Flere og flere forældre vender folkeskolen ryggen. Og nej, det er ikke kun de rige

Vi har i Danmark en århundredgammel tradition for frie grundskoler – eller privatskoler, som de ofte kaldes. Dette vigtige og betydningsfulde supplement til den danske folkeskole er der mange gode grunde til at holde fast i.

I de senere år er der imidlertid sket en markant stigning i, hvor mange forældre der vælger at sende deres børn i privatskole.

På landsplan går nu næsten 20 procent af eleverne i privatskole, og i nogle kommuner drejer det sig om mere end hver tredje elev. Denne udvikling gør det vanskeligere at fastholde billedet af den danske folkeskole som en folkeskole. Dette gælder navnlig i landets yderkommuner.

Det er ikke nyt, at flere forældre vender folkeskolen ryggen. Flugten er imidlertid taget til i de senere år. På landsplan er andelen af elever, der går i privatskole, steget lige så meget i de sidste 15 år som i de foregående 40 år.

Bag den generelle udvikling på landsplan gemmer der sig store forskelle på tværs af kommuner. En opgørelse fra VIVE viser, at stigningen i de sidste 15 år især er sket i yderkommunerne. Det gælder for eksempel Bornholm, hvor privatskoleandelen er steget fra omkring 18 procent til omkring 36 procent, og Halsnæs Kommune, hvor andelen er steget fra 6 til 28 procent.

Det gælder også en række andre yderkommuner som eksempelvis Stevns, Vordingborg, Hjørring og Lolland, der også har oplevet en markant stigning i privatskoleandelen.

Ser vi på tværs alle kommunerne, så har privatskolerne i dag en "markedsandel" på mere end 25 procent i hver femte kommune. I 2007 var det til sammenligning kun tilfældet i én ud af 20 kommuner.

Indkomst forklarer ikke kommunale forskelle

Der kan være mange mulige forklaringer på de forskelle, der er på tværs af kommunerne både med hensyn til, hvor stor andel af kommunens elever der går i privatskole, og hvor meget andelen er steget.

Tidligere analyser har vist, at forældre til privatskolelever i gennemsnit har en højere indkomst end forældre til elever i folkeskolen. Når vi ser på de enkelte kommuner, er der imidlertid ikke nogen tydelig sammenhæng mellem, hvor meget borgerne i gennemsnit har i indkomst, og hvor stor andel af eleverne i kommunen der går i privatskole.

Der er heller ikke noget, der peger på en sammenhæng mellem, hvor meget borgernes indkomster er steget i den enkelte kommune i det seneste årti, og hvor meget andelen af børn i privatskole er steget i kommunen.

Forskellene mellem kommuner ser altså ud til at skulle tilskrives andre faktorer end borgernes indkomster. Tradition og historie kan spille ind, ligesom der på tværs af kommunerne kan være forskelle på, hvorfor forældrene vælger privatskole.

I nogle kommuner kan det handle om forældrenes fravalg af elevsammensætningen på den lokale skole eller tilvalg af værdigrundlaget på privatskolen, mens det i andre kommuner kan være et spørgsmål om skolernes beliggenhed og afstanden til den nærmeste folkeskole.

Stigningen i andelen af privatskolelever i yderkommunerne giver således anledning til at overveje, om eventuelle skolelukninger i tyndt befolkede områder kan være en del af forklaringen på denne stigning.

Er folkeskolen stadig en folkeskole?

Uanset hvad der er årsag til, at flere forældre vender folkeskolen ryggen, så udgør det en stigende udfordring for folkeskolen i almindelighed og for yderkommunerne i særdeleshed. Det gælder eksempelvis økonomiske og styringsmæssige udfordringer med hensyn til at få økonomien og undervisningen i folkeskolen til at hænge sammen, når der bliver færre børn på de enkelte folkeskoler.

Det drejer sig også om udfordringer i forhold til opgaven med at skabe inkluderende læringsmiljøer og håndtere et stigende antal elever med særlige undervisningsbehov, trivselsudfordringer og psykiske lidelser.

Hvis et stigende antal ressourcestærke forældre søger mod privatskoleelever, kan det skabe en selvforstærkende proces, hvor folkeskolen i stigende grad kommer i et krydspres mellem færre ressourcer og et stigende antal børn med behov for særlige indsatser i undervisningen.

Der er derfor behov for både nationalt og lokalt at drøfte, hvordan privatskolernes fremtidige rolle skal være i forhold til den samlede undervisningsopgave i grundskolen, herunder samarbejdet med folkeskolen og opgaven med at løfte og kvalificere undervisningstilbuddet til de mindre ressourcestærke elever med behov for særlige indsatser.

Hvis den nuværende udvikling fortsætter, vil det sætte folkeskolen under yderligere pres. Når hver femte elev går i privatskole, kan det diskuteres, om de frie grundskoler fortsat er et supplement til folkeskolen. Dette gælder ikke mindst i det stigende antal kommuner, hvor de private skolers "markedsandel" er over 25 eller 30 procent.

Det store spørgsmål er, hvor længe udviklingen kan fortsætte, hvis vi stadig skal kunne fastholde billedet af den danske folkeskole som en folkeskole?