Farmakonomers psykosociale arbejdsmiljø

Farmakonomernes faglige organisation Farmakonomforeningen oplever et stigende antal henvendelser om arbejdsmiljøet fra medlemmer, der er ansat på private apoteker. Derfor har Farmakonomforeningen bedt VIVE undersøge det psykosociale arbejdsmiljø for netop den gruppe.

I 2015 blev apotekerloven ændret for blandt andet at gøre apotekerne mere tilgængelige for borgerne. Ændringen betød, at de enkelte apoteker har lov til at åbne op til syv filialer, og at konkurrencen mellem apotekerne er øget. Den øgede konkurrence har betydet, at apotekerne har fået væsentligt længere åbningstid og dermed givet borgerne en bedre service.

De ændrede konkurrencevilkår har ligeledes haft betydning for medarbejderne, som nu skal dække en længere åbningstid og i højere grad arbejde i weekender. Når et apotek får flere filialer, kan medarbejdere fra en filial også opleve, at de midlertidigt flyttes til en anden filial, når der pludselig opstår sygdom eller andet fravær.

I denne rapport har vi undersøgt farmakonomernes psykosociale arbejdsmiljø, dels gennem en spørgeskemaundersøgelse og dels gennem dybdegående interviews med udvalgte farmakonomer.

Resultater

I forhold til lønmodtagere generelt har farmakonomer betydeligt mindre indflydelse i arbejdet, de har mindre forudsigelighed i arbejdet, og de oplever i mindre grad, at de har mulighed for at løse deres arbejdsopgaver. Farmakonomer oplever endvidere i høj grad konflikter mellem arbejdet og familielivet og oplever i høj grad stress. Farmakonomer er i mindre risiko for at blive udsat for vold, men er i større risiko for at blive udsat for diskrimination og chikane fra kunder, end det er tilfældet for lønmodtagere generelt.

De kvalitative interviews bekræfter generelt de centrale fund, som vi finder i spørgeskema­undersøgelsen. Arbejdsvilkårene afhænger dog ifølge de interviewede farmakonomer af, hvordan den enkelte apoteker agerer i forhold den konkurrencesituation, som de private apoteker er underlagt.

De interviewede farmakonomer, der oplever en høj grad af stress, påpeger, at bemandingen på deres apotek er så lav, at det mindste fravær påvirker arbejdsforholdene negativt. En lav bemanding betyder ifølge de interviewede en stor uforudsigelighed i, hvilke arbejdstider man har, og hvor man skal møde ind. Denne uforudsigelighed og manglende indflydelse på eget arbejde øger blandt andet konflikten mellem arbejdsliv og familieliv.

De interviewede farmakonomer, der ikke oplever stress i hverdagen, angiver, at deres apoteker prioriterer bemandingen, så man kan klare akut fravær, uden at der skal kaldes folk ind. Det giver større forudsigelighed i arbejdstiderne. På disse apoteker er der også tid til at udføre arbejdsopgaverne.

Generelt oplever farmakonomer, at der er kommet et øget fokus på salg af varer, der ikke er knyttet til medicinsalg, og det oplever flere som en devaluering af deres faglighed. Farmakonomerne anser en god og faglig rådgivning af kunderne omkring salg af medicin som kernen i deres arbejde.

Anbefalinger

De interviewede farmakonomer er blevet bedt om selv at fremhæve, hvilke tiltag der kunne bidrage til bedre arbejdsvilkår.

Flere af de interviewede farmakonomer efterlyser en mere ligelig fordeling af de sene arbejdstider og weekendarbejdet. Det samme gælder fordelingen af arbejdsopgaver. Variationen i en arbejdsdag vurderes som vigtig. Et opmærksomhedspunkt er derfor, at der i dagskemaerne også bliver lagt rotation af arbejdsopgaver ind.

Endelig påpeger flere farmakonomer, at der lige nu er skabt en nedadgående spiral på flere apoteker, hvor der er for få farmakonomer ansat. Flere fortæller om kollegaer, der holder op eller går ned i tid på grund af bemandingen. De interviewede oplever, at de nuværende arbejdsvilkår gør det vanskeligt at rekruttere og fastholde farmakonomer, og at det derfor er vigtigt, at apotekerne skaber mere attraktive arbejdsvilkår.

Metode

Undersøgelsen består af en webbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige farmakonomer, der arbejder på private apoteker, samt en kvalitativ undersøgelse med interview af 15 udvalgte farmakonomer.

Spørgeskemaet er bygget op omkring det psykosociale spørgeskema, der er udarbejdet af det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. 2.687 farmakonomer blev inviteret til at deltage i undersøgelsen, og 66 procent svarede på spørgeskemaet. I analyserne af spørgeskemaet bliver resultaterne af farmakonomernes besvarelser sammenlignet med gennemsnittet for danske lønmodtageres besvarelse af samme skema.

I spørgeskemaet svarede omkring 500 farmakonomer bekræftende på, at vi måtte kontakte dem med henblik på en uddybning af deres besvarelse. Til interviewene er der taget udgangspunkt i besvarelse af spørgsmålet om stress. Der er valgt syv interviewpersoner, der i meget høj grad oplever stress, og otte, der slet ikke oplever stress. Derudover varierer interviewpersonerne med hensyn til alder.