Hjemløshed i ungdommen

De seneste ti år har der været en stigende hjemløshed blandt unge. Første gang vi så et fald i hjemløsheden blandt unge var ved den seneste kortlægning af hjemløshed i 2019. Hjemløshed blandt unge er dog stadig udbredt, og en tredjedel af de borgere i Danmark, der lever i hjemløshed, er unge mellem 18 og 29 år.

I denne undersøgelse sætter vi fokus på, hvad der kendetegner de unge i årene før og efter hjemløsheden indtræffer. Undersøgelsen belyser, hvordan hjemløsheden hænger sammen med den unges familiebaggrund og udsatheds- og risikofaktorer ud over selve hjemløsheden, som for eksempel misbrug, psykiske lidelser og kriminalitet. Samtidig afdækkes de unges forløb i årene efter hjemløsheden. Her ser vi på, i hvilken grad det lykkes for de unge at komme i uddannelse og beskæftigelse, eller om de fortsat befinder sig i en udsat position i voksenårene. Sidst, men ikke mindst, har vi også regnet på de unges brug af velfærdssystemets indsatser og ydelser i årene efter hjemløsheden.

VIVE har udarbejdet undersøgelsen for Hjem til Alle alliancen med støtte fra Helsefonden og Bikubenfonden.

Resultater

Undersøgelsen giver en lang række resultater på forskellige områder, der omhandler alt fra de unges familiemæssige baggrund, over misbrugsproblemer og overdødelighed til deres brug af velfærdsydelser.

Flere og komplekse problemer øger risikoen for hjemløshed

En faktor, der er særligt udslagsgivende for, hvilke unge der kommer ud i hjemløshed, er hvor tunge problemer, den unge kæmper med. For eksempel har unge med ’dobbeltdiagnose’ – det vil sige unge med både en psykisk lidelse og et misbrugsproblem – en markant højere risiko for at komme ud i hjemløshed.

Det skal dog ikke overses, at der også er mindre udsatte unge, som bliver ramt af hjemløshed. Særligt blandt unge indvandrere og efterkommere i hjemløshed er der en lavere andel med psykiske lidelser og misbrugsproblemer end blandt etnisk danske unge i hjemløshed. Det kan være tegn på, at der skal ’mindre til’, før disse unge kommer ud i hjemløshed, eller at andre faktorer spiller ind.

Unge fra udsatte familier havner oftere i hjemløshed

Der er en overrepræsentation af unge fra udsatte familier og unge med forældre uden for arbejdsmarkedet blandt de unge i hjemløshed. Men hjemløshed rammer også unge, der har forældre med videregående uddannelser – faktisk er dette tilfældet for hver sjette ung i hjemløshed. Blandt disse unge er det typisk psykiske lidelser eller misbrugsproblemer hos de unge selv, der er årsagen til, at de kommer ud i en social marginalisering og bliver ramt af hjemløshed.

Hver tiende anbragte ung rammes af hjemløshed i ungdommen 

Det er cirka hver tredje ung i hjemløshed, der har haft en anbringelse i barndommen. Det betyder helt konkret, at næsten hver tiende tidligere anbragt ung bliver ramt af hjemløshed i ungdomsårene. Blandt ikke-anbragte unge, er det derimod kun en halv procent, der rammes af hjemløshed. Undersøgelsen viser også, at det særligt er de anbragte unge med komplekse problemstillinger, der bliver ramt af hjemløshed. Cirka 40 procent af de anbragte unge, der kommer ud i hjemløshed, har både en psykisk lidelse og et misbrugsproblem, mens det til sammenligning kun gælder cirka 10 procent i gruppen af anbragte unge som helhed.

Der er til gengæld ikke nogen forskel på andelen af unge, der har fået efterværn efter anbringelsen, når vi sammenligner de anbragte unge, der kommer ud i hjemløshed, med dem der ikke gør. Derimod har efterværnet, blandt dem der kommer ud i hjemløshed, været af en væsentlig kortere varighed. Det kan være tegn på, at det eksisterende efterværn ikke rummer mulighed for en tilstrækkelig specialiseret indsats for de tidligere anbragte unge med høj kompleksitet i udsatheden.

