Hjælp til de mest udsatte hjemløse borgere

Baggrund 

Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD) er etableret for at støtte EU-landenes hjælp til de mest socialt udsatte mennesker.

I 2016 fik de to danske organisationer Projekt UDENFOR og Kirkens Korshær midler fra fonden til at iværksætte projekter, der skulle hjælpe de mest udsatte hjemløse borgere med lovligt ophold i Danmark til en mere stabil og tryg tilværelse. Det er typisk EU-migranter, der er arbejdsløse, lever i hjemløshed og ofte er plaget af psykiske sårbarheder og/eller misbrug.

I efteråret 2018 evaluerede VIVE projekterne for Socialstyrelsen. I evalueringen sammenligner vi den måde, projekterne ser ud på i dag, med, hvordan de så ud to år tidligere, da de stadig var en ide på ”tegnebrættet”. Evalueringen er foretaget på denne måde for at kunne formidle indsigt i:

• hvordan projekterne ser ud og har udviklet sig
• hvilke udfordringer projekterne har skullet overkomme, og hvordan de har gjort det
• medarbejdernes tilgange til arbejdet med målgruppen
• en række af de mere overordnede dilemmaer og udfordringer, der er i arbejdet med de mest udsatte mennesker.

Evalueringen giver således praksisnær og handlingsanvisende viden, som kan komme lignende fremtidige projekter med samme målgruppe til gavn.

Konklusion

Projekter ligner ikke dem på tegnebrættet
Efter to års implementeringsperiode er der varierende overensstemmelse mellem den måde, projekterne så ud på tegnebrættet, og måden, de ser ud på i dag. Projekterne har blandt andet skullet implementeres i en ”virkelighed” med manglede ressourcer i form af for eksempel offentlige tilladelser og penge. Desuden har den lovmæssige ramme ændret sig med blandt andet indførelse af tiggerloven og lejrloven. Sidst, men ikke mindst, så har den geografiske afstand mellem projektets udførere og ledere været for stor.

Mangel på viden om rettigheder
De to projekter gør sig en række fælles erfaringer, blandt andet at der i ”systemet” – offentlige såvel som visse private organisationer – er en udtalt mangel på viden om målgruppens rettigheder, som derfor ikke imødekommes. Begge projekter bruger store ressourcer på at sikre brugerne det, de har ret til, og som ”systemet” af sig selv burde levere til brugerne. Det sker blandt andet ved at have medarbejdere på holdet, der mestrer ”systemets” sprog og herigennem kan åbne dørene til dét, brugerne har ret til.

Tid er en vigtig ressource
En anden erfaring fra projekterne er, at en vigtig ressource i arbejdet med de udsatte migranter er tid. Der skal være tid til at etablere kontakt, opbygge en relation, komme til at kende brugerens fremtidsønsker og tid til at iværksætte dét, der skal til for at hjælpe dem. Tid er dog også en presset ressource, blandt andet fordi mange af migranternes lovlige ophold er tidsbegrænsede. Et redskab til at købe sig tid med brugerne er at have noget at tilbyde – for eksempel kaffe eller en sovepose – et redskab, der samtidig har en skadesreducerende virkning.

Projekter giver essentiel hjælp, men kun i mindre skala
Kort fortalt, så er der ingen tvivl om, at projekterne hjælper en gruppe mennesker, der har et stort behov for skadesreducerende indsatser – for eksempel tøj og en seng at sove i – såvel som rådgivende hjælp til at sikre dem deres rettigheder. I dette lys fremstår projekterne essentielle for målgruppen, men samtidig er det også tydeligt, at der næppe sker en stor udvikling med mindre projekter, der skal implementeres for forholdsvist få ressourcer og på kort tid.

Anbefalinger

Evalueringen tydeliggør en række overvejelser, som fremtidige projektskabere bør gøre sig. Fremtidige projekter kan for eksempel designes med udgangspunkt i forandringsteori for at sikre de rette ressourcer, den rette skallering og infrastruktur samt tidsplan for implementeringen. Det er desuden vigtigt, at organisationerne er agile i forhold til at udvikle egen praksis, når eksempelvis konteksten såvel som lovgivningen ændrer rammerne for, hvordan arbejdet med brugerne kan foregå.

Det er vigtigt, at medarbejderteamet har de rette sproglige kompetencer til at løfte opgaverne, og det indbefatter en aktiv stillingtagen til behovet for, at de mestrer ”systemets” sprog, det mellemmenneskelige sprog, brugernes modersmål og dansk. Med de rette sproglige kompetencer kan medarbejderne skabe følelsen af velkommenhed, hjælpe brugerne til at opnå, hvad de har ret til, og til at nå deres mål i livet.

De offentlige og visse private organisationers (for eksempel bankers) manglende viden om EU-migranters rettigheder i Danmark gør, at projekterne kommer til at anvende fondsmidler på at oplære medarbejderne i ”systemet”. Det gælder for eksempel oplæring i migranternes rettigheder og i at sikre, at disse rettigheder imødekommes, frem for at projektorganisationerne blot kan fokusere på at hjælpe brugerne gennem skadesreducerende og rådgivende indsatser, alt imens ”systemet” hjælper brugerne sådan, som det er forpligtet til. Det har stor betydning for, hvordan der skal allokeres ressourcer til at gennemføre projekter for målgruppen, og hvor store forventninger der kan stilles til de forandringer, der skabes for brugerne i forhold til de givne ressourcer.

Metode

Evalueringen er designet med inspiration i virkningsevaluering. Den er primært baseret på kvalitative metoder, hvor ledere, medarbejdere og brugere er interviewet. De er blevet bedt om at skue bagud og beskrive projektet, som det så ud på tegnebrættet og efter cirka to års implementering. Herudover har vi anvendt kvantitative data indberettet halvårligt fra projekterne selv. Projekterne har også selv bistået den kvalitative dataindsamling ved at interviewe brugere om, hvad der har været den mest betydningsfulde forandring i deres liv som følge af at være en del af projektet.