Grundforløb på erhvervsuddannelserne tre år efter reformen

I august 2015 trådte den seneste reform af erhvervsuddannelserne i kraft. Den blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget for at imødekomme udfordringer med frafald og faldende tilgang af elever og manglende prestige. Reformen har fire overordnede målsætninger:

1. Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse
2. Flere elever skal fuldføre en erhvervsuddannelse
3. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan
4. Tilliden og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes.

VIVE undersøger seks indsatsområder i reformen

Reformen er inddelt i 10 indsatsområder, og formålet med undersøgelsen Grundforløb på erhvervsuddannelserne tre år efter reformen er at belyse implementeringen og resultaterne af følgende seks indsatsområder:

• Mere og bedre undervisning
• Enklere struktur og mere overskuelighed
• Fokusering af vejledningsindsatsen
• Et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø
• Klare adgangskrav
• Erhvervsuddannelses for voksne (EUV)

Undersøgelsen har fokus på skoler inden for hvert af de fire hovedområder: 1) Omsorg, sundhed og pædagogik, 2) Kontor, handel og forretningsservice, 3) Fødevarer, jordbrug og oplevelser og 4) Teknologi, byggeri og transport samt på henholdsvis små, mellemstore og store erhvervsskoler.

Sidste rapport i stort forskningsprojekt

Undersøgelsen af grundforløbet tre år efter reformen er en del af følgeforskningsprojektet, som gennemføres af VIVE og Danmarks Evalueringsinstitut, EVA. Det er den femte og sidste større rapport i forbindelse med projektet, og den bygger videre på to tidligere udgivelser om grundforløbet henholdsvis før reformen og ét år efter. De øvrige to udgivelser i projektet har sat fokus på implementeringen af reformen på erhvervsuddannelsernes hovedforløb.

Resultater

Tre år efter erhvervsuddannelsesreformen er der sket en formel implementering af grundforløbets nye struktur, optagelsesprocedurer, adgangsveje og krav, mens skolerne i mindre grad har rykket sig i forhold til indholdet i undervisningen og den pædagogiske ledelse. Desuden er elevernes vurderinger af undervisningskvaliteten og ungdomsuddannelsesmiljøet generelt set uændret fra før til efter reformen.

De klareste resultater ses i forbindelse med ændrede formelle rammer

Ud fra undersøgelsen er der tegn på, at elevernes boglige og sociale forudsætninger generelt er øget. Det er formentlig en følge af de skærpede adgangskrav, hvor man som minimum skal have 02 i dansk og matematik. Derudover er der tegn på, at eleverne træffer mere afklarede, realistiske og kvalificerede uddannelsesvalg, formentlig både som følge af det nye grundforløbs første del (GF1) og de nye adgangskrav. Omvendt er der ikke noget, der tyder på, at undervisningskvaliteten eller ungdomsuddannelsesmiljøet på tværs af skoler inden for de fire hovedområder er forbedret i nævneværdig grad. Der er heller ingen tegn på et forbedret voksenuddannelsesmiljø.

Billedet er stort uændret siden et år efter reformen

I forhold til, hvordan billedet så ud et år efter reformens implementering, så er resultaterne på mange måder uændret tre år efter. Lederne vurderer fortsat grundforløbets første del som let at implementere, mens grundforløbets anden del omvendt opleves som svært. Den formelle implementering af grundforløbets første del, nye adgangskrav, optagelsessamtaler, ændrede adgangsveje for voksne og en fokuseret vejledningsindsats i grundskolen var allerede godt i gang et år efter, at reformen var trådt i kraft. Både et og tre år efter reformen kan der derimod ikke ses en udvikling i forhold skolernes implementering af en mere varieret, differentieret og praksisorienteret undervisning, daglig motion og bevægelse i undervisningen og styrket pædagogisk ledelse.

Opmærksomhedspunkter

Fokus på implementeringen af ’Mere og bedre undervisning’ og ’Et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø’

Undersøgelsen viser, at de elever, der vurderer deres lærere mest positivt, trives bedre og er mindre tilbøjelige til at falde fra uddannelsen. De elever, der ser positivt på det sociale miljø på uddannelsen, har ligeledes mindre risiko for at falde fra og større sandsynlighed for at overgå direkte fra grundforløbet til hovedforløbet. På den baggrund er det fremadrettet vigtigt at have opmærksomhed på implementeringen af de to indsatsområder ’Mere og bedre undervisning’ og ’Et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø’.

Behov for viden om betydningen af den lokale kontekst

Undersøgelsen viser, at der er variation i skolernes implementering, resultater og i sammenhængen mellem implementeringen og resultaterne på tværs af indsats- og hovedområder samt på tværs af skoler af forskellig størrelse. På fire ud af i alt seks spørgsmål relateret til undervisningskvaliteten ses en tendens til, at eleverne på små skoler svarer mere positivt end eleverne på store skoler. Det vil derfor fremadrettet være relevante at skabe mere viden om de faktorer, der har betydning lokalt på skolerne, særligt i forhold til hovedområde, skolestørrelse, elevgrundlag og den pædagogiske ledelse.

Metode

Datagrundlaget for rapporten udgøres af spørgeskemaundersøgelser, der er gennemført blandt elever, lærere og ledere på erhvervsuddannelsernes grundforløb i efteråret 2018, samt registerdata på elever, der er begyndt på deres grundforløb efter sommerferien 2018. De nye data suppleres i denne rapport af allerede offentliggjorte interview-, spørgeskema- og registerdata, der er indsamlet blandt elever, lærere og ledere i henholdsvis 2014, 2015 og 2016 i forbindelse med de to forrige rapporter om grundforløbet. Endvidere trækker rapporten på interviewdata indsamlet i forbindelse med casebesøg på erhvervsskoler i efteråret 2016, dvs. ét år efter at reformen er trådt i kraft.