Grundforløb på erhvervsuddannelserne efter reformen

Baggrund

Erhvervsuddannelserne blev reformeret med virkning fra august 2015 med henblik på at indfri fire ’klare mål’: Flere skal søge direkte fra 9. eller 10. klasse, flere skal fuldføre, elevernes trivsel og virksomhedernes tillid skal øges, og alle elever skal blive så dygtige som muligt. Som led i reformen indføres fire hovedområder i stedet for tolv fællesindgange, et særligt forløb for elever, der kommer direkte fra folkeskolen, et særligt voksenspor og adgangskrav til grundforløbet. Intentionen er at løfte kvaliteten af uddannelserne. KORA følger sammen med Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) reformen i et følgeforskningsprojekt frem til 2020. Projektet undersøger, hvordan initiativerne i reformen implementeres, og hvilke resultater de fører til på kort og lang sigt.

Overordnet konklusion 

Rapporten omhandler erhvervsuddannelsernes grundforløb efter reformen og giver en status på implementeringen af reformen. Overordnet set viser undersøgelsen, at man på erhvervsuddannelserne arbejder intensivt med at omsætte reformens indsatsområder til praksis på skolerne. Det gælder for eksempel implementering af det nye grundforløb 1 (GF1), indførelse af optagelsesprøver, etablering af en stærkere vejledningspraksis på grundforløbene og kompetenceudvikling af undervisere inden for nye pædagogisk-didaktiske metoder og værktøjer.

Men for at reformen for alvor kan få indflydelse, kræver det, at den slår igennem som forandringer på lærer- og elevniveau. På nuværende tidspunkt kan der kun på enkelte områder ses sådanne forandringer, mens der på andre områder ikke ses forandringer i den ønskede retning. Det vil derfor først senere i implementeringsprocessen være muligt at afgøre, hvilken betydning reformen har for praksis på skolerne, for elevernes udbytte af undervisningen, og om den samlet set virker efter hensigten.

Grundforløb 1

En af intentionerne med reformen er at skabe et mere attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø, der kan konkurrere med de gymnasiale uddannelser. Det nye grundforløb 1 retter sig mod elever, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, og det fremhæves af skolernes ledere og lærere som et element, der generelt fungerer godt. Et flertal af lærerne vurderer, at ungdomsuddannelsesmiljøet er forbedret med reformen.
Resultaterne lader sig dog ikke aflæse blandt eleverne i den første måling, som er foretaget 3-5 måneder, efter reformen blev indført. Her har eleverne samme vurdering af ungdomsuddannelsesmiljøet som før reformen. Flere elever er dog begyndt at deltage i motion og bevægelse efter reformen, og det ser ud til at påvirke deres trivsel positivt.

Grundforløb 2

Til gengæld opleves det uddannelsesspecifikke grundforløb 2, der efter reformen er begrænset til 20 uger på alle uddannelser, som et relativt presset forløb. 76 procent af lederne vurderer, at det er vanskeligt at sikre, at alle elever når de fastsatte niveauer på de 20 uger.
Elever mellem 18 og 24 år, som starter direkte på grundforløb 2, oplever et dårligere ungdomsuddannelsesmiljø end før reformen.

Voksensporet

For voksne på 25 år eller derover skal reformen skabe en mere direkte og attraktiv vej fra ufaglært til faglært. Optaget af voksne elever er imidlertid faldet på alle områder bortset fra Omsorg, sundhed og pædagogik, hvor grundforløbet er blevet obligatorisk efter reformen.
Undersøgelsen indikerer en række andre problemer i forhold til tilrettelæggelse af voksensporet. Det gælder blandt andet den helhedsorienterede undervisning, hvor erhvervsfag og almene fag som dansk og matematik integreres. Kun på de største skoler er det muligt at oprette særlige voksenhold. Mere end to ud af tre ledere på erhvervsskolerne vurderer, at voksensporet er vanskeligt at implementere – selv efter de justeringer, der er foretaget i forhold til realkompetencevurdering.