Høj dødelighed blandt unge i hjemløshed

Et af undersøgelsens alvorligste resultater er, at der er en høj overdødelighed i gruppen af unge i hjemløshed sammenlignet med unge i almenbefolkningen. Af en gruppe af unge, der var i hjemløshed som 18-24-årige i 2009, var 4,4 procent afgået ved døden frem til 2018, hvor disse unge ville have været mellem 27 og 34 år. Til sammenligning var der 0,3 procent døde i samme aldersgruppe i den øvrige befolkning. Der er en særligt høj overdødelighed, som kan forklares med stof- og alkoholmisbrug, ligesom der også er en overdødelighed på grund af selvmord. Den højere dødelighed kan altså ikke udelukkende tilskrives hjemløsheden, men hænger også sammen med den øvrige udsathed hos disse unge.

Undersøgelsen viser, at hovedparten af unge, der i 2009 levede i hjemløshed, står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet i 2018. Kun en mindre del af de unge er kommet i beskæftigelse eller uddannelse, og det gælder særligt dem, der var mindst udsatte fra starten.

Det er også en betydelig del af de unge, der efter hjemløsheden fortsat har tegn på psykiske vanskeligheder eller misbrugsproblemer. Særligt unge med en tidligere anbringelse i bagagen kæmper fortsat med disse problemer, selvom de ikke lever som hjemløse længere.

Fortsat stort forbrug af velfærdsydelser efter hjemløsheden

Undersøgelsen afdækker også de unges brug af velfærdssystemets indsatser og ydelser med særligt fokus på årene efter hjemløsheden. I gennemsnit har gruppen af unge i hjemløshed et stort forbrug af indsatser og ydelser på tværs af forskellige dele af velfærdssystemet, for eksempel i psykiatrien, på socialområdet og i kriminalforsorgen. Undersøgelsen viser, at det høje niveau af indsatser og ydelser for en stor dels vedkommende fortsætter i årene efter hjemløsheden. Dette kan dog ikke alene tilskrives hjemløsheden, men er også udtryk for de øvrige udsatheds- og risikofaktorer, der kendetegner de unge. Blandt de unge, der har en lavere kompleksitet i udsatheden, ses et faldende forbrug af velfærdsydelser. Det gælder navnlig dem, som efterfølgende opnår en tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.

Potentiale for at styrke indsatsen

Undersøgelsen tegner generelt et billede af en gruppe af unge i hjemløshed med en høj grad af udsathed. Selvom der også er unge i hjemløshed med en lavere kompleksitet i udsatheden, så hænger hjemløsheden for hovedparten af de unge sammen med udfordringer på mange forskellige livsområder.

En opmærksomhed kan særligt rettes mod overgangen fra børne- og ungeområdet til voksenområdet og på, om de eksisterende støttetilbud er tilstrækkeligt specialiserede og intensive i forhold til gruppen af tidligere anbragte med de mest komplekse støttebehov og unge med psykiske lidelser og misbrugsproblemer. For de tidligere anbragte unge med høj grad af udsathed peger resultaterne på, at en central udfordring ikke nødvendigvis handler om, hvorvidt de unge modtager efterværn eller ej, men om det eksisterende efterværn overhovedet har en karakter, der giver mulighed for at imødekomme støttebehovene hos disse unge.

Det høje niveau af udgifter til indsatser og ydelser i forskellige sektorer af velfærdssystemet rejser generelt spørgsmålet, om der er behov for tidligere og mere effektive indsatser set i et socialt investeringsperspektiv. Det kan nemlig meget vel vise sig at være meget omkostningstungt for samfundet på den lange bane, såfremt det ikke lykkes at hjælpe de udsatte unge til at bryde den sociale marginalisering og styrke deres inklusion i samfundet.

Både for de tidligere anbragte og for øvrige unge i hjemløshed med en høj kompleksitet i udsatheden peger resultaterne generelt på et potentiale for at benytte de specialiserede, intensive støttemetoder Intensiv Case Management (ICM) og Critical Time Intervention (CTI). Begge metoder giver intensiv, hurtig og målrettet støtte, hvilket har vist sig at være meget virksomt til målgruppen af udsatte unge i hjemløshed.

Metode

Undersøgelsen er baseret på omfattende data fra de nationale kortlægninger af hjemløshed, data om ophold på § 110-boformer for borgere i hjemløshed, samt registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen. Kombinationen af data har gjort det muligt at give et detaljeret indblik i, hvem de unge er, og hvad der kendetegner deres livsforløb.