Forskelle mellem kvinders og mænds timeløn

Baggrund

Kvinder har en lavere indtjening over livsforløbet end mænd. Kønsforskellen er en følge af, at kvinder i gennemsnit har et større fravær i forbindelse med forældreskab, et lavere ugentligt timetal og en lavere timeløn. Denne rapport handler om kønsforskelle med hensyn til timeløn.

Konklusion/resultater

I 2016 var bruttolønforskellen mellem kvinder og mænd på 10-15 pct. afhængigt af lønbegreb. Bruttolønforskellen stiger med stigende timeløn: Blandt de lavest lønnede er bruttolønforskellen på 4 pct. mod 17-25 pct. blandt de højst lønnede.

Bruttolønforskellen er faldet relativt markant siden 2007. Faldet er på op mod 5 procentpoint. Dette svarer til en reduktion af bruttolønforskellen på mellem en fjerdedel og tredjedel afhængigt af lønbegreb. Udviklingen er bemærkelsesværdig, fordi bruttolønforskellen ikke ændrede sig nævneværdigt de forgående årtier. Faldet hænger især sammen med, at kvinder i større omfang end mænd har bevæget sig opad i stillingshierarkiet. Desuden er kvinders forspring med hensyn til uddannelseslængde forøget.

Timelønnen i et job er i gennemsnit ikke lavere, når man har nedsat arbejdstid end når man har fuldtidsarbejde – dette gælder både for kvinder og mænd. Den eneste undtagelse er staten, hvor gennemsnitlønnen i job er lavere, hvis man arbejder mindre end 37 timer.

Løneffekten af nedsat arbejdstid afhænger dog for begge køn af deres placering i lønfordelingen og af, om der er tale om fast- eller timelønnede:

Fastlønnede med en relativ høj timeløn samt timelønnede med en relativt lav timeløn får isoleret set en mindre timeløn, hvis de er på nedsat end hvis de er på fuld arbejdstid.

Anbefalinger

Bruttolønforskellen mellem kvinder og mænd er opdelt på en del, der kan tilskrives, at de to køn er forskellige på en række målbare karakteristika (kaldet ”forskellige karakteristika”) og en del, der hænger sammen med, at de to aflønnes forskelligt på trods af, at de har samme karakteristika samt at de er forskellige på en række karakteristika, som vi ikke har mulighed for at måle, fx uformelle kvalifikationer og ledelsesansvar (kaldet ”rest”).

Faldet i bruttolønforskellen siden 2007 kan primært tilskrives, at ”forskellige karakteristika” betyder mindre over tid, hvorimod størrelsen af ”rest” stort set uændret (udgør 4-7 pct. afhængigt af lønbegreb i både 2007 og 2016).

For at reducere den del af bruttolønforskellen, der består i ”rest” kræver det, at vi får nærmere indsigt i, hvad denne ”rest” mere præcist består i.

Metode

Rapportens konklusioner er baseret på administrative registerdata fra Danmarks Statistik. Datamaterialet omfatter lønmodtagere på hele arbejdsmarkedet bortset fra landbrug og fiskeri og private virksomheder med mindre end 10 fuldtidsbeskæftigede. Datamaterialet er afgrænset til ansatte i alderen 25-59 år. Personer med flere ansættelsesforhold i løbet af et år indgår mere end én gang i datamaterialet for det pågældende år.