Kontakt
Det frivillige arbejde er en væsentlig del af det danske samfund og giver muligheder for at dyrke og varetage interesser inden for blandt andet idræt, kultur, social- og sundhedsområdet, religion og politik. Af den grund har der de seneste år været stor interesse for at forstå og følge udviklingen i danskernes frivillige engagement.
Social- og Ældreministeriet har bedt VIVE og Danmarks Statistik gennemføre en repræsentativ befolkningsundersøgelse af danskernes deltagelse i frivilligt arbejde i 2020. Lignende undersøgelser blev foretaget i 2004, 2012 og 2017. Alle undersøgelserne belyser frivilligt arbejde inden for de 14 områder af den internationale ICNPO-klassifikation: International Classification of Nonprofit Organizations. De 14 områder omfatter blandt andet idræt, kultur, uddannelse og undervisning, lokalsamfund, politik og det sociale område.
Denne rapport belyser udviklingen i den danske befolknings frivillige arbejde i perioden 2004 til 2020 og har et særligt fokus på kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister.
Danskernes frivillige arbejde
Andelen af danskere, der arbejder frivilligt, er næsten uændret siden 2004. Der er dog sket et lille fald fra 43 procent til 40 procent i perioden 2012 til 2020. Faldet kan skyldes corona-krisen, da færre end normalt deltog i tidsafgrænsede frivillige aktiviteter på grund af aflyste festivaller og sportsarrangementer, der normalt kræver mange frivillige. I 2020 er der dog en lille vækst i andelen af danskere, der har deltaget i frivilligt arbejde på mindst ét af de 14 områder. Og så udfører en lidt større andel end tidligere virtuelt frivilligt arbejde som eksempelvis rådgivning eller lektiehjælp på nettet. Omvendt er antallet af timer brugt på frivilligt arbejde faldet fra i gennemsnit 17 timer til 15,5 timer om måneden fra 2004 til 2020.
Lidt flere mænd end kvinder arbejder frivilligt, men forskellen mellem kønnenes frivillighed er blevet mindre siden 2004, og blandt de 16-25-årige er flest kvinder frivillige. Den største andel frivillige er blandt de 36-45-årige, der dog i gennemsnit bruger færre timer på arbejdet end andre aldersgrupper. Det er kun cirka 22 procent af den voksne befolkning, der aldrig har udført frivilligt arbejde og heller ikke kunne tænke sig at gøre det.
Motivationen til at arbejde frivilligt er stort set uændret siden 2004. At kunne gøre noget konkret på et område, der interesserer den enkelte, og at kunne være en del af et fællesskab er fortsat de største årsager til at engagere sig i frivilligt arbejde. Også følelsen af, at ”nogen må gøre det”, og ønsket om at engagere sig i sine børns fritidsaktiviteter er blandt årsagerne til at arbejde som frivillig.
Vi ser også en stigning i den uformelle frivillighed uden for organisationer og foreninger, mens medlemsfrivilligheden dog ikke er faldet. Den uformelle frivillighed er særligt udbredt blandt borgere på førtidspension og kontanthjælp.
Corona har påvirket frivilligheden
65 procent af alle frivillige har arbejdet frivilligt under corona-krisen i perioden 12. marts 2020-november 2020. Cirka hver femte af dem har udført frivilligt arbejde, der er affødt af krisen. 30 procent af alle frivillige har udført samme mængde frivilligt arbejde, som de plejer. Også knap en tredjedel har henholdsvis udført mindre eller meget mindre frivilligt arbejde i perioden.
Gennem krisen er der også sket en stigning i antallet af frivillige initiativer på det sociale område. Det kan have været medvirkende årsag til, at andelen af danskere, der er engageret i frivilligt socialt arbejde, er steget fra 3 til 5 procent af det samlede frivillige arbejde fra 2012 til 2020.
Også den uformelle hjælp og støtte, der foregår i netværk mellem mennesker, der i forvejen kender hinanden, er steget under corona-krisen. Flere har blandt andet hjulpet med indkøb og børnepasning i forbindelse med lockdown og karantæne.
Frivilligt arbejde blandt borgere på førtidspension og kontanthjælp
Cirka 30 procent af borgere på førtidspension eller kontanthjælp har i 2020 arbejdet frivilligt. Det tal er uændret siden 2017. Befolkningsgruppen lægger cirka det samme antal timer i frivilligt arbejde som den brede befolkning og er oftere engageret i frivilligt arbejde på det sociale område.
Kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister oplever ofte, at der ikke vil blive taget hensyn til deres fysiske eller psykiske udfordringer i det frivillige arbejde, mens 27 procent af dem oplever ikke at have de personlige ressourcer, som et frivilligt arbejde kræver. Det gælder for 13 procent i den brede befolkning. Desuden ser flere kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister regler for offentlige ydelser som en hæmsko for at engagere sig i det frivillige arbejde.
Metode
Undersøgelsen beror på et spørgeskema, som VIVE har udarbejdet. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført af Danmarks Statistik i oktober-november 2020 og fulgt op pr. telefon. I alt 7.191 personer deltog i undersøgelsen, der er baseret på en stikprøve, der afspejler den fulde population på tværs af fx køn, alder, geografi og socioøkonomiske karakteristika.
Vi har i oktober – november 2020 spurgt ind til respondenternes frivillige arbejde ”inden for det seneste år”. Det betyder, at undersøgelsen dækker respondenternes erfaringer med frivilligt arbejde både før og under første lockdown-periode.
Om denne udgivelse
Social- og Ældreministeriet
Danmarks Statestik
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd