Familieklubber kan give sårbare familier oplevelser af at høre til i et fællesskab

KFUM’s Sociale Arbejde, FDF og KFUM-spejderne står bag Hele Danmarks Familieklub, der sammen har skabt fællesskaber mellem ressourcestærke og sårbare børnefamilier. Familieklubberne drives af lokale frivillige, der motiveres af at skabe et lokalt forankret fællesskab. Nogle af de frivillige er sårbare og står fx uden for arbejdsmarkedet og har selv behov for at virke og være en del af et fællesskab. Også familierne er lokale og mange af dem er netværkssvage og med et stort behov for netop at føle sig som en del af et fællesskab. Andre har blot lyst til at gøre en forskel og bidrage. De fleste mennesker i Danmark er en del af mange fællesskaber i deres liv fx på arbejdsmarkedet, på uddannelsesinstitutionen, i boligområdet og i civilsamfundet. I Hele Danmarks Familieklub står 40% af familierne uden for arbejdsmarkedet og 75% angiver, at de mangler netværk. Projektet er hovedsageligt finansieret af den A.P. Møllerske Støttefond.

Der findes aktuelt omkring 100 familieklubber fordelt over det meste af landet. I familieklubben mødes 7-9 familier hver anden uge med en håndfuld frivillige. Familieklubben foregår i ulvetimen fra ca 16.30 til 20 og eneste krav for at deltage er, at man skal være en børnefamilie. Formålet med familieklubberne er at skabe fællesskaber, hvor ressourcestærke og sårbare børnefamilier kan bruge egne ressourcer i et gensidigt forpligtende fællesskab med hinanden. Til forskel fra tilbud fra det offentlige skal familierne ikke opleve sig som mål for en indsats, men som en integreret del af et fællesskab med andre familier, hvor man bliver taget alvorligt og mødt i øjenhøjde. Fællesskabet udfolder sig især gennem måltidsfællesskab, lege og aktiviteter for børn og voksne. Under Covid-19 krisen har mange familieklubber fortsat virtuelt. Hver familieklub har en Facebookside, hvor deltagerne deler erfaringer fra hverdagen og livet med børn. Også facebookgrupperne faciliteres af frivillige. Der har også været arrangeret take-away familieklubber, hvor man har spist det samme og lavet de samme aktiviteter, selvom man har været hver for sig.

Folkekirken og menighedsplejerne

En del af familieklubberne finder sted i folkekirkernes lokaler. Familieklubber, der finder sted i landets folkekirker er ofte kendetegnet ved værdier om næstekærlighed og ønsket om at give støtte og omsorg til sårbare børnefamilier. Der kan også være kristne ritualer som fx bordbøn indlejret i familieklubben. Andre steder kommer kristendommen især til udtryk i en stemning af medmenneskelighed, rummelighed, omsorg og åbenhed over for sårbare mennesker. Tovholderen er ofte en sognemedhjælper, der byder velkommen og orkestrerer aktiviteter. Det er også ofte sognemedhjælperens lokale netværk, der har inviteret familierne. Det er nødvendigt at gøre brug af netværk. Det er erfaringen, at mange af de sårbare børnefamilier ikke kommer af sig selv gennem fx opslag i det lokale supermarked, på nettet eller i opgangen. Ofte er der behov for, at de inviteres personligt eller følges med mennesker, som de er trygge ved. Nogle gange er det også de frivilliges netværk eller familiernes egne netværk, der skaber kontakt med sårbare børnefamilier. I nogle familieklubber søger man også at engagere sundhedsplejersker, lærere og pædagoger i nærområdet til at invitere og motivere sårbare børnefamilier til at deltage. Når folkekirken danner ramme om familieklubberne engageres både familier, som er kendte af kirken i forvejen og familier, som ikke tidligere har deltaget i menighedsplejens aktiviteter. Og både ressourcestærke og sårbare børnefamilier.

I familieklubberne er alle gode nok, som de er

VIVE har gennemført en evaluering, der viser, at de sårbare familier ikke alene har et svagt netværk. De har også dårligere trivsel, lavere tro på sig selv, flere konflikter, svagere netværk, mindre tilfredshed i forældrerollen og udviser mindre støttende forældreadfærd end i ikke-sårbare familier. Børnene har også dårligere trivsel, bruger mere tid foran en skærm, dårligere helbred og flere søvnproblemer end børn fra ikke-sårbare familier. Evalueringen viser også, at både forældre og børn fra sårbare familier er glade for at komme i familieklubberne. De værdsætter familieklubben som et forventningsfrit frirum, hvor der ikke er krav om, at de skal udvikle sig i en bestemt retning, men at de i stedet er gode nok, som de er. Det betyder, at mange familier oplever familieklubben som et fristed, hvor de kan være sig selv.

Anerkendelse gennem andre mennesker

VIVEs evaluering viser også, at mange af de sårbare familier lever isoleret og derfor efterlyser at blive inkluderet i netværk og fællesskaber. Mange af familierne udtrykker, at deltagelse i familieklub har en eksistentiel betydning for dem, fordi de lærer andre mennesker at kende. Eksempelvis udtrykker en mor, at det betyder meget for hende, at hun kan blive genkendt og sige „hej“ til andre i lokalområdet: „Det betyder rigtig meget for vores vedkommende, at vi er meget isolerede her, hvor vi bor. Vi har ikke noget socialt netværk – her er der ikke en nabo, der siger „hej“, når man møder hinanden, fordi vi kender ikke folk. Og folk er ikke interesserede i at få os ind på livet, så det. Det er helt mærkeligt, at der så står nogen fra familieklubben og siger „Hej, dig kender vi“, altså. Det er sådan lidt, ej det er lidt hyggeligt. Man bliver sådan lidt varm ikk’, fordi det er da fedt, at der er nogen, der hilser på dig.“

Denne mor udtrykker et fundamentalt menneskeligt behov for "at være til som menneske" i mødet med andre mennesker. Hun har behov for at blive set og anerkendt af andre mennesker i en netværksmæssig udveksling i lokalområdet. Det betyder meget for hende fordi hun i øvrigt har et svagt netværk og står uden for arbejdsmarkedet. Der er flere af de sårbare forældre, der taler om denne følelse af "at eksistere" og at blive anerkendt gennem andres blikke.

Netværk og lokalt tilhørsforhold gennem familieklubben

VIVEs evaluering viser, at nogle elementer af familieklubben er afgørende for, at familierne oplever sig som ligeværdige deltagere i fællesskabet og kan danne netværk med hinanden. Dannelsen af netværk fremmes, når familierne ligner hinanden og har fælles værdier og forventninger til hvilken slags netværk de skal danne. Modsat kan det være vanskeligt at danne netværk, hvis familieklubben består af meget forskellige familier med forskellige behov. Det er også vigtigt, at familierne har børn, der leger godt sammen, og at de bor geografisk tæt på hinanden i lokalområdet. Når forældres børn leger sammen, får forældrene en anledning til at netværke, og når de bor geografisk tæt, kan de lettere møde hinanden i lokalområdet.

Desuden er det væsentligt, at familieklubben balancerer planlagte aktiviteter og familiernes bidrag med tid til uformel relationsdannelse. Det kan være en vanskelig balancegang, og ikke alle familier har samme behov. Men balancen er væsentlig for, at familier kan danne relationer, støtte hinanden og opleve sig mødt og anerkendt i fællesskabet.

Derudover viser VIVEs evaluering, at familiernes ejerskab til familieklubben kan være væsentligt. Når familierne og de frivillige arbejder sammen om at planlægge og gennemføre aktiviteten, skabes et ejerskab, som de mest sårbare familier kan udvikle sig gennem. Det er derfor også væsentligt, at der er mulighed for at afvige fra de rammer og planer, som måske er sat op i første omgang. Så kan ejerskabet blive stort, og noget så simpelt som en middag og en række børneaktiviteter hver anden uge kan give sårbare familier væsentlige oplevelser af at høre til i et fællesskab.