Frivillige mentorfamilier til børn og unge i anbringelse

Med reformen Børnene Først fra 2021 skal børn og unge anbragt under institutionaliserede former i fremtiden tilbydes en venskabsfamilie.

VIVE har siden 2019 evalueret projekt HIFIA - Helhedsorienteret Indsats for Familier i Aarhus Kommune – en indsats, hvor børn og unge anbragt uden for hjemmet bliver koblet med en frivillig mentorfamilie. Formålet med indsatsen er blandt andet at udvikle en langvarig, nær og bæredygtig relation mellem mentorbarn og mentorfamilie. Projektet er gennemført i Aarhus Kommune, som sammen med organisationen Mentorbarn har skabt 21 mentorrelationer i perioden 2018-21.

Denne slutevaluering af projekt HIFIA bidrager med viden om gevinster på kort og lang sigt ved at tilbyde børn og unge i anbringelse en mentorfamilie, og evalueringen beskriver opmærksomhedspunkter for etablering og fastholdelse af en succesfuld mentorrelation.

Evalueringen beskriver erfaringer fra mentorfamilier set fra både mentorbarnet og mentorfamiliens perspektiv. Den belyser også samarbejdet mellem de involverede parter omkring mentorbarnet – mentorfamilien, den biologiske familie, anbringelsesstedet, sagsbehandleren og organisationen Mentorbarn.

Slutevalueringen bygger videre på midtvejsevalueringen fra 2020. Evalueringerne og projektet er finansieret af VELUX FONDEN.

Gevinster på kort sigt for mentorbørnene

Gevinsterne for mentorbørnene viser sig på kort sigt i form af, at de opbygger et udvidet netværk og får flere relationer, som både praktisk og følelsesmæssigt kan bidrage positivt til mentorbørnenes dagligdag. Gennem kontakten til de voksne i mentorfamilien får børnene mulighed for at tale om fremtidsplaner i form af fx uddannelse og tilværelsen efter anbringelse, og de kan snakke om dagligdagens udfordringer. Mentorbørnene får desuden en tæt, ikke-fagprofessionel relation at spejle sig i ved at indgå i mentorfamiliernes hverdagsliv. Hele projektet opfylder således målet om at give mentorbarnet mulighed for at få andre familielignende oplevelser og et udvidet netværk med en kontinuerlig og tryg base, der kan være med til at fremme barnets og den unges trivsel og udvikling.

Længerevarende gevinster for mentorbørnene

Undersøgelsen tegner tre livsforløbsperspektiver, hvor mentorfamilien kan bidrage med længerevarende gevinster for mentorbørnene:

• Mentorfamilien kan hjælpe med at etablere et helhedsperspektiv på barnets liv og udfordringer ved sammen med mentorbarnet at tale om barnets oplevelser og tanker. Det fungerer især som modvægt til, at mentorbarnet ofte bevæger sig i meget opdelte sfærer, som ikke altid har så meget kontakt med hinanden at gøre.
• Mentorfamilien kan bidrage med et livshistorisk perspektiv ved at være et livsvidne i barnets og den unges opvækst og udvikling. Mentorfamilien kan være med til at dokumentere og italesætte oplevelser og minder, hvad mange anbragte ellers mangler.
• Mentorfamilien kan hjælpe mentorbarnet med at etablere et fremtidsperspektiv, en oplevelse af, at der står et liv og venter med positive udviklingsperspektiver, og at der er nogle attraktive udviklingsmuligheder for mentorbarnet, der er værd at kæmpe for.

Anbefalinger

Undersøgelsen fremhæver en række opmærksomhedspunkter for lignende projekter i fremtiden. Blandt andet er det vigtigt at være opmærksom på:

• Involvering af den biologiske familie har stor værdi for barnet. Ved at involvere forældrene mere i processen omkring en mentorrelation oplever forældrene mentorfamilien som en supplerende ressource for deres børn og ikke noget, de som forældre skal konkurrere med.
• Sparring og supervision til mentorfamilier ser ud til at være meget vigtigt for at ruste dem til at håndtere opgaven og de børn og unge, som har forskellige udfordringer med sig.
• Forebyggelse af ophør og procedurer ved ophør er vigtige områder at håndtere velovervejet. Det skal sikre, at barnet ikke får skyldfølelse eller oplevelsen af endnu et nederlag ved afbrudt mentorrelation.

Samarbejde i tværgående partnerskaber

Evalueringen viser, at indsatsen kræver et grundigt arbejde med at matche, starte, opbygge og fastholde en mentorrelation. Et signal til lignende fremtidige indsatser er, at det ikke bare er noget, der kører af sig selv. Det kræver grundig tilrettelæggelse og fastlagte procedurer for, hvem der har ansvar for hvad.

Metode

Denne kvalitative evaluering bygger på 46 interviews med børn og unge, der har fået en mentorfamilie, mentorfamilierne, børnenes sagsbehandlere og personale på de døgninstitutioner, opholdssteder m.m. samt en enkelt forælder til et mentorbarn. 11 børn og unge fra de i alt 21 etablerede mentorrelationer er interviewet, hvoraf fem er interviewet to gange. Interviewene er gennemført i to runder: Første runde var efter projektets første år, anden runde i projektets sidste år.