Rapporten belyser for det første om og, i givet fald, hvordan personer med handicap adskiller sig fra personer uden handicap, når det gælder beskæftigelse, modtagelse af overførselsindkomst, uddannelse, læse- og skrivevanskeligheder, arbejdsudbud og jobsøgning samt tidspunkt for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
For det andet belyses ansættelsesforhold, brug af hjælpemidler og støtteforanstaltninger, kendskab til fleksjobordningen og til handicapkompenserende ordninger, forekomsten af handicaprelaterede barrierer forbundet med arbejdsmarkedsdeltagelsen, arbejdsgivers og kollegaers hensyntagen og størrelsen af ikkebeskæftigedes beskæftigelsespotentiale for personer med handicap.
Endelig belyser rapporten beskæftigedes holdninger til at arbejde med personer med handicap.
Om denne udgivelse
SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd