Hjemløshed blandt kvinder i Danmark

Baggrund

Undersøgelsen er bestilt af satspuljepartierne og Børne- og Socialministeriet som led i udmøntningen af satspuljen for 2018. Baggrunden er, at den seneste kortlægning af hjemløshed i 2017 viste en betydelig stigning i antallet af hjemløse kvinder.

Fra 2015 til 2017 steg antallet af hjemløse kvinder med 23 procent. Derfor er der et behov for at se nærmere på, hvad der kendetegner denne gruppe kvinder, samt hvilke behov de har for støtte og hjælp – og ikke mindst om disse behov bliver mødt i det aktuelle udbud af velfærdstilbud til hjemløse borgere i Danmark.

Resultater

Undersøgelsen viser, at psykiske lidelser og sårbarheder ofte spiller sammen med sociale begivenheder, når man skal forklare kvindernes vej ud i hjemløshed. Der er både de forløb, hvor hjemløsheden er en følge af et langvarigt marginaliseringsforløb, der ofte trækker spor helt tilbage til barndommen og ungdommen. Her er hjemløsheden en del af en kompleks social udsathed. Men der er også de forløb, hvor nylige sociale begivenheder i kvindernes liv, for eksempel en skilsmisse – sammen med øvrige psykiske sårbarheder – har gjort, at livet er blevet vanskeligt at håndtere.

Efter at have mistet deres bolig har mange af kvinderne haft en langvarig periode i ”skjult hjemløshed” som ”sofasovere”, hvor de har opholdt sig rundt om hos familie, venner og bekendte. Denne periode slider imidlertid på kvindernes netværk og relationer, og når de ikke længere kan finde overnatningsmuligheder i omgangskredsen, er de nødsaget til at henvende sig på de sociale tilbud som herberger og natvarmestuer.

Undersøgelsen viser, at så længe kvinderne befinder sig i en akut hjemløshedssituation, så har en del af dem behov for at opholde sig på tilbud, der særligt er målrettet hjemløse kvinder. Det hænger sammen med, at der på de blandede hjemløsetilbud til både mænd og kvinder ofte er et hårdt miljø, der er præget af mændenes stof- og alkoholproblemer. En del af kvinderne har behov for at blive skærmet fra dette, ikke mindst hvis de samtidig har en historik med eksempelvis vold eller overgreb. Omvendt er der også hjemløse kvinder, som foretrækker tilbud, der både er henvendt til kvinder og mænd. Det viser, at der er behov for forskellige typer af tilbud, der passer til den enkelte kvindes ønsker og behov.

Undersøgelsen viser endvidere, at der er et stort behov for mere langsigtede løsninger, herunder et behov for at skaffe permanente boliger til kvinderne. Boligmanglen betyder, at kvinderne ofte kommer til at opholde sig i lang tid på de midlertidige tilbud, mens de venter på en bolig eller et botilbud.

Undersøgelsen peger også på et behov for at sikre den rette støtte og hjælp, når kvinderne flytter i egen bolig, samt et behov for at sikre en tilstrækkelig sammenhæng og koordination med øvrige indsatser i velfærdssystemet. Det kan for eksempel være jobcentrene og behandlingstilbud inden for psykiatrien.

Sidst, men ikke mindst, viser undersøgelsen, at der er behov for fokus på tidlig kontakt og opsporing i den lange periode, hvor kvinderne lever som ”sofasovere”, før de henvender sig på et socialt tilbud.

Metode

Konklusionerne er draget på baggrund af 50 kvalitative interview med kvinder, som var hjemløse på interviewtidspunktet, og som vi har truffet på 11 sociale tilbud på hjemløseområdet, samt 22 interview med ledere og medarbejdere på de samme tilbud. De 11 tilbud er beliggende i syv forskellige kommuner. Af hensyn til den høje grad af følsomhed i interviewmaterialet er både tilbuddene og de kommuner som de ligger i anonymiserede i undersøgelsen.

Læs mere om hjemløshed

En væsentlig baggrundsviden om hjemløshed blandt kvinder og hjemløshed generelt kan findes i de nationale kortlægninger af hjemløshed, som er blevet gennemført hvert andet år siden 2007. I disse rapporter findes kvantitative opgørelser af udviklingen i hjemløshed blandt kvinder (og mænd) gennem de senere år samt en profil af, hvad der kendetegner de hjemløse kvinder i forhold til øvrige sociale og helbredsmæssige forhold.