Adgangskrav

Et andet led i reformen er indførelsen af adgangskravet på 02 i dansk og matematik. Undersøgelsen viser, at de elever, der er optaget efter reformen, har et højere karaktergennemsnit end før reformen, og at andelen af elever med et karaktergennemsnit fra grundskolen på over 5 er steget. Hvor denne gruppe blandt de 15-19-årige udgjorde 20 procent i 2013, er andelen i 2015 på 25 procent.
Lærerne oplever, at en større andel af eleverne har de nødvendige boglige, sociale og personlige forudsætninger efter reformen. De boglige forudsætninger gælder særligt på hovedområderne for Omsorg, sundhed og pædagogik samt Fødevarer, jordbrug og oplevelser. Lærerne på Teknologi, byggeri og transport og Fødevarer, jordbrug og oplevelser vurderer, at flere elever har de nødvendige sociale forudsætninger.
Endelig indikerer undersøgelsen, at der kan være en række andre konsekvenser af adgangskravene. For eksempel er andelen af 15-19-årige elever, hvis forældre har grundskolen som højeste uddannelse, faldet fra 30 procent i 2010 til 25 procent i 2015.
Skolerne optager dog stadig en lang række elever med under 02 i gennemsnit. Det indikerer, at alternative adgangsveje som optagelsesprøver o.l. fungerer og giver adgang til erhvervsuddannelserne.

Undervisning

Skolerne har i forbindelse med reformen arbejdet med at videreudvikle deres pædagogiske og didaktiske grundlag. Et flertal af lærerne oplever dog stadig, at lederne primært bruger deres tid på administration og styring, mens cirka en tredjedel oplever, at de deltager i pædagogisk-didaktiske diskussioner i dagligdagen.
Lærere og ledere har fokus på praksisrelatering, undervisningsdifferentiering og feedback. Men elevernes vurdering af deres lærere er en smule mindre positiv end før reformen, når det gælder forberedelse, overholdelse af aftaler, faglig hjælp, feedback m.m. Det kan skyldes, at implementeringen af reformen har taget lærernes tid og opmærksomhed.
Overordnet set har eleverne dog, ligesom før reformen, en positiv vurdering af deres lærere. Men resultaterne indikerer, at skolerne ikke er nået i mål med at løfte undervisningskvaliteten, og at det er et af de indsatsområder, hvor det vil tage længere tid at skabe forandring.

Søgning og fuldførelse

De første målinger i forhold til de ’klare mål’ i reformen viser resultater, der er sammenlignelige med årene op til reformen. I 2016 valgte 18,4 procent en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. I 2013 og 2014 var tallet henholdsvis 18,8 og 19,6 procent. Andelen af elever, der fuldfører grundforløbet, er den samme i 2014 og 2015, nemlig 74 procent. Målinger indikerer også et lille fald i elevernes trivsel fra før til efter reformen. Disse er dog foretaget med en anden skala end den, der anvendes af Undervisningsministeriet i de landsdækkende elevtrivselsmålinger.
Til gengæld er andelen af elever, der har valgt at følge en erhvervsuddannelse med eux, steget til 7 procent i 2015/2016. Det er en stigning på cirka 5 procentpoint i forhold til 2014/2015.

Metode

Rapporten foretager en grundig gennemgang af seks af reformens indsatsområder, der har særlig betydning for grundforløbet på erhvervsuddannelserne og følger op på udvikling og opnåede resultater. Hvert kapitel rummer vigtige data og analyser i forhold til den videre implementeringsproces og dialogen mellem skoler, ministerium og arbejdsmarkedets parter. 

Projektet bygger på en lang række datakilder, særligt sammenligninger af målinger med elever, lærere og ledere før og efter reformen, kvalitative studier på tekniske skoler, handelsskoler, SOSU-skoler og kombinationsskoler, registerdata fra Danmarks Statistik og anden tilgængelig statistik.