Forventet tilbagetrækningsalder og arbejdsrelaterede forhold

Baggrund

Personer over 65 år udgør en stigende andel af befolkningen, og denne udvikling er en udfordring i forhold til at finansiere velfærdsstaten. Men udfordringen kan blandt andet imødekommes, ved at ældre bliver længere tid på arbejdsmarkedet, fordi skatteindtægterne dermed stiger, samtidig med at udgifterne til offentlig forsørgelse falder.

Markant flere ældre er på arbejdsmarkedet i dag end tidligere. Og udsigten til, at vi fremover skal være endnu ældre for at kunne få efterløn og folkepension, lægger op til, at stigningen i ældres erhvervsdeltagelse fortsætter i de kommende år. Der er derfor behov for mere viden om, hvordan man bedst sikrer, at ældre fastholdes på arbejdsmarkedet længst muligt.

Denne er anden af tre rapporter om emnet. Beskæftigelsesministeriet finansierer rapporterne, som indgår i Seniortænketankens arbejde.

Tidligere forskning har vist, at der i gennemsnit er en stærk sammenhæng mellem forventet og faktisk tilbagetrækning. Ved at undersøge forholdene, der har betydning for det forventede tilbagetrækningstidspunkt blandt ældre lønmodtagere, kan vi derfor få et kvalificeret bud på, hvad der kommer til at påvirke den fremtidige tilbagetrækning i Danmark. Denne viden kan bidrage til at identificere, hvor man på samfunds- eller virksomhedsniveau kan sætte ind for at motivere ældre til at blive længere på arbejdsmarkedet. Helt konkret undersøger vi, hvilke faktorer der har positiv betydning for den forventede tilbagetrækningsalder for 52-, 57- og 62-årige lønmod-tagere i Danmark.

Resultater

Ikke overraskende har økonomiske, helbredsmæssige og familierelaterede faktorer betydning for, hvornår ældre danskere forventer at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. For eksempel er det ofte personer med et dårligt helbred eller en ældre eller jævnaldrende partner, der trækker sig tidligt tilbage. Modsat hænger det at forvente en væsentlig nedgang i indkomsten ved tilbagetrækningen sammen med en senere forventet tilbagetrækningsalder.

De økonomiske, helbredsmæssige og familierelaterede faktorer er svære at påvirke på arbejds-plads- og samfundsniveau – i hvert fald på den korte bane. Derfor har vi i rapporten fokuseret på sammenhængen mellem arbejdsrelaterede forhold og forventet tilbagetrækningsalder.

Resultaterne viser, at forbedringer af det fysiske og sociale arbejdsmiljø samt tilpasninger af arbejdstiden kan have positiv betydning for ældres forventede tilbagetrækningsalder. Desuden spiller tilbagetrækningskulturen på arbejdspladsen en rolle. Det har for eksempel en negativ betydning for ældres forventede tilbagetrækningsalder, hvis arbejdspladsen har en fast fratræ-delsesalder eller en kutyme for, hvornår man trækker sig tilbage. De nævnte faktorer har især betydning for kvinders og funktionærers/tjenestemænds forventede tilbagetrækningsalder.

Anbefalinger

Resultaterne indikerer, at slut-50’erne er en alder, hvor det er muligt at påvirke tilbagetrækningsadfærden fra et arbejdsgiver- og samfundsperspektiv. Vi må dog forvente, at denne ”ideelle” alder afhænger af en lang række af faktorer som for eksempel situationen på arbejdspladsen, den enkeltes helbred, samt hvilke aldersgrupper der har adgang til folkepension og efterløn.

Det fysiske og sociale arbejdsmiljø er også afgørende for den forventede tilbagetrækningsalder. Det er derfor centralt, at arbejdspladserne tager højde for forskelle i de ældre lønmodtageres fysiske og mentale kapacitet. Det kan for eksempel være i forhold til tilrettelæggelse af arbejdet og kravene til de opgaver, der skal løses.

Mange ældre lønmodtagere oplever barrierer i forhold til krav om efteruddannelse og brug af ny teknologi. For mange kan det også være svært at omstille sig til nye opgaver. Arbejdsgivere kan derfor med fordel undersøge, hvilke barrierer ældre medarbejdere oplever i forhold til udvikling og opkvalificering af deres kompetencer. Ud fra dette kan virksomheden tilpasse for eksempel seniortiltag til både målgruppens og virksomhedens behov og ønsker.

Afslutningsvis indvirker eksistensen af en fast fratrædelsesalder eller en kutyme for, hvornår man trækker sig tilbage på arbejdspladsen, negativt på den forventede tilbagetrækningsalder. Det er derfor centralt, at arbejdsgiverne arbejder bevidst med at skabe en fastholdelseskultur. Det vil bidrage til, at ældre medarbejdere føler sig tilskyndet til at blive længere på arbejdspladsen.

Metode

Konklusionerne er draget på baggrund af Ældredatabasen, der omfatter fem bølger af spørge-skemadata, som er indsamlet blandt ca. 10.000 52-97-årige danskere hvert femte år i perioden 1997 til 2017. I denne analyse benyttes svarene blandt de 52-, 57- og 62-årige danskere fra senest spørgeskemaundersøgelse i 2017. Disse svar er blevet koblet med registerdata fra Danmarks Statistik.