Hjemløshed i Danmark 2022

VIVEs kortlægning af hjemløshed har været gennemført i uge 6 hvert andet år siden 2007 med undtagelse af 2021, hvor kortlægningen blev udsat til 2022 på grund af situationen med covid-19. Formålet med kortlægningerne af hjemløshed er at afdække hjemløshedens omfang og karakter, herunder hvordan hjemløsheden har udviklet sig over tid, både på landsplan og i de enkelte kommuner. Samtidig bidrager kortlægningerne med en viden om de borgere, der lever i hjemløshed, for eksempel køn, alder og helbredsmæssige forhold. Dermed udgør kortlægningerne et vidensgrundlag for den fortsatte udvikling af de sociale indsatser på hjemløshedsområdet.

Undersøgelsen er gennemført af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd i samarbejde med Danmarks Statistik og Social- og Ældreministeriet. Finansieringen er sket gennem Udviklings- og Investeringsprogrammet (UIP) under Social- og Ældreministeriet.

Resultater

Færre lever i hjemløshed

Der er blevet registreret 5.789 borgere i hjemløshed i 2022, mens tallet i 2019 var 6.431. Det svarer til et fald på cirka 10 procent. Faldet står i kontrast til den betydelige stigning i hjemløsheden, som fandt sted frem til 2017, hvor antallet af borgere i hjemløshed toppede med 6.635 personer.

En betydelig del af faldet i hjemløsheden bæres af forholdsvist få kommuner. Særligt har der været et markant fald i hjemløsheden i Aarhus, hvor hjemløsheden er faldet med en tredjedel, fra 750 personer i 2019 til 507 personer i 2022. Også i enkelte andre kommuner ser vi forholdsvist store fald i tallene. I en række andre kommuner er tallene faldet lidt, men der er også kommuner, hvor tallene er steget.

Fald i antal gadesovere og unge i hjemløshed

Ved kortlægning fra 2022 er der særligt sket et fald i antallet af gadesovere. Der blev registreret 732 gadesovere i 2019, mens tallet i 2022 er faldet til 535 gadesovere. Der er også sket et fald i antallet af unge, som lever i hjemløshed, idet antallet af 18-24-årige i hjemløshed er faldet fra 1.023 personer i 2019 til 744 personer i 2022. Derimod er antallet af 30-39-årige i hjemløshed stort set uændret med 1.312 personer i 2019 og 1.300 personer i 2022.

Fald afspejler højst sandsynlig indsatser på området

Kortlægningen giver ikke i sig selv nogen viden om årsagerne til udviklingen, men det er nærliggende, at udviklingen i høj grad hænger sammen med de indsatser, som er sat i værk for at afhjælpe hjemløsheden. Særligt har der gennem de senere år været et strategisk fokus på at styrke adgangen til bolig- og støtteløsninger (’Housing First’) for borgere i hjemløshed. Når faldet i hjemløsheden har været større i nogle kommuner end andre, og det ikke er i alle kommuner, vi ser et fald, kan det blandt andet hænge sammen med, at nogle kommuner er kommet længere end andre med at etablere indsatser, der kan hjælpe borgerne ud af hjemløshed.

Når faldet i hjemløsheden endvidere har været størst blandt de unge, hænger det formentlig sammen med, at der i en del kommuner er sat gang i initiativer og tiltag med fokus på gruppen af unge, som ikke har en fast bolig. Når vi ikke ser samme markante fald i hjemløsheden i de øvrige aldersgrupper, kan det være tegn på, at indsatserne ikke i samme grad har været målrettet disse aldersgrupper.

På den måde peger kortlægningen på, at det i høj grad er muligt at afhjælpe hjemløsheden gennem strategisk udvikling af indsatserne, men samtidig peger resultaterne også på vigtigheden af et fortsat fokus på at udbrede indsatserne i den samlede målgruppe af borgere i hjemløshed.

Metode

Til kortlægningen af hjemløshed 2022 har vi brugt samme metode som ved de tidligere kortlægninger. Kortlægningen er gennemført, ved at en række sociale tilbud og lokale myndigheder i hele landet har udfyldt et 2-siders spørgeskema om hver enkelt borger, som de havde kontakt med eller kendskab til, der befandt sig i en hjemløshedssituation i uge 6.

De sociale tilbud, der har deltaget i kortlægningen, omfatter både tilbud i det offentlige velfærdssystem og i civilsamfundet. En del af tilbuddene er direkte henvendt til hjemløse borgere, såsom herberger, natvarmestuer og gadeplansteam. En række øvrige sociale tilbud og behandlingstilbud, der også kan have haft kontakt med hjemløse borgere, har ligeledes deltaget i kortlægningen. Det gælder for eksempel psykiatriske behandlingsenheder, misbrugsbehandlingscentre og kommunale enheder som socialcentre og jobcentre, der ofte har kendskab til hjemløshed blandt borgerne i forbindelse med den sociale indsats eller udbetaling af ydelser. Der er i analyserne kontrolleret for, at samme borger kan være registreret flere gange.