Kontakt
FN’s 17 verdensmål bliver beskrevet som verdens vigtigste plan frem mod 2030.
Mennesker med handicap er som alle andre omfattet af verdensmålene. Men denne undersøgelse finder, at der ikke er opbygget et tilstrækkeligt datagrundlag, der gør det muligt at følge udviklingen i verdensmålene for borgere med handicap. Det gælder både for internationalt formulerede indikatorer og de 197 supplerende danske målepunkter.
Verdensmålene er universelle og omfatter alle lande og hele verdens befolkning. Princippet bag alle målene er ”Leave No One Behind” – at ingen borgere bliver ladt i stikken.
Bevica Fonden har bedt VIVE undersøge muligheden for at følge arbejdet med verdensmålene for mennesker med handicap.
Monitorering er en vigtig, integreret del af arbejdet med verdensmålene både på verdensplan og i de enkelte lande. Det skyldes, at monitoreringen skal gøre det muligt at følge udviklingen i realiseringen af målene for hele befolkningen og handle på det, hvis det ikke går som ønsket for grupper af befolkningen.
Det er ambitionen, at det skal være muligt at følge udviklingen for alle forskellige grupper i befolkningerne i monitoreringen. Det er nødvendigt for at følge med i, hvorvidt udviklingen gælder for alle, som det er målet, eller der er nogle grupper, der lades i stikken.
Handicap er et komplekst fænomen at definere og måle. Undersøgelsen peger på, at der er behov for at udarbejde en strategi for at tilvejebringe det relevante og nødvendige datagrundlag, hvis det skal blive muligt at følge arbejdet med at inkludere mennesker med handicap i monitoreringen af verdensmålene.
Finder to udviklingsmuligheder
VIVE har identificeret to udviklingsmuligheder for opbygning af datagrundlaget til monitorering af udviklingen i FN’s verdensmål for en bæredygtig udvikling, der gør det muligt at følge udviklingen for mennesker med handicap.
Spor I)
Udbygning af datagrundlaget for den nationale monitorering, som Danmarks Statistik står for, så det bliver muligt at gennemføre differentierede analyser af udviklingen i verdensmålene for mennesker med funktionsnedsættelser og handicap.
Spor II)
Anvendelse af flere typer af tilgængelige data og analyser, der bidrager med viden om status og udvikling for mennesker med funktionsnedsættelser, men ikke lever op til de samme krav til data, som der stilles i den nuværende nationale monitorering. Eksempler er blandt andet Handicapbarometeret.
Metode:
Undersøgelsens konklusioner er baseret på en systematisk gennemgang af verdensmålene både nationalt og internationalt. Gennemgangen omfatter de 17 verdensmål, de 169 delmål og de i alt 231 indikatorer, der er formuleret af FN i en international kontekst. På nationalt niveau har vi gennemgået de i alt 197 supplerende danske målepunkter samt 457 øvrige forslag til danske målepunkter, som er formuleret i projektet ’Vores Mål’, der indplacerer verdensmålene i dansk kontekst.
Formålet med gennemgangen har været at afdække status for monitorering af verdensmålene for mennesker med funktionsnedsættelser og handicap i Danmark.
Undersøgelsen bygger desuden på to cases, der eksemplificerer, hvordan eksisterende datakilder kan anvendes og kombineres i undersøgelser og analyser i kontekst af verdensmålene, i dette tilfælde for mennesker med handicap og funktionsnedsættelser.
Et panel af eksperter har været tilknyttet undersøgelsen. Ekspertpanelet har bidraget med viden og kommenteret oplæg til undersøgelsen i projektets indledende og afsluttende fase.
Om denne udgivelse
Bevica Fonden
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
- Nyhed
Teknologi til støtte og omsorg
- Rapport
Viden om metoder til at inddrage børn med autisme og ADHD i sagsbehandling
- Rapport
Nyt læringsforløb støtter unge med autisme
- Nyhed
Fem dilemmaer i mødet mellem kommunerne og borgere med handicap
- Rapport
De fleste kommuner har haft og forventer yderligere stigninger i antallet af borgere med behov for et botilbud – især borgere med autisme og socialpsykiatrisk problematik
- Inspirationskatalog
Gør bevægelse til en del af hverdagen på botilbud
- Rapport
VIVE kaster lys over de valg, kommunerne skal foretage, når de udformer ressourcetildelingsmodeller på handicap- og psykiatriområdet
- Nyhed
Webinar: Equal right to education - Inclusive schools and the organization of individual support
- Undersøgelse i gang
VIVE evaluerer indsats, der skal få flere børn og unge med handicap ind i fritidsfællesskaber
- Nyhed
Flere med handicap er kommet i beskæftigelse