Kontakt
Alle kan være sårbare, og der kan være mange årsager til, at en familie er sårbar. For mange sårbare familier er dagligdagen svær og isoleret og muligheden for at være en del af et fællesskab med andre mennesker endnu sværere. Ofte får de hjælp af kommunen til at få fodfæste på arbejdsmarkedet, til at støtte børn med særlige behov, til sociale eller helbredsmæssige problemer. Det er en vigtig støtte og kan hjælpe et stykke ad vejen. Men mennesker har også behov for at være en del af et fællesskab, hvor de accepteres som dem, de er, og oplever, at de hører til. Hvor der er rum for forandring, mod til at turde og tro på sig selv.
Civilsamfundet kan være med til at skabe den slags fællesskaber. Det ser vi eksempelvis i initiativet Hele Danmarks Familieklub, som er et af de tilbud, civilsamfundet har til sårbare familier. Familieklubberne drives af frivillige fra KFUM’s Sociale Arbejde, FDF og KFUM-Spejderne. Den A.P. Møllerske Støttefond står for hovedparten af finansieringen.
Der er omkring 120 familieklubber landet over, hvor syv til ni familier hver fjortende dag mødes med en håndfuld frivillige. Formålet er at skabe fællesskaber, hvor ressourcestærke og sårbare børnefamilier kan spejle sig i og lære af hinanden. Familierne skal ikke opleve sig som mål for en indsats, men som en integreret del af et fællesskab med andre familier, og hvor de bliver taget alvorligt og mødt i øjenhøjde og med ligeværd. Samværet kan potentielt give en socialisering for både forældre og børn, som blandt andet oplever nye måder at være sammen på og nye måder at håndtere konflikter. Det er et samvær uden forventninger, og derfor har det mulighed for at give sårbare familier overskud til at være mere nærværende sammen med børnene. Både i hverdagen og uden for familieklubben. Det frirum, som familierne føler, har også mulighed for at styrke de udsatte familiers udvikling og tro på sig selv. På sigt kan det give sårbare børn og voksne mod til i højere grad at blive en del af flere fællesskaber, komme i arbejde, deltage i foreningslivet eller søge hjælp og støtte andre steder.
Helt konkret går samværet i familieklubberne ud på, at familierne tilbereder mad og spiser sammen, taler med hinanden om hverdagens udfordringer, inspirerer hinanden, leger og laver aktiviteter for børn og voksne, der styrker relationerne mellem børn og voksne.
VIVE har evalueret indsatsen. Den viser, at både forældre og børn er rigtig glade for initiativet. Forældrene oplever et positivt fællesskab og et frirum uden krav og forventninger. De familieklubber, der lykkes med at give familierne en fælles oplevelse, danne relationer mellem børn og voksne og styrke forældrekompetencerne hos de sårbare familier, kan være et skridt på vejen mod at bryde den negative sociale arv.
Ifølge evalueringen værdsætter familierne familieklubben som et forventningsfrit frirum, hvor der ikke er krav om, at de skal udvikle sig i en bestemt retning, men at de i stedet er gode nok, som de er. Som en del af evalueringen har VIVE interviewet en række deltagere i familieklubberne, og en mor forklarer, hvad hun oplever som det allerbedste:
”Det er nok, at der ikke kræves noget. Det er, at jeg kan være mig selv. At man bare møder op uden forventninger til at skulle præstere. Vi møder op, og så er vi der, og så hygger vi os.”
Citatet siger noget centralt om denne type indsatser fra civilsamfundet. Når de ressourcestærke og de sårbare familier mødes med de frivillige på denne måde, skabes et stærkt frirum og en pause fra krav og forventninger. Her er der mulighed for at tale om alt fra job og uddannelse til forældreskab og personlig udvikling på en anderledes fri måde. Børn og voksne får en oplevelse af at høre til i det lokale fællesskab og kan dyrke nærvær med hinanden og andre familier. Og forældrene oplever, at ulvetimen, hvor børn kan blive urolige og irritable, er noget, alle har og kan være fælles om.
VIVEs evaluering viser, at nogle af de sårbare familier i højere grad lever isoleret uden for de fællesskaber, som de fleste andre indgår i, når de går på arbejde, til sociale arrangementer eller fritidsaktiviteter. Forskning bekræfter, at mennesker uden for arbejdsmarkedet er mindre frivillige og mindre aktive i civilsamfundet end resten af befolkningen. I Hele Danmarks Familieklub oplever både frivillige og sårbare familier, at de er en værdifuld del af et fællesskab, hvor de bliver accepteret som dem, de er. Her bidrager alle med det, de kan, og alle bidrager til at skabe et trygt og forpligtende fællesskab.
Børnene oplever, at forældrene er nærværende, når de er i familieklub, og der er en tryghed, som gør, at de tør engagere sig med frivillige og de øvrige familier og børn i familieklubben. Som en 13-årig pige udtrykker det:
”Vi har det rigtig dejligt, og vi leger så meget, at vi ikke engang holder øje med tiden.”
Eller som en mor til et andet barn fortæller om den hyggestund, familieklubben skaber:
”Der er ikke 117 ting, der lige skal gøres. Nej, der handler det om, at vi skal hygge og lege og være der med børnene 100 procent. Det er altså noget, ungerne nyder."
Det er især børn af forældre uden for arbejdsmarkedet og enlige, der har glæde af at komme i familieklubben. Børnenes begejstring falder fint i tråd med, at evalueringen viser, at børnene får social læring gennem faciliterede lege og sociale regler, og det har også stor værdi at se andres måder at være familie på i en kontekst, hvor forældrene har overskud til at være nærværende.
Ud over måltider og leg har Hele Danmarks Familieklub også fokus på rådgivnings- og støttetilbud samt brobygning til andre civile og offentlige tilbud.
Ifølge evalueringen er de mest velfungerende familieklubber dem, der hverken styres for stramt eller løst, men som rammer en balance, hvor der både er planlagte aktiviteter og tid til uformel netværksdannelse og lokalt præg på familieklubbens indhold.
Fællesskaber kan udgøre en væsentlig og solid støtte for sårbare familier. Der er et stort potentiale i at styrke den type familier gennem frivillige indsatser. Når frivilligt arbejde er bedst, er familierne med til at planlægge og gennemføre aktiviteten, og der skal være mulighed for at afvige fra de rammer, der måske er sat op i første omgang. Så bliver ejerskabet stort.
Om denne udgivelse
KFUM's Sociale Arbejde