 2021. 

Større deltagelse i fritidsaktiviteter blandt mest ekskluderede

Der er dog også indikatorer, hvor der er sket en positiv udvikling. Det gælder eksempelvis, at andelen der går til faste fritidsaktiviteter er steget i eksklusionsgruppen fra 28 procent i 2016 til 44 procent i 2021. Det kan skyldes, at der gennem de senere år generelt har været et stort fokus blandt en række aktører og organisationer i civilsamfundet på at styrke og understøtte socialt udsatte borgeres deltagelse i aktiviteter i civilsamfundet.

På trods af, at andelen, der går til faste fritidsaktiviteter, er højere i 2021, ser vi dog alligevel som nævnt en lavere livstilfredshed og en udbredt ensomhed i eksklusionsgruppen, hvilket formentlig hænger sammen med de øvrige udfordringer og problematikker, der kendetegner eksklusionsgruppen, herunder en betydelig del med begrænset kontakt med både familie og venner. Det peger generelt på, at indsatser og tiltag for borgere i eksklusionsgruppen bør tage højde for helheden i de udfordringer, som kendetegner gruppen og kræver en tværsektoriel indsats.

Stort behov for hjælp til psykiske lidelser

I forhold til behovet for støtte og hjælp viser undersøgelsen, at en betydelig del i eksklusionsgruppen og også en del i risikogruppen ikke oplever at få den støtte og hjælp på forskellige områder, som de har behov for. Det gælder særligt hjælp i forhold til psykiske lidelser, hvor mange i eksklusionsgruppen ikke oplever at få den hjælp, som de har behov for. Og blandt risikogruppen er det næsten dobbelt så mange i 2021 som i 2016, der ikke oplever at få den fornødne hjælp til psykiske problemer. Det udækkede behov for hjælp og støtte gælder også på andre områder, som for eksempel behovet for hjælp til at håndtere den økonomiske situation.

Covid-19 og stigende ulighed spiller formentlig en rolle

Undersøgelsen giver ikke i sig selv forklaringer på, hvilke faktorer der ligger bag den udvikling, der ses på de forskellige områder. Det er dog nærliggende, at for eksempel den faldende livstilfredshed og den stigende pessimisme i forhold til fremtiden blandt andet kan være influeret af covid-19-pandemien, der havde præget samfundet i tiden op til dataindsamlingen i efteråret 2021. Der kan dog også være andre faktorer, der spiller ind, og for eksempel stigningen i risikogruppens andel af befolkningen kan således også afspejle en mere generel tendens til stigende ulighed og polarisering i samfundet.

Metode

Fællesskabsmålingen 2022 er baseret på en spørgeskemaundersøgelse i et repræsentativt udsnit af den danske befolkning mellem 18 og 69 år, hvor 1.901 personer har besvaret et spørgeskema, der belyser deres livsvilkår på en række områder. Denne spørgeskemaundersøgelse udgør hovedundersøgelsen i Fællesskabsmålingen 2022 og sammenlignes i rapporten med en tilsvarende spørgeskemaundersøgelse i Fællesskabsmålingen 2017. Dataindsamlingen til de to undersøgelser er foretaget i hhv. 2021 og 2016 og derfor refereres der generelt til disse år undervejs i rapportens opgørelser. Ud over hovedundersøgelsen indeholder Fællesskabsmålingen 2022 også en panelundersøgelse, hvor 753 personer, der deltog i Fællesskabsmålingen 2017, har genbesvaret spørgeskemaet 5 år senere. Endelig inddrages også registerdata i undersøgelsen, og som på forskelligvis supplerer spørgeskemaundersøgelserne.

Læs videnshæfte, der formidler hovedresultaterne fra Fællesskabsmålingen 2022.