Baggrund

VIVE og Rambøll har undersøgt forekomsten af kriminalitet i udsatte boligområder, og hvordan boligsociale indsatser finansieret af Landsbyggefondens 2011-14-midler kan bidrage til at forebygge kriminalitet i områderne. 2011-14-midlerne er en udmøntning af Boligaftalen fra 2010, der blev indgået af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Aftalepartierne besluttede, at Landsbyggefonden skulle uddele 1,76 mia. kr. til boligsociale indsatser og huslejenedsættelser. I perioden 2011-14 kunne 220 mio. kr. årligt uddeles til boligsociale indsatser og op til 220 mio. kr. til huslejenedsættelse. Der blev uddelt 880 mio. kr. til boligsociale indsatser, og resten af puljen blev anvendt til huslejenedsættelser.

Resultater

Evalueringen har set på forekomsten og udviklingen af kriminaliteten i de udsatte boligområder, på hvordan og hvorfor boligsociale indsatser rettet mod kriminalitetsforebyggelse virker, samt på hvordan forskellige typer af aktiviteter virker for forskellige målgrupper.

Der er en højere forekomst af kriminel aktivitet blandt børn og unge i udsatte boligområder end i befolkningen generelt. I perioden 2011-2017 falder antallet af mistanker mod 10-14-årige i de udsatte områder fra 15 til 11 mistanker pr. 1.000 10-14-årige, mens antallet i befolkningen ligger stabilt på ca. 4 mistanker pr. 1.000 10-14-årige i hele perioden. For de 10-14-årige sker der således et betydeligt fald i de udsatte områder, mens niveauet i befolkningen er uændret lavt.
Kriminaliteten for 15-20-årige i de udsatte boligområder svinger i perioden 2011-2017. Den stiger fra 2011 til 2013, hvorefter der sker et fald igen. I 2013 er der 175 sigtelser pr. 1.000 15-20-årige, og i 2017 er der 151 sigtelser pr. 1.000 15-20-årige. I befolkningen sker der et fald fra 2011 til 2017. I 2011 er der 56 sigtelser pr. 1.000 15-20-årige, og i 2017 er der 47 sigtelser pr. 1.000 15-20-årige.
Andelen af de 10-14-årige, der falder tilbage til at begå kriminalitet igen, er blevet mindre i perioden 2005-2015, mens tilbagefaldsprocenten for de 15-20-årige er uændret i samme periode. Samtidig stiger debutalderen for kriminel aktivitet i perioden 2011-2017 både i de udsatte boligområder og i befolkningen.
Den faldende kriminelle aktivitet blandt de 10-14-årige i de udsatte boligområder er en særlig positiv udvikling. Den kan skyldes, at de boligsociale indsatser har et stærkt fokus på at arbejde med at foregribe, at børn stifter bekendtskab med kriminalitet, og på, at børn og unge støttes ved hjælp af blandt andet boligsociale aktiviteter til at vælge en anden vej end en kriminel løbebane.
Fra de boligsociale indsatser er der generelt gode erfaringer med at lave tidlig forebyggelse af kriminalitet i form af aktiviteter, der opbygger børn og unges sociale, personlige og faglige kompetencer. Centrale samarbejdspartnere med den boligsociale helhedsplan vurderer, at de boligsociale indsatser har en positiv virkning på, at børn og unge i boligsociale aktiviteter får flere positive sociale relationer og positive fritidsaktiviteter.
Forældres kriminelle adfærd har betydning for, om børn og unge også udvikler kriminel adfærd. Derudover har forældres udsathed i form af ustabile familieforhold, lav uddannelsesgrad, svag tilknytning til arbejdsmarkedet, lav indkomst, misbrug og psykisk sygdom en betydning for, om børn og unge har en kriminel aktivitet.
Børn og unges skolegang kan også vise tegn på, om børn og unge kan være i risiko for kriminel aktivitet. Elever med højt fravær og lav grad af trivsel i skolen har større risiko for også at have erfaringer med kriminel aktivitet.
Børn og unge i udsatte boligområder påvirkes af risikofaktorer på samme måde som børn og unge i hele befolkningen. Undersøgelsen viser, at risikofaktorer som forældres kriminelle adfærd og udsathed, skolemæssige forhold og trivselsforhold har betydning for, at børn og unge har en kriminel aktivitet, uanset om de bor i et udsat boligområde eller ej. Der er ikke noget, der tyder på, at bestemte risikofaktorer i de udsatte boligområder har en særlig betydning, som de ikke også har i befolkningen.
De boligsociale indsatser arbejder helhedsorienteret med kriminalitet. De boligsociale medarbejdere iværksætter aktiviteter fortrinsvis med fokus på børn og unge, som er i risiko for at udvikle en kriminel adfærd, og som endnu ikke har den store erfaringer med kriminalitet. I forhold til unge, der har erfaring med kriminalitet, adresserer de boligsociale indsatser denne målgruppe på det organisatoriske plan. De boligsociale indsatser udgør en platform for, at kriminalitetsproblemer adresseres, og at løsninger koordineres mellem boligorganisationer, kommune og politi. Der er en fleksibilitet i den boligsociale indsats, som gør det muligt hurtigt at samle relevante fagligheder til at identificere og løse problemer, hvis der sker en opblusning af kriminel aktivitet i et område, eller hvis nye grupperinger, der begår kriminalitet, viser sig i et område. Fleksibiliteten er således både en styrke og en forudsætning for hurtig problemløsning.
Centrale aktører som for eksempel kommuner, skoler og politi vurderer, at de boligsociale indsatser øger trygheden blandt beboere i de støttede boligområder. Det sker både gennem deciderede tryghedsskabende indsatser og ved at foregribe kriminel aktivitet hos børn og unge.

Anbefalinger

Fastholde og udvikle de boligsociale bestyrelsers agilitet i forhold til kriminel aktivitet

Denne anbefaling er målrettet både kommuner, politi og de boligsociale projektledere og rettet mod at styrke det boligsociale bidrag til kriminalitetsforebyggelse ved at sikre politirepræsentation i bestyrelserne, øge rettidig vidensdeling samt aktivere beredskab til at handle på tegn på kriminel aktivitet mellem de forskellige aktører. Det anbefales således, at der ud over bestyrelsesniveau også i styregrupper/koordinationsgrupper samt følgegrupper er politi repræsenteret, således at der både er ’tæt på praksis’ og ’tæt på strategiske prioriteringer’ til stede. Hensigten er at mindske forekomsten af kriminalitet.

Styrke samarbejdet mellem de boligsociale helhedsplaner, skoler og SSP

Denne anbefaling er målrettet både skoler, SSP og de boligsociale projektledere og rettet mod at styrke samarbejdet mellem skoledelen og den boligsociale helhedsplan. Der er en stærk sammenhæng mellem børn og unges skolefravær og trivsel og deres erfaring med kriminel aktivitet. Fravær fra skolen og lav grad af trivsel kan således være tegn på begyndende kriminel adfærd. Ved at styrke samarbejdet mellem skoler, SSP og helhedsplaner kan en helhedsorientereret indsats iværksættes.

Opsporing af børn og unge i risiko for kriminel aktivitet

Denne anbefaling er målrettet både skoler, SSP og de boligsociale medarbejdere, og anbefalingen er at styrke opmærksomheden på de tegn på adfærd, der optræder hos børn og unge, der kan have erfaring med kriminel aktivitet med henblik på en helhedsorienteret identifikation af behov samt en helhedsorienteret tidlig indsats og tidlig forebyggelse. Det er eksempelvis tegn som højt fravær og lav grad af trivsel i skolen.

Opmærksomhed på forankring af deltagernes positive forandringer

Denne anbefaling er målrettet de boligsociale medarbejdere, og anbefalingen er, at de boligsociale aktører har en opmærksomhed på, at der tænkes i og skabes overgange for deltagere i en aktivitet til en anden; både for at fastholde og dermed forankre den opnåede positive progression og for at skabe yderligere progression og mindske risikoen for, at børn og unge falder tilbage i gamle vaner, rutiner og relationer.

Metode

Rapporten bygger på data fra de almene boligafdelinger, der har modtaget støtte fra Landsbyggefondens boligsociale indsatser finansieret af 2011-14-midlerne. For disse boligafdelinger har vi oplysninger fra helhedsplanerne om aktiviteter, samarbejde og organisering, registerdata, der beskriver karakteristika ved børn og unge samt deres forældre i forhold til erfaringer med kriminalitet, samt kvantitative data for et udvalg af børn og unge, der har deltaget i seks udvalgte aktiviteter: lommepengeprojekt, fritidsjob, mentorforløb, brandkadet, projekt- og eventforløb og kreativ læring. Derudover består data i kvalitative data indsamlet i casestudier i 14 boligområder, der dækker de seks udvalgte aktiviteter. Der er gennemført interview med 49 boligsociale projektledere og medarbejdere, 55 samarbejdspartnere og 76 beboere, der deltager i boligsociale aktiviteter med fokus på kriminalitetsforebyggelse. Endelig er der spørgeskemadata fra 82 centrale aktører, der arbejder med kriminalitetsforebyggelse.

Forskning om og med mennesker

Om denne udgivelse